Copy

 
Åbn denne email i din browser

Nyhedsbrev nr. 63 fra Frivilligcenter Fredensborg

Ny Centerleder: Peter Dybdal Søndergaard

Fra 1. september 2017 er Peter Dybdal Søndergaard leder af Frivilligcenter Fredensborg. Han overtager stillingen efter Vera Wetlesen, der har valgt at gå på pension.
 
Hans opgave bliver at støtte de frivillige foreninger i kommunen og hjælpe lokale ildsjæle med at omsætte deres ideer til fællesskaber og projekter.
 
Peter Dybdal Søndergaard har arbejdet de sidste 13 år som præst i Folkekirken, hvorfra han har stor erfaring med at skabe rammer for det frivillige engagement. Sideløbende med jobbet som præst har han arbejdet som konsulent og underviser indenfor ledelse og foreningsudvikling.

Peter er gift med Hanna Søndergaard, de har sammen tre børn og er bosiddende i Emdrup.
 
Du kan møde den ny Centerleder på Frivillig Fredag den 29. september. Se mere herom senere i dette nyhedsbrev.
Spis og vær sammen

Frivilligcenter Fredensborg inviterer til sommerarrangement med grillmad og masser af tilhørende lækkerier. Efter middagen byder vi på kaffe, te og kagebord. Drikkevarer kan købes til en billig penge. Peter fra Humørets venner kommer og spiller og hygger om os.

Tid og sted: Torsdag den 17. august kl. 18 – 21 i Frivilligcenter Fredensborg, Teglgårsdvej 423A, 3050 Humlebæk.

Tilmelding til Birgit Bjerre på mail: post.birgitbjerre@gmail.com

Pris: Det koster kr. 70,- at deltage. Betaling ved indgangen. Kontakt evt. Birgit Bjerre på mobil 61 28 48 59 for yderligere information. Alle er velkomne. PS. Husk en varm trøje.
Se mere om arrangementet her
Café Krampen inviterer på frokost



Café Krampen inviterer på frokost for at markere sæsonstarten med lørdagscafeer. Frokosten foregår lørdag den 19. august på Rib House i Helsingør. Arrangementet er for epilepsiberørte og pårørende.
Frokosten og en enkelt genstand er gratis.
 
Tid og sted: Lørdag den 19. august kl. 12.00, Rib House, Stengade 39, 3000 Helsingør.
Mødested: Helsingør station kl. 11.45.
 
For yderligere oplysninger og tilmelding kontakt Thorkild W Føns på tlf.: 23 20 44 86 eller mail: thorkild.wilson@gmail.com. Tilmelding senest 16. august.

Healing i gruppe med Bente Nielsen



I Frivilligcenter Fredensborg er der igen mulighed for at stifte bekendtskab med healing.

Ved healing søger healeren at genskabe balancen i kroppens energi ved at tilføre ekstra energi der, hvor der er blokeringer og ubalance. Healingen udføres i gruppe, mens deltagerne sidder ned.

Bente Nielsen tilbyder gratis healing hver tirsdag fra 29. august og frem til jul.
Alle er velkomne. Tilmelding er ikke nødvendigt, man dukker bare op 10 minutter før.

Læs mere om tilbuddet her

Tid og Sted: Tirsdage kl. 15:30 - 16:30, første gang 29. august 2017 i  
Frivilligcenter Fredensborg Teglgårdsvej 423A, 3050 Humlebæk.

Find ’Årets ildsjæl 2017’


Nu er det tid igen til at finde og kåre Årets Ildsjæl indenfor det frivillige sociale og humanitære arbejde i Fredensborg Kommune.

Prisen uddeles hvert år på Frivillig Fredag, den sidste fredag i september og i år er det 29. september.
 
Den frivillige hæderspris skal ses som påskønnelse til en organisation eller en privat person, der har gjort noget særligt for det frivillige sociale arbejde.
 
Alle kan indstille en person eller organisation, som de finder har gjort en særlig indsats inden for det frivillige sociale arbejde.
 
Indstillingen sendes til Frivilligcenter Fredensborg inden den 11. september 2017 til mail admin@frivilligcenterfredensborg.dk
 
Læs mere om indstilling af kandidat til Året Ildsjæl her
 
Yderligere oplysninger fås hos bestyrelsesformand Ruth Cilwik Andersen på telefon 50 91 29 03
Frivillig Fredag 2017


Frivillig Fredag er dagen, hvor det afsløres, hvem der bliver Årets Ildsjæl 2017, og hvor vi fejrer frivillige, frivilligheden og samarbejdet på tværs.

Arrangementet begynder kl. 14.30, hvor borgmester Thomas Lykke Pedersen overrækker ildsjæls-prisen. Herefter præsenteres den nye leder af Frivilligcentret Peter Dybdal Søndergaard. Endeligt program følger i næste nyhedsbrev, men sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Alle frivillige med tilknytning til Frivilligcenter Fredensborg er velkomne.
 
Tid og sted: Fredag den 29. september 2017 kl. 14.30 i Frivilligcenter Fredensborg, Teglgårsdvej 423A, 3050 Humlebæk.
Statusmøde i Frivilligcenter Fredensborg

Frivilligcentret holder statusmøde for alle medlemsforeningerne den 29. august kl 19.00.

Vores nye Centerleder Peter Dybdal Søndergaard bliver for første gang præsenteret, så kom meget gerne flere fra hver forening og mød Peter. Indkaldelse og dagsorden udsendes senere.
Samtalesalon Humlebæk



Kom til samtalesalon, hvor denne aftens tema er 'vaner'. Hvornår bliver du opmærksom på dine vaner? Hvornår bliver en vane til en vane? Hvornår har andres vaner inspireret dig?
 
