Copy
Vin og Viden
View this email in your browser

Dueros nyhedsbrev X

Hvad skal man drikke til jul?

Julemaden er tung, fed og til dels sød med rødkål, brunnede kartofler og and. Der er to veje at gå, enten vælge vine der går Med og er ligeså fede og søde, men frugtdrevne; som oversøiske Cabernet eller crianza fra f.eks. Rioja, eller vine der går Imod som min ven Peter Hansen anbefaler, en vin med høj syre, stor frugt og sødme som Kabinetter fra Mosel. Ideen er at kødet fra f.eks. flæskesteg er sart og derfor går fint med en hvidvin, som er halvsød, men med rensende syre. Juleaften er kun een dag, mens opladning med julehjertefletning, småkagebagning og koldt udenfor varer længe. Hårdt arbejde, men så har du fortjent et glass glögg.

Black Friday, ni ostias
Dette tilbud har ikke noget at gøre med den umotiverede udsalgsimport, det er bare et godt tilbud. Ofertón, kæmpetilbud, ville man sige på den castillanske højslette. Verdejo er en drue som gør sig bedst i unge vine og de holder sig bedst de første år fra høsttidspunktet. Tilbudet skulle gerne gøre plads til en ny årgang Verdejo til foråret. Derfor bliver prisen for Prius, Verdejo, Rueda, 2015, 50 kr. resten af året. Toma ya. 
 
Hvad øjet begærer
Andrea Ciceri fra IULM, Milano er gæstePhD-studerende på CBS og har netop afsluttet et interessant eksperiment. Han vil undersøge hvilke æstetiske faktorer, der afgør hvilken vin forbrugerne hiver ned fra hylderne. Udgangspunktet for forbrugervalget er at interne faktorer, som vinens smags- og lugteudtryk, og eksterne faktorer, såsom flasken og etikettens udseende er afgørende faktorer for valg af vin i samme prisleje. Læsere af dette nyhedsbrev har lang erfaring og stor interesse i vin og vil være mest påvirket af indre faktorer, mens novicer er til fals for indpakning og præsentation. Studien er sat op for at undersøge hvad den sidste gruppe foretrækker, men man kan vel ikke helt sige sig fri for at ville købe en vin for etiketten. Læs mere her.  

Glöggopskrift


Bare fordi man kan købe en færdiglavet glögg, behøver man ikke gøre det.
Lade være er også en mulighed.
Og så er der muligheden at lave den selv.
Siger de ikke at julen handler om at give?
Så her får du min efterprøvede opskrift.
At udkoge et destillat af 1/2 l. vand, fem nelliker, een stjerneanis, een stang kanel, fem kardemommekerner, een skive ingefær og lidt citrusskal. Blandingen koges op en halv times tid. Destillatet sies og blandes med 1 dl sukker, 1 dl portvin og een hel flaske vin. Denne glögg er hverken meget sød eller stærk, men lader vin og krydderier smage igennem. Glædelig jul.
Copyright © 2016 Duero, All rights reserved.


unsubscribe from this list    update subscription preferences 

Email Marketing Powered by Mailchimp