Copy
Udkommer i dag på forlaget Lindhardt og Ringhof
Se denne mail i din browser
Tæt på verdens vildeste celeb-familie
Download forside
Se læseprøve
Fakta om bogen
:
Titel: K for Kardashian
Forfatter: Katrine Memborg 
Omfang: 192 sider
Pris: 199,95 Kr. 
Udkommer
7. november 2016 
Katrine Memborg var i en lang årrække chefredaktør for Vi Unge og flere andre magasiner, hvor hun lærte alt om unge som målgruppe og fankultur i Danmark. I dag er hun forfatter med flere udgivelser bag sig, blandt andet bogen om den populære sanger Christopher.

Katrine har fascineret fulgt Kardashian-familien, siden de kom frem i USA, og ingen kendte dem herhjemme endnu.
Katrine taler gerne om sin fascination af familien. Den yngste Kylie eksempelvis: "Hun er en virkelig dygtig forretningskvinde, som forstår at udnytte sit brand. Hun har stor succes med sin makeuplinje og er utrolig selvstændig."

Vi har langt fra hørt det sidste fra den berømte familie, ifølge Katrine:
"Mit bedste bud er: You ain’t seen nothing yet. De vil blive ved med at iscenesætte sig selv, vælte sig i drama og overskrifter og overgå hinanden med det ene bling efter det andet. Jeg er vild med det!"
 
Katrine Memborg

K for Kardashian 

”De er langt ude, og det bliver vildere og vildere. De er FULDSTÆNDIGT ligeglade med, hvad andre tænker om dem. Det er så befriende og meget langt fra Danmark og Janteloven. Men Kardashian-familien er også inspirerende. Søstrene har en fed stil, og de er sindssygt seje til at få en business op at køre.” Katrine Memborg, forfatter, K for Kardashian

K for Kardashian er en fanbog, der hylder den vanvittige familie. Vi får et overblik over, hvad der sker i familien og ikke mindst et portræt af hver af søstrene. Kim Kardashian, gift med verdensstjernen Kanye West, og udsat for et røveri, hele verden taler om. Singlemoren Kourtney med de tre børn og eks-kæresten Scott, der stadig dukker op i ny og næ. Khloé, der stadig har et svagt punkt for sin eksmand Lamar. Og så er der de to efternølere, Kylie og Kendall, der er i fuld gang med karrieren i henholdsvis makeup- og modelverdenen.

Katrine Memborg går tættere på de mange rygter om familien, og du bliver klogere på, hvorfor The Kardashians er blevet, som de er. Bogen er spækket med særligt udvalgte citater, og du får et godt overblik over den farverige families baggrund, og hvordan forholdet er mellem familiemedlemmerne.

K for Kardashian indeholder masser af facts og før- og efter-billeder. Der er nemlig sket en hel del med samtlige familiemedlemmer, siden de startede deres realityliv i 2007. Bogen er den perfekte julegave til teenageren, men den er god til ALLE, der er fascineret af familien, og dem er der en del af, opdagede Katrine Memborg:

"Jeg er blevet overrasket over, at mange af mine 30+ veluddannede veninder er så godt opdateret på familien og vilde efter at vide mere. Det er ikke kun en bog for 14-årige fans, selvom de også er der.”

Ønskes interview med Katrine Memborg eller brug af fotos fra bogen, kontakt Mette Rou Lund met@lrforlag.dk, telefon 36 15 67 54.
Find billeder på vores PRESSESITE!
Pressemateriale, forsidefotos og forfatterfotos på presse.lindhardtogringhof.dk
Bestilling af eksemplar med henblik på anmeldelse sendes til e-mail: presse@lindhardtogringhof.dk
Facebook
Instagram
YouTube
Twitter
Hjemmeside
Vores adresse:
Lindhardt og Ringhof
Vognmagergade 11, 4. sal
København 1148
Denmark

Føj os til din adressebog

Copyright © 2016 Lindhardt og Ringhof, All rights reserved.