Copy
Use this area to offer a short teaser of your email's content. Text here will show in the preview area of some email clients.
Ishøj Motion Cykel Club
Kære IMCC’er,
 

Det er ingen nyhed, men det skal siges alligevel med  STORT!!!

Tak til alle der deltog som hjælpere ved Copenhagen Challenge, søndag den 21 august, det vil sige: IMCC`s medlemmer, deres ægtefæller, børn, forældre og venner. Der var en fantastisk opbakning til IMCC´s depot.

Speciel tak til Erik og Lars for det kæmpe arbejde det har været at organisere selve depotet,  (mad, energi, vand m.m.m) og at samle så mange hjælpere. Stor respekt fra alle til alle.

Vær venlig at viderebringe takken.

 

I september:

Lørdag den 3. = Førstehjælpskursus

i Motorcentret ved klubhuset kl 9 – 15. Der vil være morgenmad og en sandwich til frokost. Gratis deltagelse. TILMELDING PÅ HJEMMESIDEN.

(IMCC-medlemmer har før haft glæde af, at kammeraterne kunne yde førstehjælp, da det

virkelig var livsnødvendigt. Man kan ikke blive for dygtig til førstehjælp).

 

Søndag den 4.= det traditionsrige
KLUBLMESTERSKAB. Klubmesterskabet køres som linjeløb dvs.  første mand og første kvinde over målstregen er klubmester.  Derefter udregnes klubmester for hver aldersgruppe.

Mesterskabet afholdes i ”Greve Main” og indskrivning kan ske fra kl. 8.45. Vi kan evt. følges fra klubhuset med afgang kl. 8.15.

Arrangementet er allerede skrevet på facebook og hjemmesiden.

 

Mandag den 5.= Klubaften.

Emnet vil være ”Ishøj-Paris-turen”. Jan vil vise film/billeder fra turen og fortælle om de oplevelser og erfaringer holdet oplevede på/ og under turen og forhåbentlig inspirere andre til at lave en tilsvarende eller en helt anden tur. Kom og få ideer til, hvordan man arrangerer en stor cykeloplevelse sammen med klubkammeraterne.

Derefter vil Lars sælge ud af klubbens tøjlager.

Søndag den 11= Motioncykelløb BASTRUPSØ RUNDT. Klubben giver tilskud til løbet.

Der vil blive meldt mere ud til træning på pladsen foran klubhuset.

 

Søndag den 25= standerstrygning.
Træningen starter som sædvanlig fra klubhuset kl 9 og vi afslutter træ-

ningen ved klubhuset med grill og hygge.

Oktober:

Klubaften den 3 oktober:  Jesper Cramer fra ”Renfysik.dk” kommer og fortæller om Bikefitting.

Husk,  der er klubfest den 15. oktober. Reserver dagen allerede nu.

 

Husk også, der vil igen i år være IMCC-spinning. Mere herom senere.


Følg også med på Face-book og fortæl vores Imcc-kammerater, der ikke er på face-book,  om det der står på Face-book. Hellere en gang for meget, end en gang for lidt.
Copyright © 2016 Ishøj Motion Cykel Club, All rights reserved.
Email Marketing Powered by Mailchimp
Jeg vil ikke modtage flere mails | Ret mine oplysninger