OM OS   STØT   KONTAKT  


 



Kære <<First Name>>

Vores forberedelser til årets 16-dageskampagne mod vold mod kvinder er i fuld gang, og i KULU glæder vi os til snart at præsentere det spændende program med blandt andre vores samarbejdspartnere fra Mali, forkvinde for MUSONET Mama Koite Doumbia og forkvinde for WiLDAF Bintou Founé Samaké. I år fokuserer kampagnen på at sikre piger i Mali en sikker skolegang i et ellers uroplaget område. Mere nyt om vores aktiviteter nedenfor. 

Hej så længe og mange hilsner, Kvindernes U-landsudvalg

 

Pigens internationale dag - del budskabet
Skal ligestillingen mellem køn og retten til egen identitet, som er blandt FN’s 17 udviklingsmål, lykkes, er det nødvendigt at fokusere på pigerne. Og i et post-konfliktområde som Gao-regionen i Mali, hvor KULUs 'Giv en pige ret'-program er udvidet til i september i år, er piger og kvinder særligt udsatte. Derfor håber vi, du vil være med til at dele budskabet om pigers rettigheder på Pigens FN-dag den 11. oktober, fx på de sociale medier med #sikkerskolegangtilMalispiger og #givenpigeret. Læs mere om KULUs indsats her.
 


KULU leder debat i Bruxelles 

I næste måned er KULUs forkvinde Janice G. Førde inviteret til Bruxelles af WIDE+ for at lede en workshop, som ud fra et feministisk perspektiv debatterer, om handelsaftalen EPA mellem Afrika og EU fremmer udvikling eller øger fattigdommen i Afrika. Debatten er del af den internationale konference 'Movements, Borders, Rights? Feminist Perspectives on Global Issues' den 24. og 25. oktober, som KULUs europæiske netværk WIDE+ står bag. Det er vigtigt for KULU at være til stede, hvor udviklingsdebatten er og på den måde tage ansvar for, hvor den bevæger sig hen. Du kan også deltage i konferencen ved at tilmelde dig på conference@wideplus.info. 
 

 

Flygtningekvinder og flygtningekvoter 

KULU har fulgt FN's topmøde om flygtningekrisen tæt. Her blev den såkaldte New York-erklæring vedtaget, som ifølge FN's enhed for ligestilling, UN Women, er et godt afsæt for en flygtninge- og migrationsindsats med øje for kvinders rettigheder, ressourcer og ligestilling. Det glæder KULU sig over. Omvendt er vi utilfredse med den danske regerings afvisning af FN's kvoteflygtninge og har kvitteret på Mellemfolkeligt Samvirkes underskriftsindsamling her.
 

 


Giv en pige ret - og adgang til uddannelse

  Doner et identitetspapir til en pige i Mali her

 


 


Sæt kryds i kalenderen

 

11. oktober, Pigens dag
FN-dagen markerer starten på vores begivenhedsrige optakt til 16-dageskampagnen i november. Synliggør dagen sammen med os ved at bruge #givenpigeret og #sikkerskolegangtilMalispiger på de sociale medier.

16. november, Støtteshow med Lotte Heise
Som del af optakten til 16-dageskampagnen taler Giv en pige ret-ambassadør Lotte Heise om vigtigheden af en sikker skolegang for piger i Mali.

23. november, Sikker skolegang for Malis piger
Mama Koite Doumbia og Bintou Founé Samake fortæller om kampagnen for uddeling af fødselsattester og sikker skolegang for piger i Mali. Det sker på Det franske Institut i København - Institut français du Danemark - kl. 19.30. Bemærk at arrangementet foregår på fransk.

25. november, debat på DIIS + kulturarrangement 
Debatten handler om FN-resolution 1325 i det nordlige Mali, og blandt talerne er KULUs samarbejdspartnere i Mali; forkvinde for MUSONET Mama Koite Doumbia og forkvinde for WiLDAF Bintou Founé Samaké. Debatten skyder 16-dageskampagnen i gang, hvilket vi om aftenen fejrer i Ansgarkirken i København med fællesspisning og kunstneriske bidrag.

19. - 26. november, Dialogbesøg
I anledning af 16-dageskampagnen får KULU besøg af vores samarbejdspartnere i Mali, forkvinde for MUSONET Mama Koite Doumbia og forkvinde for WiLDAF Bintou Founé Samake, som vil deltage i paneldebatten på DIIS og andre af kampagnens arrangementer. Dialogbesøget af støttet af Danida og CISU. 

Hold øje med vores kalender og events på Facebook eller www.kulu.dk 
 
Med venlig hilsen

Kvindernes U-landsudvalg

Redaktionen sluttede den 09/30/2016
Ansvarshavende: Forkvinde Janice G. Førde
Redaktion: Helle Nielsen & Sarah Piil
Email Marketing Powered by Mailchimp
Kvindernes U-landsudvalg 2016: 40 år for kvinders rettigheder
Bryd fattigdommen - Bak op om kvinders egne initiativer - Støt kvinders rettigheder

Kvindernes U-landsudvalg • Thoravej 13, 2.tv. , 2400 København NV • Tlf.: 33 15 78 70 • Fax: 33 32 53 30 • Email: kulu@kulu.dkwww.givenpigeret.dk
Nordea reg. nr.: 2191 kontonr: 8968 139 453 • Giro: +01 +9 00 55 01 • Swipp: 20 56 28 02 • Mobile pay: 40 41 05 70 • CV-nr.: 83 76 75 10 • Kvindernes Bygnings Fond støtter www.givenpigeret.dk