Copy

Lidt stolt kan jeg i dag invitere dig til at se den nye smykke udstilling i min butik på torvet i Svaneke:  

“Nina Schrøder is back in town”
 
Fra lørdag, 5. august kl. 10 er arkitekt, smykkedesigner og guldsmed Nina Schrøder tilbage i Svaneke med en udstilling af sine markante smykker, der viser arkitektens klare streg i guld, sølv og ædle stene. En perle i ny og næ som havets juvel.
 
Nina vil selv være tilstede i butikken lørdag, 5. august, hvor hun glæder sig til at vise sine smykker frem og få en uformel snak med gamle såvel som nye kunder. Hun tilbyder også at gå på opdagelse  med dig. Smelte dine gamle guldsmykker om og sammen med dig skabe et nyt smykke, der helt er dig. Helt i takt med min overbevisning, at tøj og smykker skal designes til personen, der bærer det.
I det hele taget mener Nina, at livet er en uudtømmelig inspirationskilde, fuldt af uopdagede skatte. Guldet, sølvet og de ædle stene bruger hun til at leve ideer og fantasier ud i smykker, der hver især fortæller en lille historie. I flere af smykkerne føres guldet og sølvet sammen i en æstetisk symbiose, der understreger værkets fortælling.
 
Nina er har en fortid som arkitekt, uddannet på afdelingen for Industriel Design på Det Kongelige Danske Kunstakademi. I en årrække har hun haft egen tegnestue på Bornholm, hvor hun har arbejdet med arkitektur, udstillinger og design. Flere arkitekturpriser har æret Ninas arbejde. Det var et samarbejde med Georg Jensen omkring årtusindeskiftet om sølvsmedjens årlige juleuro og udkast til en smykkeserie, der åbnede for det nye spor til smykker. Nina fik lyst til ikke bare at designe, men også selv at fremstille sine smykker. I 2007 blev arkitektarbejdet lagt på hylden og eget guldsmede værksted etableret under firmanavnet                     Nina Schrøder Jewels..
 
Kom og mød Nina den 5. august hos mig
på torvet i Svaneke.
Og leg med huse, vinduer, vægge, døre og tage i sølv og guld.
Og har du lyst til mere, så prøv

www.ninaschroder.com 

Hjertelig velkommen på Svaneke Torv 1.
Bente 
Facebook
Facebook
Se også vores webshop her
Se også vores webshop her


afmeld E-mail her    rediger E-mail præferencer her 

Email Marketing Powered by Mailchimp
Copyright © 2017 Tekstildesigner Bente Hammer, All rights reserved.