Copy
U-LANDSFORENINGEN SVALERNE
View this email in your browser
Facebook
Website


NYHEDSBREV
NOVEMBER 2017

Indhold:
 
  • Rejseblog & omtale af U-landsforeningen Svalerne i Bangladesh
  • Genbrug er ånden i U-landsforeningen Svalerne
  • Fair Trade jul
  • Arrangement: Fortællinger fra farverige Bangladesh
  • Støt U-landsforeningen Svalerne: bliv medlem
  • Følg os på Facebook - det er her det sker!

Rejseblog & omtale af U-landsforeningen Svalerne i Bangladesh


Hvis du ikke allerede har gjort det, så kan du stadig nå at læse beretninger fra dette års partnerskabsrejse til Bangladesh på rejsebloggen (www.svalerne.blogspot.dk). Her har U-landsforeningen Svalernes frivillige udsendte, Lis Rasmussen Kazal og Charlotte Wagner Santos Petersen, som netop er hjemvendt fra knap 3 ugers besøg hos vores partnerorganisationer i Bangladesh, skrevet om bl.a. vores partner RULFAO, der arbejder med jordløse & deres (manglende) rettigheder, om monsunregn og ødelagt høst, om de første indtryk ved rejsen i Bangladesh og meget mere.

Læs også omtalen i GlobalNyt, som U-landsforeningen Svalerne og de frivillige udsendte fik med på vejen ifm. partnerskabsrejsen: https://globalnyt.dk/content/veteran-ud-paa-svale-inspektion-nok-engang-i-bangladesh

 

Genbrug er ånden i U-landsforeningen Svalerne


Det er ingen hemmelighed, at U-landsforeningen Svalerne primært tjener sine penge ved salg af genbrug. Genbrug er guld for os. Det er via salg af genbrug i Danmark, at vi år efter år kan sende midler til vores partnere i Indien og Bangladesh. Samtidig er genbrug en bæredygtig måde at omgås jordens knappe ressourcer på, så man bruger tøj & ting fuldt op i stedet for hele tiden at købe nyt. Det ligger i U-landsforeningen Svalernes ånd at støtte op om genbrug. Derfor er det da heller ikke uden stolthed, at vi har fået omtale på et blogindlæg fra modeindustrien, som lader os indgå blandt de 20 anbefalede organisationer, der sikrer penge til velgørenhed gennem genbrug og salg af tøj: https://www.katoni.dk/blog/toejvaner-der-goer-en-forskel/

Vi er tilsvarende stolte af, at Ugeavisen Odense i år nominerede Svalernes lokalafdelings genbrugsbutik i Odense til 'Best of Odense 2017' i kategorien: 'Genbrug og retro'. Desværre vandt vi ikke, men nomineringen er vi nu alligevel temmelig stolte af.

Vi vil også gerne opfordre til, at julen sagtens kan være fyldt med genbrug. Ligesom traditionerne og julepynten også er genbrug fra tidligere år, så kan julegaverne, mandelgaven og børnenes pakkekalender også sagtens være fine genbrugsfund. Genbrug er hot! Overforbrug er not!

Her er Svalernes bud på en pakkekalender med 24 genbrugsgaver - hele molevitten for under 100 kr.!
 

Fair Trade jul

Som med genbrug er Fair Trade - importen af og salget af Fair Trade varer fra den såkaldte tredje verdens lande - en stor del af ånden i U-landsforeningen Svalerne, som alle dage har handlet med u-landsvarer. Fair Trade sikrer blandt andet, at bønder og arbejdere i nogle af verdens fattigste lande får en mere retfærdig indtægt og bedre arbejdsvilkår, samtidig med at der tages hensyn til miljøet i produktionen. Ved at købe Fair Trade er du som enkeltperson og forbruger med til at forandre verden alene via dine indkøb.

Derfor vil vi i U-landsforeningen Svalerne også gerne slå et slag for en fair jul. Giv Fair Trade julegaver & lav en pakkekalender med Fair Trade legetøj til børnene. Udvalget er stort, så besøg en af U-landsforeningen Svalernes Fair Trade butikker i København, Århus eller Holstebro.

Læs mere om Fair Trade principperne her: http://fairtradedanmark.dk/fair-trade/10-fair-trade-principper
 

Arrangement: Fortællinger fra farverige Bangladesh


Tirsdag d. 28. november 2017 kl. 17.00-18.30 afholder U-landsforeningen Svalerne et arrangement under titlen 'Fortællinger fra farverige Bangladesh'. Her fortæller frivillige i U-landsforeningen Svalerne, Lis Rasmussen Kazal og Charlotte Wagner Santos Petersen, historier fra dette års partnerskabsrejse til Bangladesh, som de netop er hjemvendt fra.

Hør bl.a. om hvordan U-landsforeningen Svalerne har lavet udviklingsarbejde i Bangladesh i de sidste lige knap 45 år og hvordan dette arbejde har udviklet sig fra at være aktivistisk orienteret til i dag at være mere serviceorienteret takket være stærke lokale partnerorganisationer, som har udviklet sig meget i årenes løb. Der vil være aktuelle historier om Bangladesh og U-landsforeningen Svalernes arbejde i landet samt de frivilliges egne oplevelser fra rejsen.

Arrangementet afholdes i Østerbrohuset (lokale 1), Århusgade 103, 2100 København Ø. Der er GRATIS adgang.
 
    

 

Støt U-landsforeningen Svalerne: bliv medlem


Lige såvel som genbrug og Fair Trade er ånden i U-landsforeningen Svalerne, så er personlige medlemmer også en usigelig vigtig del af vores virke. Private støttemedlemmer, der betaler et årligt medlemskontingent, har siden vores opstart i 1963 været grundpillen i vores organisation. Uden medlemmer, ingen organisation. Mange af vores medlemmer har været med lige fra starten for snart 55 år siden - desværre betyder det også, at vi i disse år mærker en stor nedgang i antallet af medlemskaber. Vi anmoder derfor om, at du - hvis du ikke allerede er det - bliver medlem af U-landsforeningen Svalerne. Du må også meget gerne opfordre familie & venner til at melde sig ind. Det kan gøres meget nemt og billigt (for under 1 kr. om dagen) lige her: BLIV MEDLEM AF U-LANDSFORENINGEN SVALERNE
 
På forhånd tusind tak for støtten! Hver en krone er en stor hjælp for vores fortsatte virke i Indien og Bangladesh.  

 

Følg os på Facebook - det er her det sker!


Hvis du gerne løbende vil holde dig orienteret om U-landsforeningen Svalernes mange aktiviteter i Danmark, Indien og Bangladesh, så husk at "synes godt om" os på Facebook. Det er her vi på daglig basis opdaterer om vores arbejde og mange forskellige aktiviteter, butikker, lokalafdelinger, arrangementer, etc. 
Du finder U-landsforeningen Svalernes facebook-side her: https://www.facebook.com/ulandsforeningen.svalerne/ 
 
 

 

VI SØGER:

Frivillig butiksassistent
Svalernes Fair Trade og Genbrugsbutik på Århusgade i KBH Ø søger frivillige til at stå i butikken. Er det noget for dig? Se mere og søg stillingen via linket her.

Copyright © U-landsforeningen Svalerne All rights reserved.
Du har tilmeldt dig nyhedsbrevet fra Svalerne

Vores adresse:
U-landsforeningen Svalerne
Århusgade 35
2100 København Ø
Danmark






This email was sent to <<Email Address>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
U-landsforeningen Svalerne · Århusgade 35 · Copenhagen 2100 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp