Copy

Kære Nyhedsbrevslæsere

Tusind tak til alle jer, der den 1. oktober var med til at gøre min fødselsdags ‘maraton’ koncert i Silkeborg Musikteater til en mindeværdig begivenhed. 

Jeg har altid drømt om at spille en gedigen helaftensforestilling, hvor vi virkelig kunne komme rundt omkring et bredt udvalg af den musik, jeg har fået bragt til live gennem 4 årtier. Endelig lykkedes det. Vi spillede fra 19.30-23.15 med 25 minutters pause. Alle tilbagemeldinger har været ovenud positive, og ingen har beklaget sig over koncertens længde - tværtimod!! Et lille uddrag fra en af de mange, mange dejlige tilbagemeldinger bekræfter dette:

......Nogle gange oplever man et gyldent øjeblik eller en rigtig god stund, som man ønsker, at man kan gemme, så man kan tage den frem og opleve den igen og igen. Sådan en oplevelse havde jeg i lørdags til din fødselsdags koncert. Det var virkelig et af de helt store øjeblikke, som jeg ville ønske, at jeg kunne gemme. Tak for en fantastisk aften med rigtig meget af din skønne musik - venlig hilsen ....... 

Det går fint med interessen for den nye 2016 udgivelse. Jeg har mine daglige ture til ‘posthuset’ og er blevet et kendt ansigt i min lokale postafdeling. Ved koncerterne går salget også strygende. 2016 albummet har været ugens album på P5, og sangen ‘Det Store Kor’ var en overgang den mest spillede på samme kanal. Søndag den 23/10 kl. 10-12 er jeg gæst i kanalens program ‘Mig og Musikken’.

Hvis nogle af jer vil hjælpe til med at sprede kendtskabet til min nye musik, må I hjertens gerne foreslå de nye sange som lytterønsker på fx P4-aften.

De næste 3 koncerter i november med stor besætning er alle udsolgt. Jeg skal nok sende en melding rundt til jer NB læsere, hvis der opstår muligheder for at få en billet. 

Den 23. og 24. april 2017 er det igen muligt at opleve en KUR UDEN ORD - BADET I LYD på Kunstcenter Silkeborg Bad. Man ringer eller mailer til Badet og reserverer en plads - reception@silkeborgbad.dk eller tlf. 86 81 63 29 

Det går rigtig fint med salget af min nye 2016 Udgivelse, både ved postordre og til koncertrne. 
KUR UDEN ORD - BADET I LYD på Kunstcenter Silkeborg Bad. Reserver plads d. 23. eller 24. April på reception@silkeborgbad.dk eller 86 81 63 29
Der er kun 65 stole pr. seance, og de tidligere ‘liggestolskoncerter’ blev hurtigt udsolgt. 3 x 30-35 minutters livespillet instrumentalmusik inkl. ad libitum drikkevarebuffet. En del af den nye instrumentalmusik vil være på repertoiret ved de kommende kure!! 
 

Efter et lille års tid, hvor det primært har handlet om at indspille og færdiggøre ‘2016’ bogen, glæder jeg mig til igen at øge spillefrekvensen. Hvis I har lyst til at høre Ida, Lasse og jeg i jeres nærområde, så kan det være en ide at foreslå jeres lokale kirke/menighedsråd at tage kontakt til mig. Vi elsker at spille i kirker, fordi musikken fungerer rigtig godt i kirkerummet. Den indbyggede ‘åndelige bonus’ klæder mit repertoire, og det er en fin måde at besøge selv meget små lokalsamfund. Som regel finder jeg en fornuftig aftale med kirkerne, så vores besøg bliver en win- win.

Husk at ‘2016’ bogen/musikken stadig kan købes via kristianlilholt@gmail.com

Vi høres ved
Stor musikalsk hilsen - Kristian 

Copyright © 2016 Mikjaer Hosting ApS, All rights reserved.


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list

Email Marketing Powered by Mailchimp