Copy
Vil du kendes ved dig selv?
View this email in your browser
Kære <<NAVN>> 

Alt det du ikke vil være med, vil ikke lade dig være. Det sagde den kendte psykolog Carl Jung. Jung lavede en del research i det han kaldte skygger. Måske du allerede har hørt om skygger og skyggearbejde. I psykologien dækker begrebet skygger over, det som vi ikke kan lide ved os selv. Det vi ikke ønsker andre ser. Skygger kan både være lyse og mørke. Lad os starte med de mørke...

Jung fandt ud af, at når vi har modstand på nogle sider af os selv, så sidder de fast i os. Så består de. Og nogle gange bliver de større med modstand. Der sker fordi vi leder en masse energi ind i ikke at ville kendes ved de sider af os selv, som vi ikke bryder os om. De mørke sider. Tit fordi vi skammer os. Skam lever nemlig også i mørket med skyggerne. 

Men når vi ikke vil kendes ved sider af os selv, vil vi faktisk ikke kendes ved os selv! Ja, du kan måske selv høre, hvordan det må føles - ikke at ville kendes ved os selv. Ensomt? Svært? Fustrerende?

At have modstand på betyder at benægte, skjule, at dække over. Jo mere vi søger lyset, jo dybere er mørket.

Vi kan bruge forskellige strategier for at benægte, skjule eller dækker over det, som vi ikke bryder os om i os selv. Vi kan distrahere vores opmærksomhed med noget andet. Vi kan bedøve vores opmærksomhed med afhængigheder af sukker, stoffer, alkohol, shopping, udfordringer, relationer etc. Og når vi ikke kan være med vores egne mørke skygger, kan vi også have svært ved at rumme andres - vores partners, vores børns, vores kollegers, vores venners. Vi kan være overdreven positive og sige, at det er vi altid (mens vi måske er ked af det i smug).

Men først når vi er i stand til at rumme både de lyse og mørke skygger, kan vi være hele mennesker, siger Jung. Eller autentiske mennesker. Ærlige mennesker. Tro mod os selv. Og det er vel noget vi alle sammen gerne vil være, ikk?

Alle de mørke sider, har en tilsvarende lys side. Så når vi tillader os at omfavne vreden, kan vi også gå helt ind i glæden. Det giver os også mulighed for at se gaven i vreden. Den bærer nemlig et budskab om grænser.

Jeg inviterer dig derfor til at overveje, hvad du har modstand på i dig selv? Må du ikke være dum? Ked af det? Stædig? Vred? Hysterisk? Dominerende? Egoistisk? Sige nej? Sætte grænser? Hvor tror du, at du skal være perfekt? Hvor slår du dig selv oven i hovedet? Hvad skammer du dig over?

Vær nysgerrig på dig selv. Sæt lys på skyggen.

Det er første skridt på vejen til at elske dig selv fuldstændig...

Nysgerrige hilsner

Lone Steiness
Følg os på FB
Følg os på FB
Web
Web
Email
Email
Share
Forward
Du modtager denne e-mail, fordi du tidligere har tilmeldt dig nyhedsbrev, deltaget på åben meditationsaften eller til ét Powerful Mind foredrag.
Copyright © 2015 POWERFUL MIND, All rights reserved.

unsubscribe from this list   






This email was sent to <<EMAIL>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Powerful Mind · Lysalleen 11B · Roskilde 4000 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp