Copy
Bog på vej fra Lindhardt og Ringhof
Se denne mail i din browser
Ny bog af forfatteren til bestselleren om Nordisk Fjer 
Download forside her:
Fakta om bogen:
Titel: Oluffa - Fra Tórshavn til Brandts Klædefabrik 
Forfatter: Charlotte Langkilde
Omfang: 320 sider
Pris: 299,95 Kr.
Udkommer: 9. november 2016
Download foto her (Credit: Ole Haupt)
Charlotte Langkilde (f. 1950) er forfatter og selvstændig translatør. Hun er uddannet translatør og tolk i engelsk og fransk fra CBS og har en eksamen i statskundskab fra Paris. Har bl.a. arbejdet som fast tolk for den danske regering i Danmark og udlandet samt drevet egen translatørvirksomhed, der oversatte årsberetninger og andet materiale for mange danske virksomheder. Charlotte Langkilde brugte 13 år på at grave sig ned i sagsakterne om Nordisk Fjer. Det blev til bestselleren Bedraget – Sagen om Nordisk Fjer, der udkom i 2013. Oluffa er Charlotte Langkildes oldemor.
Charlotte Langkilde

Oluffa 
Fra Tórshavn til Brandts Klædefabrik

Charlotte Langkilde brugte 13 år på at grave sig ned i sagsakterne om Nordisk Fjer og opklarede undervejs forhold som end ikke Bagmandspolitiet formåede at trænge til bunds i. Det blev til bestselleren Bedraget - Sagen om Nordisk Fjer, der udkom i 2013. Forfatteren er nu gået på jagt i sin egen familiehistorie og fortæller om sin oldemor, Oluffa Dahlerup Brandt, der var en usædvanlig foregangskvinde i dansk erhvervsliv. 

OLUFFA er fortællingen om en markant dansk kvindeskikkelse, der endte som hovedaktionær i Brandts Klædefabrik i Odense. Oluffa Dahlerup Brandt voksede op i fiskerlejet Tórshavn på Færøerne som datter af den danske amtmand. Det var i hendes barndom, øerne omsider dukkede frem af tørverøg, klipfisk og århundreders isolation, og hendes opvækst prægede hende for livet.

Gennem Oluffas historie fortælles også om den spæde industrialisering i Danmark, hvor driftige iværksættere som Oluffas mand skabte baggrunden for det Danmark, vi kender i dag. Ved Søren Christian Brandts tidlige død i 1905 opkøbte Oluffa størstedelen af aktierne i klædefabrikken og styrede den videre med sikker hånd. Samtidig brugte hun en stor del af sin velstand på Odenses fattige og på anden form for socialhjælp og var også på den måde forud for sin tid.

Oluffa var min farmors mor og døde fem år, før jeg blev født. Alligevel var hun gennem mange fortællinger nærværende igennem min barndom, hvor hun blev omtalt med kærlighed og respekt. Der kom smil i øjnene, når der blev talt om Oluffa. Det fascinerede mig, at hun gennem en lang årrække så tydeligt havde været familiens overhoved, for hun levede i en tid, da samfundet var altovervejende patriarkalsk. Hun fik først stemmeret til kommunalvalg som 58-årig, til rigsdagen som 64-årig.” Fra forfatterens forord
 

 
Henvendelse om interview til Dennis Andersen dennis.andersen@lrforlag.dk  telefon 36 15 67 45 eller mobil 21 73 49 20.
Find billeder på vores PRESSESITE!
Pressemateriale, forsidefotos og forfatterfotos på presse.lindhardtogringhof.dk
Bestilling af eksemplar med henblik på anmeldelse sendes til e-mail: presse@lindhardtogringhof.dk
Facebook
Instagram
YouTube
Twitter
Hjemmeside
Vores adresse:
Lindhardt og Ringhof
Vognmagergade 11, 4. sal
København 1148
Denmark

Føj os til din adressebog

Copyright © 2016 Lindhardt og Ringhof, All rights reserved.