Copy
NYHED fra Lindhardt og Ringhof
Se denne mail i din browser
Stor, dansk biografi om det "skræmmende geni" Pascal
Download forsiden

Fakta om bogen:
Titel: Pascal. Matematik og mirakler
Forfatter: Carl Henrik Koch
Omfang: 480 sider
Pris: 399 kr.
Udkommer: 1. september 2017.
Carl Henrik Koch (f. 1938) er dr.phil. og fhv. docent ved Københavns Universitet, filosof og videnskabshistoriker, tidligere vicepræsident for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd. Carl Henrik Koch har bidraget til en række filosofi-historiske værker og desuden skrevet bøger om bl.a. Francis Bacon, Kierkegaard og Steno samt senest Isaac NewtonGeniet og mennesket (2013) og Spinoza (2015).
Carl Henrik Koch

Pascal. Matematik og mirakler

"Der har levet et menneske, som tolv år gammel skabte matematikken...som i sekstenårsalderen skrev den mest lærde afhandling om keglesnit, som man har set siden oldtiden...som treogtyve år gammel påviste luftens tyngde og tilbageviste en af den gamle fysiks mest graverende fejltagelser, og for hvem det var lykkedes i den alder, hvor andre mennesker næppe er blevet voksne, at gennemstrejfe alle menneskelige videnskaber og gennemskue deres tomhed, og som derefter rettede sine tanker mod religionen...som endelig i de korte mellemrum mellem sine sygdomsanfald gav en almen løsning på et af geometriens vanskeligste problemer samtidig med, at han nedskrev sine tanker om Gud og mennesker. Dette skræmmende geni hed Blaise Pascal".

Sådan skrev den franske politiker og forfatter Chateubriand i 1802 om Pascal, som i sandhed er en af idehistoriens mest bemærkelsesværdige hjerner. Udover de allerede nævnte meritter opfandt han desuden regnemaskinen og sandsynlighedsregningen, ligesom det var ham, der opdagede eksistensen af vakuum. 

I denne bog udfolder Carl Henrik Koch hele historien om Pascal, der er enestående på alle måder. Han var på en gang en skarp videnskabelig hjerne kombineret med en stærk tro. Pascal døde ung og i sit korte liv levede han nærmest som munk.

Carl Henrik Koch har tidligere skrevet to store biografier om henholdsvis Newton og Spinoza, der begge har fået flotte anmeldelser.   
Henvendelse om interview til Tina Marie Kragh tkj@lrforlag.dk, telefon 36 15 68 09.
Find billeder på vores PRESSESITE!
Pressemateriale, forsidefotos og forfatterfotos på lindhardtogringhof.dk/presse
Bestilling af eksemplar med henblik på anmeldelse sendes til e-mail: presse@lindhardtogringhof.dk
Facebook
Instagram
YouTube
Twitter
Hjemmeside
Vores adresse:
Lindhardt og Ringhof
Vognmagergade 11, 4. sal
København 1148
Denmark

Føj os til din adressebog

Copyright © 2017 Lindhardt og Ringhof, All rights reserved.