Copy

MULDs NYHEDSBREV #37

26. september 2016

Læs om voldsomt tilfredse gæster, overvældende høst, årets sidste åben gård (på lørdag) samt et langt og spændende kapitel om kartoffelskimmel.
 

Læs nyhedsbrevet i din browser
Yndlingsårstid.

Vi har mange yndlingsårstider, men det tidlige efterår slår dem alle. Vi remser lige nogle velkendte klichéer op, der også betyder noget for os: Det varme lys, den frodige natur med bær og hyben, duften af jord, den gavmilde køkkenhave og den gode mad, roen der sænker sig så småt efter en spændende og aktiv (anstrengende) sommer, farverne der brænder og gløder og den knaldblå himmel.
I september har vi holdt både Muld-frokost og Muld-middag, lavet mad ud af huset til et kæmpe bryllup og haft diverse grupper på besøg.
Vi har stadig meget at gøre med at høste, rense frø, lave mad og være værter, men vi klarer os alligevel meget godt med betydelig mindre hjælp end vi fik sidste år. Sidste år havde vi wwoofere (interesserede folk, der arbejder for kost og logi) i sammenlagt seks måneder. I år har vi ikke engang haft wwooferhjælp i tre. Til gengæld har vi lige haft tre uger med gartnerpraktikanter fra Vilvorde Tekniske Skole i Roskilde. Det var en dejlig hjælp og de fik også lov at feje i salen og sortere nyklippet uld, selvom det ikke var direkte studierelevant. Fremtidens gartnere skal jo, lige som fremtidens landmænd, være omstillingsparate og tænke ud af boksen.

Læringskurve.

Vi er så småt ved at rydde ud i polytunnellen, så der kan blive plads til at så forskellige urter og blade i bedene. Agurke- og melonplanter som ikke producerer mere, og nogle af de cherrytomater vi ikke orker at høste mere af, er
 i skrivende stund på vej på komposten. Peberfrugter, chilier, store tomater, perilla, tomatillo, basilikum og laurbær bliver stående indtil videre.
Vi er stadig rimelig grønne udi i havedyrkning, med kun 7 sæsoner bag os, så vi lærer hele tiden noget nyt. I år har vi for første gang haft succes med melon, basilikum og soyabønner (dem man spiser på japanske restauranter som edamame).
Vores blomsterbede har givet mere mening i år, næste år hænger de nok endnu mere sammen og engang bliver de spændende og smukke året rundt. Komposten arbejder også bedre, og de efterafgrøder vi har sået efter høst i grøntsagsmarken ser ud til at give bedre udbytte og dermed bedre gødning til jorden. Lidt mere erfaring og lidt bedre rutiner gør stille og roligt vores landbrug bedre og bedre, og forhåbentlig også lettere og lettere at håndtere.

Åben gård, sidste gang i år, og sidenhen Mozart.

På lørdag holder vi åben gård kl 12 til 17 med god mad, kage, kolde og varme drikke, bål og snobrød (med mindre det styrter ned), blandede grøntsagssække man kan slæbe med hjem, rundvisning kl 15.30 og generel god stemning.
Det bliver sidste gang i år. Næste år holder vi et lignende arrangement 4-6 gange, så hvis man vil se gården og smage på høsten er lørdag en god anledning. Af nuttede dyr har vi kaninunger og smågrise samt halvstore kattekillinger og lam. Af tossede dyr har vi gæs.
Alle er velkomne til åben gård, det kræver ikke tilmelding. Man kan betale med cash, dankort eller til nød mobilepay, eller man kan lade være med at købe noget.

Lørdag den 29. oktober holder vi den næste Muld-middag. Den bliver smukt garneret med en koncert med Mozartlieder og arier. Det er sopranen Kristine Becker Lund og pianisten Charlotte Thaning, der opfører en række af Mozarts kærlighedssange og indimellem fortæller om det vi hører. Koncerten starter kl 17 og bagefter rykker vi lidt rundt på borde og flygel for at gøre plads til festmåltidet. Det koster 400,- for koncert og middag, 100,- for koncert alene. Husk som sædvanlig at medbringe god appetit.
Tilmelding til ane@muldpaanettet.dk.
Kartoffelhøsten er i hus.

Vores kartofler blev tidligt angrebet af skimmel i år. Dvs at den del af planten, der stikker op over jorden visner og dør, og så står der i alle bøger, og det er alle haveejere og eksperter enige i, at så skal de angrebne plantedele hurtigst muligt skæres af, fjernes og brændes, for ikke at smitte de stadigt raske kartofler under jorden.
I en køkkenhave brænder man skidtet af på et bål eller i en tønde, eller det køres til genbrugsstationen. I økologisk landbrug kører man nok en tur med brænderen og svider det hele af på marken, men hvad gør man, når man ligger lige imellem køkkenhave og kartoffellandbrug med halvanden km kartoffelrække. Vi kan fortælle at man ikke lige slæber plantematerialet sammen og futter det af på et bål. Man sætter heller ikke en markafbrænder bag på traktoren og kører en tur, for sådan en står der ikke i laden. Så man lukker ørerne for alle gode råd og bekymrede bemærkninger og håber på det bedste. Da vi fik lidt tid i kalenderen til et større projekt begyndte vi så at høste. Det var en måned tidligere end sidste år, men nu har det været tørt i længere tid, og det er dejligt at få kartoflerne i sække i tørvejr, og ikke i en stor mudderpøl som sidste år. Kartoflerne var generelt i rigtig fin stand, måske også takket være det tørre vejr, så skimmelsporerne ikke er sevet ned med regnvand. Endnu engang er vi sluppet godt fra, ikke at gøre som der bliver sagt.
Høsten foregår således: Traktoren kører en række op med fritlæggeren, som er en slags plov med en tæt gaffel for enden. Den graver kartoflerne op af rækken og ryster dem fri for jord og lægger det hele pænt i en bane med kartoflerne øverst. Vores traktor har desværre glemt hvordan man ryster en fritlægger, så vores kartofler ligger lidt over det hele i jordvolden. Dem finder vi med de bare næver og lægger dem op i store spande, mens vi skubber jorden tilbage i rillen hvor den kom fra. Kartoflerne lægges til tørre i et døgns tid i laden inden de pakkes i sække med sortsnavneskilt på toppen. I sol og godt selskab og med pæne kartofler er det ikke det værste job, men det er alligevel fint nok at dele det op i portioner à 2-3 rækker om dagen.