Samtalesalonen kræver ingen forberedelse, du kommer bare, og tag gerne nogen med du kender eller kom alene -  vi skal nok sørge for, at du finder nogen at snakke med. Der serveres gratis te, kaffe og småkager.

Tid og sted: Onsdag 23. august kl. 19:30 - 22:00 i Frivilligcenter Fredensborg, Teglgårdsvej 423A, 3050 Humlebæk. Det er gratis at deltage. Tilmelding er ikke nødvendig.
 
Yderligere oplysning hos Caroline Burger på tlf. 4227 2480 eller mail 19nine@gmail.com
Tysk og engelsk konversation


Holdleder Karin Volck Sahlertz


Igen i år tilbydes der tysk og engelsk konversation i Frivilligcenter Fredensborg. Der bliver talt om interessante emner på det niveau, hvor den enkelte nu er.

Tid:
Tysk konversation: Torsdage kl. 10-12. Første gang torsdag den 6. september
Engelsk konversation (1): Fredage kl. 10.30 -12. Første gang fredag den 25. august.
Engelsk konversation (2):Torsdage kl. 13-15. Første gang er torsdag den 29. august.

Sted: Alle tre hold finder sted i Frivilligcenter Fredensborg, Teglgårsdvej 423A, 3050 Humlebæk.

Har du lyst til at deltage, så ring til Karin Volck Sahlertz på mobil 26142138 eller skriv en mail: Karinsahlertzhotmail.com

Strandvejskirken: Foredrag om frivilligt arbejde med flygtninge



Cafe 50 plus hos Strandvejskirken i Humlebæk inviterer til foredrag med Niels Erik Hougaard fra Flygtningevenner Fredensborg, der er en frivillig forening uden politisk eller religiøst tilhørsforhold. Foreningen blev startet i 2015, og Niels Erik Hougaard har været med fra begyndelsen. Foredraget vil handle om flygtningevennernes arbejde med Fredensborg kommunes nytilkomne flygtninge.
 
Alle er velkomne.
 
Tid og Sted: Fredag, den 25. august kl. 15.00 i Strandvejskirken, Humlebæk Strandvej 54, 3050 Humlebæk.
 
Se mere om Strandvejskirken her

Puljemidler i Fredensborg Kommune



Alle foreninger, aftenskoler, selvorganiserede grupper, enkeltpersoner og landsdækkende organisationer har mulighed for at søge om puljemidler til forskellige aktiviteter i kommunen.

Med hensyn til paragraf 18-midler er der ansøgningsfrist den 31. oktober 2017. Vær opmærksom på, at der er nye retningslinjer.

Se puljerne og hent ansøgningsskema her

Efteråret kursuskalender hos Center for Frivilligt socialt arbejde



Center for frivilligt socialt arbejde (CFSA) har lagt deres kursuskalender for efteråret ud på deres hjemmeside. Her tilbyder de kompetenceudvikling til frivillige og ansatte inden for frivilligheden, hvor målet er at støtte og styrke den enkeltes engagement og færdigheder i relation til det frivillige arbejde.
 
Se alle efterårets tilbud om kompetenceudvikling her

Byens Dag 2017



For femte gang indbyder Humlebæk Kirke til den årlige familiesjove, hygge, hoppe, lytte, smage og shoppedag. Kom og vær med sammen med de mere end tusind ’humlebækkere’, der plejer at deltage i arrangementet. 

Se hele dagens program her

Tid og sted: Lørdag den 9. september 2017 kl. 11-14.30 ved Torben Kapel, Nederste Torpenvej 3B, 3050 Humlebæk.

Har du spørgsmål, så ring på 49 19 06 15

Ledige frivilligejob

Koordinatorer og indsamlere søges til Scleroseforeningen og Gigtforeningen



Søndag den 10. september 2017 samler Gigtforeningen og Scleroseforeningen ind i Region Hovedstaden og Region Midtjylland.
 
Hele overskuddet går til forskning, der kan give mennesker med gigt og sclerose et længere og bedre liv.

Vil du være med til at gøre en forskel? Meld dig som indsamler her eller koordinator her

Red barnet lokalafdeling Fredensborg søger frivillige


Kasserer
Red barnet lokalforeningen Fredensborg søger en kasserer til at lave foreningens regnskab. Stillingen er frivillig og ulønnet. Se mere på ’Koordinator – Husstandsindsamling’ 2017 her
 
Projektleder
Red Barnet søger en lokal frivillig projektleder til et helt nyt projekt ’Plads til Alle,’ der hjælper udsatte børn ind i fritidsaktiviteter, hvor de kan få gode oplevelser og nye venner.

Flere oplysninger hos Lisette Willeforte Rasmussen på mail lw@redbarnet.dk

Frivilligcenter Fredensborg Kalender

Hold dig ajour med alle centrets aktiviteter på Frivilligcentrets hjemmeside her

Næste deadline

Deadline for næste nyhedsbrev er fredag den 15. september 2017.
 
Indlæg sendes til Pia Dyregaard: pia@dyregaard.dk. Husk venligst, at tilknyttede fotos, bomærker eller tegninger skal medsendes som billedfiler.
 
Tilmelding til nyhedsbrevet sker på Frivilligcenter Fredensborgs hjemmeside her

Facebookside
Facebookside
Hjemmeside
Hjemmeside
Email
Email
Frivilligcenter Fredensborg
Teglgårdsvej 423A 3450 Humlebæk 

afmeld dig nyhedsbrevet

 






This email was sent to <<Email>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Frivilligcenteret · Teglgårdsvej 423A · Humlebæk 3050 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp