Copy

Kære alle

 

God sensommer!

Vi håber, at I ligesom vi har fået tanket godt op med ny energi, og ser frem mod et spændende og sikkert også arbejdsomt efterår.

I dette nyhedsbrev kan du læse om nyt inspirationsmøde om grafisk facilitering, inspirationsmøde om inplacement, om en ny artikel hvor social kapital tager ordet, og om ny kollega i New Stories. 

Når vi kigger i kalenderen kan vi se frem til en lang række spændende opgaver i efteråret. I det arbejde, der ligger foran os, er vi fortsat optagede af at styrke arbejdspladsernes evne til at samarbejde om kerneopgaven.

Vi oplever, at ambitionsniveauet mange steder er steget i forhold til arbejdet med social kapital. Efter de seneste års stærke fokus på kerneopgaven kan der visse steder spores en lidt unuanceret hårdhed i måderne at tale om medarbejderne på – man er ikke ansat for at trives, kerneopgaven er vigtigere end trivsel o.lign. Det er vi ikke enige i, og vi finder det fortsat særdeles vigtigt at arbejde med at styrke de interne samarbejdsprocesser med et fokus på, at man også skal have det godt for at kunne gøre det godt.

I  dette nyhedsbrev  kan du se, hvad vi er optaget af. Fortæl os, hvad der optager dig - og giv endelig lyd, hvis det er noget, vi kan hjælpe dig med.

Bedste hilsner fra

Ida Gamborg Nielsen
Hanne V. Moltke
Trille Frodelund Lykke
Asbjørn Molly  

Boglancering og lynkursus i grafisk facilitering 7/9


Kom til gratis inspirationsmøde og boglancering af ny bog om grafisk facilitering den 7/9 hos New Stories. Læs mere om bogen her.

Boglancering og lynkursus i grafisk facilitering den 31/8, som vi arrangerer i samarbejde med Teknologisk Institut og Dansk Psykologisk Forlag, er nu fyldt op med 80 glade deltagere. Derfor gentager vi arrangementet - denne gang i New Stories´ rammer, den 7/9 kl. 16.30 - 18.30.

Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her.

Inspirationsmøde om inplacement


Kom til gratis inspirationsmøde om inplacement den 17/11 hos New Stories.

Et særskilt fokusområde for os i New Stories dette efterår er inplacement. Efter mange års fokus på outplacement, som handler om at sende afskedigede medarbejdere godt videre, handler inplacement om, hvordan man efter fyringer og nedskæringer skaber gode rammer for at håndtere tabet af kolleger, genfinde mål og retning, og reorganisere arbejdsprocesser og arbejdsfællesskaber, så de tilbageværende medarbejdere kan løfte organisationen videre.
 
 

Jeg er social kapital

New Stories har arbejdet med social kapital i en række organisationer, holdt oplæg om det, og brugt det i arbejdet med organisationsforandringer. Det blev logisk at give social kapital en stemme selv. Vi begyndte at udforske, hvad social kapital ville sige, hvis den kunne tale. Det blev til artiklen ”Jeg er social kapital – teorien tager ordet”. Den er skrevet i en legende form, som godt kan virke let. Men det er alvorlige sager, når vi taler om, hvad vi på arbejdspladser gør for at skabe stærke arbejdsfællesskaber og udrette noget i fællesskab. Artiklen er skrevet af Hanne V. Moltke, New Stories, og Heidi Graff. Den er udgivet i Dansk Erhvervspsykologisk Tidsskrift og kan købes digitalt her.

Læs mere om de to bøger om Social kapital i organisationer her – og Social kapital – veje til samarbejde om kerneopgaven her

 

Ny kollega i New Stories
 

På vores helt egen bane er vi så glade for, at vi har fået ny kollega, Asbjørn Molly.  
 

New Stories Consulting ApS
Store Kongensgade 62 A, st. 
1264 København K 

www.newstories.dk







This email was sent to <<Email Address>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
NEW STORIES CONSULTING ApS · St. Kongensgade · 62A, stuen · Copenhagen 1264 · Denmark

Email Marketing Powered by MailChimp