Og hvis vi så skal begynde at lytte til fornuft igen, kan vi forstå at det er en god ide, næste år at fjerne kartoffelplanter der skyder fra de kartofler vi ikke fandt da vi rodede rundt efter årets høst. De er nemlig sandsynligvis inficerede.
Respons der vil noget.

Muld var ikke noget uden gæster. Vi lever af de penge de betaler for besøget, men vi lever ikke af penge alene. Vores mod på arbejdet næres i den grad af vores gæsters respons. Den anerkendelse vi får for gården, arrangementerne, håndværket, formidlingen og maden giver ny energi til at knokle videre i vores landbrug, som nogle ellers godt kunne finde på at kalde ineffektivt og utopisk.
Der kommer ikke så mange her på gården, der selv har et hårdt fysisk arbejde, så der kan vi hurtigt imponere folk, men hvis folk bliver begejstrede over vores mad, så bliver vi lykkelige. Måltiderne er hele konklusionen på vores arbejde. Grunden til at vi er flyttet ud af København. Jens havde engang to Michelinstjerner, da han havde restaurant Ensemble sammen Mikkel Maarbjerg, men han mener selv, at han aldrig har lavet bedre mad, end han gør nu. Der er ikke lige så mange dimser, så meget akkuratesse og forskellige tilberedninger på hver tallerken, men vi har taget det fulde ansvar, lige fra frø til tallerken, og det giver en helt anden integritet og sammenhæng i maden. Muld bejler på ingen måde til Michelinguiden, men Jens' mad har en styrke den ikke har haft før.
Så det er skønt når vildt dygtige og ambitiøse kokke fatter hvad vi har gang i. Sidste søndag havde vi besøg af alle ansatte og volontører på den avantgardistiske og bæredygtige fine dining restaurant Amass. De fik en grundig rundvisning og et ordentligt festmåltid. Det var en meget international gruppe med mange amerikanere, og de havde ikke bare en god dag, den var life changing, mind blowing, vi var legender og mere af den skuffe. Se det lyder amerikansk, men derfor kan vi godt lappe det i os.
Dagen efter kom Restaurant Substans (stjerne) og Pondus fra Århus, og de var også vildt søde (og skæggede og tatoverede) samt begejstrede, men dog jyder, så vi kunne bedre følge med. De havde taget Jens-t-shirts på og gik af med en af dem ved afgang.
Tak for besøgene, we love ya!
Hverdagsgastronomi.

Langt fra restauranternes tænksomme, banebrydende og eksperimenterende madlavning trives et andet køkken i allerbedste velgående her på Muld: Dagens høst i en skål, kogte majskolber med smør, en gulerod der lige er trukket op af jorden. Det køkken glæder os dagligt ovre i privaten, men når vi har gæster spiller det en lidt mindre rolle.
JUL.
Der er julefrokost på Muld den 3. og 4. december kl 13, og vi har sat kryddersnapsene over at trække. Det koster 350,- at spise med, eks øl og snaps, og man kan bestille bord ved at skrive til ane@muldpaanettet.dk.
Vil man komme en anden dag med alle sine venner/kolleger/familiemedlemmer er vi lutter øren.
Vi tager også imod bestillinger af juleænder. De er økologiske, koster 150,- pr kg og kommer til at veje ca. 3-4 kg. De bliver (sandsynligvis) slagtet den 19.12. og skal hentes her på gården sidenhen, nærmere information følger..
Tærskning.
Ærtebælgene vi kørte ind i festladen i sidste måned har vi nu tærsket (med fastelavnskølle), renset og pakket. Man kan godt blive en lille smule skuffet over høstens volumen, efter alt det arbejde. Et halvt festladegulv ærteplanter bliver til en god spand tørrede ærter. Godt så.
Vi kan lige nå at presse to høstbilleder mere ind. 
Ane har været på blomsterbinderkursus hos Vilde Violer, der dyrker og sælger økologiske afskårne blomster. Det er de vist ret ene om i Danmark, og hvor er det ellers en god ide. Afskårne blomster er en rimelig miljøbelastende industri, på trods af det uskyldige udtryk.
Nå men buketterne her er lavet før Ane var på kursus i spiralteknik, så de er bare jamset sammen på sædvanlig vis. Hendes første spiralbuket ligner noget værre rod, men med noget mere øvelse burde det lykkes.
Held og lykke med jeres egne små og store projekter, og tak fordi I læste med.
Copyright © 2016 MULD ApS, All rights reserved.


unsubscribe from this list    update subscription preferences 

Email Marketing Powered by Mailchimp