"Der har levet et menneske, som tolv år gammel skabte matematikken...som i sekstenårsalderen skrev den mest lærde afhandling om keglesnit, som man har set siden oldtiden...som treogtyve år gammel påviste luftens tyngde og tilbageviste en af den gamle fysiks mest graverende fejltagelser, og for hvem det var lykkedes i den alder, hvor andre mennesker næppe er blevet voksne, at gennemstrejfe alle menneskelige videnskaber og gennemskue deres tomhed, og som derefter rettede sine tanker mod religionen...som endelig i de korte mellemrum mellem sine sygdomsanfald gav en almen løsning på et af geometriens vanskeligste problemer samtidig med, at han nedskrev sine tanker om Gud og mennesker. Dette skræmmende geni hed Blaise Pascal".
Sådan skrev den franske politiker og forfatter Chateubriand i 1802 om Pascal, som i sandhed er en af idehistoriens mest bemærkelsesværdige hjerner. Udover de allerede nævnte meritter opfandt han desuden regnemaskinen og sandsynlighedsregningen, ligesom det var ham, der opdagede eksistensen af vakuum.
I denne bog udfolder Carl Henrik Koch hele historien om Pascal, der er enestående på alle måder. Han var på en gang en skarp videnskabelig hjerne kombineret med en stærk tro. Pascal døde ung og i sit korte liv levede han nærmest som munk.
Carl Henrik Koch har tidligere skrevet to store biografier om henholdsvis Newton og Spinoza, der begge har fået flotte anmeldelser.
|