Copy
Nyhedsbrev fra Morten Funder Fotokunst
Se dette nyhedsbrev i din browser
Forward
+1
Share
I dette nyhedsbrev kan du læse om:
- Temaudstilling på Rødovre Bibliotek
- KuBA art messe i Næstved

I de kommende nyhedsbreve vil jeg skrive mere om min deltagelse på:
- April · Stor kunstmesse i Bogense
- April · Åbent værksted/galleri på vores adresse i Greve
- Maj · Morud Kunstdage på Fyn
- Maj · Musicon Kunstfestival i Roskilde
- Juni - aug. · Morild kunstudstilling i Nykøbing Sj.
- Oktober · Separatudstilling på Havnegalleriet i Dragør

Temaudstillingen "Mellem Himmel og Jord" på

Rødovre Bibliotek

20 kunstnere fra Kunstnersammenslutningen K21 udstiller i teatersalen på Rødovre Bibliotek.

Udstillingen er åben fra 8. februar til 3. marts og starter med

fernisering
torsdag den 9. februar kl. 16 – 18

hvor 2. viceborgmester Peter Mikkelsen holder tale. Der vil være vin, juice, vand og chips som sædvanlig, og du kan møde mig til ferniseringen.

Udstillingen er åben i bibliotekets åbningstider, og du kan finde Rødovre Bibliotek på adressen Rødovre Parkvej 140, 2610 Rødovre.

Biblioteksbygningen er tegnet af Arne Jacobsen og blev bygget mellem 1961 og 1969. Kulturarvsstyrelsen besluttede i 2010 at frede Rødovre Bibliotek. Det betyder, at husets stil bliver bevaret for eftertiden.
 

Midt i Næstved, den årlige

KuBA art messe

Som optakt til kunstmessen udstiller jeg og flere medlemmer af KuBA i X-rummet og forhallen på Næstved Bibliotek fra mandag d. 30. januar til og med fredag, den 24. februar kl. 17. Altså kan du allerede op til en måned før se smagsprøver på den kommende kunstmesse på i Kulturcenteret på Grønnegade Kaserne i Næstved. Udstillingen kan ses i bibliotekets åbningstid.

Om selve kunstmessen
Den årligt tilbagevendende kunstmesse afholdes som sædvanligt den første weekend i marts måned, hvilket i år altså bliver lørdag og søndag den 4. og 5. marts, begge dage fra kl. 10 - 16. Der er gratis entre!

Adressen er Grønnegades Kaserne Kulturcenter, Grønnegade 10, 4700 Næstved.

34 KuBA kunstnere viser malerier, skulpturer, keramik, glassmykker og bronze skulpturer ... samt selvfølgelig fotokunst.

fernisering
med åbningstale foregår lørdag den 4. marts kl. 11

Programmet lørdag:
kl. 11.00 Fernisering
kl. 14.00 Udlodning af malerier "lys og ild"

Programmet søndag:
kl. 11.00 Overrækkelse af KuBA prisen
kl. 14.00 Udlodning af malerier "lys og ild"

Gratis lodder udleveres begge dage kl. 13 - 14.

Du kan møde mig på min stand begge dage.

PS. KuBA står for "Kunstforeningen for Billedskabende Aktører”. Den har hjemsted i Næstved og tæller over 60 medlemmer.
Se sidste nyt fra mine aktuelle udstillinger - klik her
Facebook
Facebook
Hjemmeside
Hjemmeside
YouTube
YouTube

Næste udstillinger / messer

Nedenfor kan du læse om de næste af mine udstillinger, der er under planlægning. Når jeg får fastlagt programmet for hver af dem, vil du modtage en invitation med yderligere informationer op til den enkelte fernisering / udstilling / messe.

Jeg vil altid bestræbe mig på at give dig uddybende oplysninger om hvert udstillingssted, så du på denne måde får interessant baggrundsviden.

Eventyrlig Kunst

7. - 9. april
I det nye år har jeg igen booket stand på kunstmessen Eventyrlig Kunst på Nordfyn, arrangeret af Soroptimist International Bogense-Nordfyn. Denne gang deler min hustru Joan Berg og jeg en stand, Se hendes smukke tørklæder mv. på JoanBerg.dk.

Morud Kunstdage

6. - 7. maj
For 7 år siden deltog jeg på Morud Kunstdage. Jeg glæder mig til denne weekend at være med til at fejre forårets komme. Der vil være events med et miks af forskellige kunstarter som musik, performance, oplæsning, foredrag, kunstudstilling m.m., og jeg vil vise min fotokunst.

MORILD

24. juni - 27. august
I den grønne hal ved havnen i Nykøbing Sj. deltager jeg i den to måneder lange kunstudstilling med min fotokunst.
Morild er lys i havet, som kommer til syne ved bevægelse i vandet. Kunstnergruppen Morild lyser op på havnen i Nykøbing Sjælland hver sommer mellem juni og september.

Åbent værksted

29. - 30. april
Joan og jeg åbner denne weekend vores hjem i Greve, og vi byder alle interesserede indenfor. Her vil vi vise og fortælle om vores kunsthåndværk og billedkunst. Kom og se Joans smukke tørklæder og glasbrocher, tag allerede nu et smugkig på hendes hjemmeside JoanBerg.dk.

Musicon

19. - 21. maj
Midt i foråret deltager jeg på Musicon Kunstfestival. Musicon er en ny kreativ bydel i Roskilde, der ligger på et 250.000 m2 stort areal mellem Roskilde Dyrskueplads og Roskilde Station. En af bydelens store rå betonhaller danner over tre dage rammen for en fascinerende og farverig stor kunstudstilling.

Havnegalleriet, Dragør

5. - 12. oktober





I udkanten af den gamle bydel i Dragør ved siden af ishuset og med udsigt til havnen ligger Havnegalleriet. Her udstiller jeg sammen med min hustru Joan Berg.

Som modtager af nyhedsbrevet, giver jeg

10 % rabat

Jeg håber at se dig på en af mine messer eller til en af mine udstillinger. Hvis du printer forsiden af mit nyhedsbrev ud og tager det med på en af de annoncerede udstillinger, eller du viser mig nyhedsbrevet på din tablet/smartphone, vil jeg give dig 10 % rabat, hvis du køber et af mine værker.

 

Med venlig hilsen
Morten Funder

 
Copyright © 2017 Morten Funder - Fotokunst, All rights reserved.


 
Ønsker du ikke længere at modtage mit nyhedsbrev, kan du afmelde dig her
Hvis du ønsker at ændre dine indstillinger, kan du opdatere din profil her

Har du fundet mit nyhedsbrev uden at være på mail-listen, har du mulighed for at tilmelde dig her:

Email Marketing Powered by Mailchimp