Copy
Nyhedsbrev nr. 5  september 2016
Se nyhedsmail i browser

FKF udvider medarbejderstaben

Bestyrelsen i FKF er glad for at kunne fortælle, at vi efter en god, lang proces har ansat Torben Mathiesen som pædagogisk konsulent fra 1. december 2016.

Der har i længere tid været lagt op til at ansætte en ny medarbejder i FKF. Økonomien var på plads og skolerne efterspurgte mere power. På den baggrund satte bestyrelsen en proces i gang sammen Mercuri Urval. Og den proces har nu resulteret i at Torben Mathiesen har sagt ja til at indgå i arbejdet for de kristne friskoler fra 1. december.

Torben Mathiesen kommer fra en stilling som landsleder i bevægelsen og “Ordet og Israel” gennem de sidste 11 år. Torben er uddannet lærer, har været ansat på efterskole og friskoler og har taget en diplomuddannelse i ledelse.

Torben siger selv: ”Jeg har valgt at søge en ny stilling med nye og spændende udfordringer, som jeg glæder mig meget til, og som – er jeg overbevist om – er et rigtigt godt næste skridt i mit arbejdsliv.”

Torben starter som sagt 1. december, men skolelederne vi l få lejlighed til at møde ham allerede d. 22. september, hvor han kommer og besøger os på skolelederkurset i Vejle.


 

Fremtidige arbejdsopgaver

Torbens arbejdsopgaver kommer for en stor del til at foregå ude på skolerne. Vi tænker, at hovedindholdet bliver ledelsessparring, videndeling, coaching m.m.. I stillingsbeskrivelsen står der, at skolerne skal have besøg 2-3 gange om året, så vi håber, at I vil tage godt imod ham, når han efter jul tager fat på skolebesøg. Men det er også vigtigt at sige, at Torben, Jette og Hans Jørgen kommer til at arbejde i et team, der fordeler opgaverne i mellem sig. Og vi lytter gerne til, hvad skolerne ser som de vigtige arbejdsopgaver for foreningen.
Vi ser frem til at få en ny kollega, der byder ind med nye ideer, har energi og mod til at udfordre vores vante arbejdsmetoder og som kommer med ny inspiration fra en anden organisation.
 

Et uddrag af Torbens CV

Erhvervserfaring
 
2005-2016:      Daglig leder af den folkekirkelige organisation ”Ordet og Israel”
Ordet og Israel har 15 ansatte medarbejdere, heraf 7 i Danmark og 8 i Israel. Organisationen udsender årligt 50-60 volontører til hjælpeprojekter og afholder hvert år højskolelignende kurser for 150-200 danskere i forskellige aldre i ”Det Danske Hus” i Poriya, Israel
Arbejdsområder:

  • Strategisk, økonomisk og administrativ ledelse
  • Medarbejderledelse
  • Pædagogisk ansvar for kurser
  • Foredrag, undervisning og forkyndelse i kirker, skoler og foreninger 
2002-2005:      Lærer på Djurslands Efterskole
Arbejdsområder:
  • Undervisning i dansk, tysk, kristendom og idræ
2000-2002:      Udsendt medarbejder til Tiberias, Israel af den folkekirkelige organisation ”Ordet og Israel”
Arbejdsområder:
  • Grundlagde og etablerede højskolelignende tilbud for unge danskere i Israel
  • Undervisning og guidning på ture for danske volontører i Israel
  • Engelskundervisning for adfærdsvanskelige unge israelere
 
1997-2000:      Lærer på Djurslands Efterskole
 
Uddannelse
2005-2010:      Diplomuddannelsen i ledelse, Via University College, Horsens og Ledelsesakademiet, Århus Købmandsskole (bilag 1)
Særlige studieområder og erhvervede kompetencer:
  • Coaching og forandringsledelse 
1993-1997:      Folkeskolelærer, Århus Dag- og Aftenseminarium
Særlige studieområder og erhvervede kompetencer:
  • Linjefag: Dansk og tysk

1988-1990:      Højere Handelseksamen, Aalborg Handelsskole 

Vil I være vært for et dialogmøde?

Vi mangler at finde tre skoler, der vil lægge lokaler til de tre dialogmøder i januar. Meld gerne ind, hvis I har lyst til og mulighed for det - ellers kommer vi og spørger...
 
Dialogmødernerne er kl.17-21 følgende steder:
d. 16. januar 2017 i København
d. 17. januar 2017 i nord-vestjylland
d. 19. januar 2017 i sydjylland

Mange gode hilsner

Jette Vibe Filbert                          Hans Jørgen Hansen

Kalender

2016

6.-7. sept                        Kursus for nye ledere
9. sept                            Læringsledelse 2 i Ølgod
12. sept                          Læringsledelse 2 i Køge
22.-23. sept                    Skolelederkursus på Vejle Fjord
5.-6. oktober                   Sekretærkursus
26. oktober                     Musikkursus på Lukas-Skolen
9. november                   Google-generationen og I-prøven
2.-3. november               Pedelkursus
3.-5. november               Cetificeringskursus
24. november                  International konference i Ollerup

2017

16., 17. og 19. januar     Dialogmøder
19.-20. januar                 SFO-, børnehave og vuggestue-lederkursus
9.-10. marts                    Bibliotekarernes internatkursus
11. marts                        Generalforsamling Nyborg Strand