|
|
Klik på billedet for at læse striben i større format.
Tegneseriefestival i Horsens 10.-11. september!
Sussi og Frank gæster tegneseriefestivalen Art Bubble i Horsens den kommende weekend.
Der er masser af danske og udenlandske tegneserieskabere, stande med tegneserier, foredrag og udstillinger i Danmarks Industrimuseums fantastiske rammer.
Tag til Horsens og få en snak og en lille tegning i dit Eks Libris-album:
Signeringsplan lørdag 10/9:
10.00-12.00: Danske Tegneserieskabere (begge)
12.00-13.00: Fantask (begge)
13.00-14.00: Danske Tegneserieskabere (Sussi)
14.00-16.00: Danske Tegneserieskabere (Frank)
Signeringsplan søndag 11/9:
10.00-11.30: Fantask (begge)
12.00-14.00: Danske Tegneserieskabere (begge)
14.00-16.00: Signeringsbord 2 (Frank)
Sted: Danmarks Industrimuseum.
Nyt bind af Eks Libris!
6. september udkommer 6. samling af tegneserien Eks Libris. "Finn Sysholm går i sort!" indeholder de 52 nyeste striber fra Weekendavisen. Jussi Adler-Olsen måtte opgive at skrive forordet pgra. tidspres, men i stedet sprang forfatteren Finn Sysholm til:
"Lad mig pointere, at tegneserien er en – jeg tør næsten ikke bruge ordet – kunstart, der endnu er i sin spæde vorden. Mange vil sikkert mene, at den burde være kvalt i fødslen, men den slags tanker ligger mig fjernt. Og det er under alle omstændigheder for sent nu." (citat fra forordet)
Eks Libris kan bestilles via boghandleren eller i vores smarte webshop.
Oktobernyhed: Dalila den Drevne i luksusudgave!
"Dalila den Drevne" er Sussis tegneserieversion af 1001 Nat-eventyret af samme navn, tegnet i slutningen af 1970'erne, da Sussi stadig gik i gymnasiet og på Skolen for Brugskunst (i dag: Danmarks Designskole). "Dalila den Drevne" udkom i 1993 som to 48-siders tegneseriealbum i sort/hvid, som hurtigt blev udsolgt. I dag sælges de antikvarisk til over 600 kr. i mint condition.
Nu har Sussi farvelagt "Dalila den Drevne", der udkommer 1. oktober i en 120 siders luksusudgave i hardcover, som ud over tegneserien om Dalila også rummer et 20 siders efterskrift, hvor Sussi fortæller om sit arbejde på serien og viser aldrig tidligere offentliggjorte smagsprøver fra sin tegneserieproduktion i 1970'erne. Albummet kan forudbestilles på dalila@eudor.dk
|
|
|
|
|
6 stjerner til Gustav og Raketbroder-skabet!
Jagoo.dk - fagligt netværk for institutioner, pædagoger og studerende - er begejstret for det nyeste bind i Franks og Sussis børnebogsserie:
"PLAN B er gennemillustreret med 1-2 tegninger pr. side, som ofte viser det, teksten ikke får med. De er sjove, uhyggelige eller informative, alt efter behov. Makkerskabet mellem forfatter og illustrator er endnu bedre end i de foregående bind, hvor kvaliteten allerede var bemærkelses-værdigt høj."
|
|
|
|
|
Interview med Sussi i Frederiksborg Amts Avis
Avisen besøgte Sussi i slutningen af august i anledning af udgivelsen af hendes og Ingo Miltons "Aziru"-bøger:
"Sussi Bech og Ingo Milton har skrevet bøgerne sammen, mens Sussi Bech har stået for illustrationerne. Handlingen i de to bøger centrerer sig om drengen Aziru, der ender på lidt af et eventyr, da han bliver falskt anklaget for at forgifte Kongens skatmester, hvorefter han flygter til søs."
Læs interviewet.
|
|
|
|
|
Fornem lektørudtalelse til Aziru!
Bibliotekernes lektøranmelder anbefaler varmt Sussi Bechs og Ingo Miltons nye børnebøger om "Aziru":
Vurdering:
Action, spænding og en nervepirrende handling skal nok holde dig fanget til denne bog. En rigtig "page-turner", hvor handling og tegninger tilsammen giver en rigtig god læseoplevelse.
Til bibliotekaren:
Historisk actionmættet fortælling til både drenge og piger. Stor anbefaling herfra.
|
|
|
|
|
|
|