Copy

Bydelsmødrenes Nyhedsbrev

September 2016

Velkommen tilbage! - Vi håber, I har haft en dejlig sommer 
Vi går et spændende efterår i møde, hvor vi kan se frem til spændende arrangementer og nye samarbejder. 

Efteråret 2016 sætter fokus på fællesskaber. Fællesskabet er et nøglebegreb i Bydelsmødre-indsatsen; det er fundamentet, der holder det hele sammen både nationalt og lokalt; nationalt har vi sammen opbygget et stærkt netværk af over 600 Bydelsmødre, som gør en forskel, og antallet af uddannede Bydelsmødre vokser hele tiden. 

I foråret 2016 var ”fællesskab” ligeledes et vigtigt tema både i vores eget netværk og i den offentlige debat. 

Certa kom i begyndelsen af 2016 med en rapport, som blandt andet konkluderede, at positive lokale fællesskaber, der deltager i at opbygge og styrke både forældre og deres børn, har den allerstørste betydning, når svære emner skal aftabuiseres, når der er brug for hjælp eller nogen at tale med om sine bekymringer, eller når der mangler viden om vigtige emner. 

Certas rapport var dermed med til at gøre opmærksom på Bydelsmødres vigtige forebyggende arbejde. Vores tilstedeværelse betyder, at en usikker mor altid har adgang til en refleksionspartener.

Derfor skal efteråret handle om at styrke det, som Bydelsmødrene på landsplan allerede gør; at styrke sammenhængskraften, relationer og bygge bro. Nedenfor kan I læse kort om efterårets initiativer, som I kan læse mere om i dette nyhedsbrev - og de vigtige datoer, som skal i kalenderen.

Vi tager hverdagens integration alvorligt

Bydelsmødrene skal rustes til at kunne hjælpe de flygtninge, som er flyttet til deres kommune. Derfor udbyder vi et kursus til Bydelsmødre.  

Kurset skal give Bydelsmødrenes et indblik i flygtningenes modtagelse i kommunen samt i de forhold og rettigheder, som flygtninge har, når de bosætter sig i en kommune. Derudover skal vi på kurset reflektere over, hvordan Bydelsmødrene kan bruge deres modersmål eller egne erfaringer med at starte forfra i et nyt land til, at svare på nogle af de spørgsmål, som andre frivillige ikke har indsigt i. På kurset skal vi arbejde på konkrete ideer til både initiativer eller lokale samarbejdspartnere. 

Kurset afholdes den 18. september i København, og der vil også blive arrangeret et kursus i Jylland i løbet af efteråret. Datoen kommer senere. 

Bydelsmødre kan styrke forældrerollen 

På årets landsmøde søndag den 30. oktober fejrer vi, at landsmødet i år har 5-års jubilæum. Vi skal både fejre og reflektere over, hvad det er for et fællesskab, vi sammen har opbygget siden 2011.

Derudover skal landsmødet handle om, hvordan Bydelsmødrene kan deltage i at støtte og opbygge forældres relation til deres børn. 

Vi får både besøg af Certa, PET og Fryshuset, som lægger op til en debat og deler deres viden om, hvordan vi bedst styrker forældres positive deltagelse i deres børns liv. Herefter diskuteres og udveksles erfaringer om de problemstillinger, I oplever i jeres lokalområder samt hvilke løsninger og redskaber vi har, når der er brug for hjælp.   

Fra idé til handling

Efteråret skal også handle om at styrke Bydelsmødrenes eget fællesskab. Flere og flere Bydelsmødre står i spidsen for alt fra kvindecaféer til oplysende foredrag. Motivationen for at forandre og lysten til at tage initiativ skal bakkes op og tages seriøst. 

Det er ikke altid så let at stable aktiviteter på benene, og desværre kan de gode ideer gå tabt, inden idéen er blevet til en konkret aktivitet. Landsorganisation har udviklet et projektlederkursus, som skal ruste Bydelsmødrene til at få en konkret forståelse for både den proces og de metoder, der kan hjælpe et godt initiativ fra ide til virkelighed.  

Vi glæder os til at se jer.

De bedste hilsener
Mai-Britt
Chefkonsulent, Bydelsmødrenes Landsorganisation

Sådan gør I jeres idéer til virkelighed

Vil I gerne lave et arrangement om noget, der optager jer? Vil I gerne have en Bydelsmødre-stand til en gadefest? Vil I gerne have en fast dag , hvor I som Bydelsmødre står for den lokale kvindecafe?

Mange grupper har mange gode ideer, men finder det svært at gøre dem til virkelighed. Hvis I kan genkende det, så er denne håndbog et godt værktøj for jer.

Læs mere om projektlederkurset HER 
 

Vi tager ansvar for hverdagens integration 
– kursus om modtagelse af flygtninge

Mere end 17.000 flygtninge er kommet til Danmark i 2015 og 2016. Mange venter stadig på at få deres sag behandlet, mens andre allerede er flyttet ud i landets kommuner. Ude i kommunerne begynder endnu en rejse, hvor flygtningene skal lære sprog, finde viden om samfund, forstå den nye kultur og opbygge et nyt socialt netværk.

Læs mere om Bydelsmødrenes kursus om modtagelse af flygtninge HER
 

Bydelsmødrenes landsmøde 2016 –
5-års jubilæum om fællesskab og forandringer

Årets landsmøde nærmer sig, tilmeldingslisten vokser og programmet er så småt på plads.

Det bliver et landsmøde, hvor vi kan se frem til alle de traditioner, der hører sig til på landsmødet: styregruppevalg, DJ og dans, viden og erfaringsudveksling.


Læs mere om landsmødet den 30. oktober HER

Hjertevarm mad - fra hele verden

Forskning viser, at alt for mange borgere med etnisk minoritetsbaggrund, får hjertekarsygdomme i Danmark. 

Derfor er Hjerteforeningen, Bydelsmødre og forfatter og journalist Rushy Rashid gået sammen om at gøre noget ved det. Målet er at dele viden om sund mad for hjertet med udgangspunkt i folks egne etniske madtraditioner.

Læs mere om indsatsen HER

Glæd jer til næste Nyhedsbrev, hvor...

I kan læse 2. del om, hvordan man klæder frivillige på til at blive gode ledere.

I får også et indblik i, hvordan Bydelsmødre skaber debat gennem samtalesaloner, dilemmaværksteder eller kunstnerisk formgivning, hvadenten det er på Statens Museum for Kunst eller til Folkemødet.
Hold øje med Bydelsmødrenes facebookside, hvor vi løbende holder jer opdaterede.
Share
Forward
Facebook
Facebook
Website
Website
Copyright © 2016 Bydelsmødrenes Landsorganisation
All rights reserved.


Email: info@bydelsmor.dk
Our mailing address is:
Bydelsmødrenes Landsorganisation
Pasteursvej 2
København V 1799
Denmark

Add us to your address book


Du modtager dette nyhedsbrev, fordi du har vist interesse for Bydelsmødrene. Ønsker du ikke at modtage nyhedsbrevet i fremtiden, så frameld dig på linket nedenfor.

update your preferences or unsubscribe from this list

Email Marketing Powered by Mailchimp