Copy

 

OPSKRIFTER UDEN GRÆNSER

Fra ovnen i Trampolinhusets køkken dufter der af tomat, hvidløg og aubergine. Dampen stiger op fra risgryden på komfuret, og på bordet står salater toppet med røde granatæblekerner og grøn persille. Det hele er klar til levering med Sisters' Cuisine, der er Trampolinhusets cateringservice. Snart kan vi andre også prøve at lave de lækre retter.

Trampolinhuset er nemlig på trapperne med en ny kogebog. Den består af en samling opskrifter fra blandt andet Eritrea, Thailand, Palæstina, Marokko, Afghanistan og Iran. Alle opskrifterne er lavet af asylansøgere og flygtninge fra Trampolinhusets kvindeklub og indgår i det mangfoldige repertoire af madretter, der bliver lavet i Sisters' Cuisine.

Mere end en kogebog

”Efterhånden som ideen med kogebogen udviklede sig, blev vi klar over, at vi ikke bare ville lave en samling af opskrifter fra forskellige steder i verden”, fortæller Erica, en af de frivillige, der er involveret i kogebogsprojektet. ”Det var vigtigt at sætte opskrifterne ind i en sammenhæng og fortælle om den historie, der er bag retterne.” Udover opskrifter på de velsmagende retter indeholder bogen derfor også interviews med kokkene, hvor de med udgangspunkt i mad og madlavning fortæller om sig selv og deler nogle af deres erfaringer, tanker og historier. "Man kan sige, at bogen er mere end en kogebog. Ligesom køkkenet i Trampolinhuset ikke blot er en arbejdsplads, men et sted hvor mennesker kan lære hinanden at kende, dele deres ideer og diskutere problemer", fastslår Erica.

 

En migrationspolitisk kogebog

Måske kan man kalde den for en migrationspolitisk kogebog. For i interviewene sætter kvinderne deres forhold til madlavning i relation til deres øvrige liv. Og mad er ikke bare mad. Mad kan være det tørre brød, man kan blive nødt til at spise, når man er på flugt, og det kan være den mad ens mor lavede derhjemme. Madlavning kan være at spise ostemadder på værelset i asylcentret, fordi det er ubehageligt at være i et køkken fyldt med mænd, der glor, og madlavning kan være en måde at skabe nye fællesskaber på tværs af baggrund, historie og kulturer. Og så kan det være en måde at dulme hjemve og bygge bro mellem fortid og nutid.

Som Nice, en af kokkene, fortæller i bogen: "Jeg lavede sjældent mad i Thailand. Det var billigt og lækkert at købe mad på gaden. Jeg kunne ikke engang lave 'sticky rice', og som thailandsk kvinde er det en anden måde at sige på, at jeg overhovedet ikke kunne lave mad. Men da jeg kom til Danmark, blev jeg klar over, at jeg måtte lære det. Madlavning hjalp på min hjemve. Thailandsk mad er en måde, jeg kan holde mig i kontakt med min kultur.”

 

Mange aspekter af madlavning

Samtidig giver fortællingerne et nuanceret billede af de meget forskellige baggrunde, kokkene kommer fra. Hvor nogen er opdraget med, at madlavning er deres ansvar som kvinder, er der andre, der som Nice først har lært det i Danmark. Eller som de palæstinensiske søstre, der fortæller, at de måtte se YouTube videoer på asylcentret for at lære de mest basale ting om madlavning. Dermed bryder bogen også med den udbredte forestilling om migrantkvinder som traditionelle husmødre.

Madlavning har mange aspekter. For Nice har den også en politisk dimension, der hænger sammen med de vilkår, mad bliver produceret under, som skaber ulighed og undertrykkelse:

"Når du nyder thailandsk mad, så husk, at nogle af ingredienserne er produceret med tårer og lidelse af thailandske bønder. Den lidelse skyldes fattigdom, og fattigdom får deres døtre til at ende i prostitution.”

Sisters Cuisine Cookbook udkommer 1. marts 2017. Men vil du give den i julegave, kan du forudbestille et eksemplar og vil modtage et gavekort, som du kan lægge under juletræet. Bogen koster 99 kr. Send en mail til sisterscuisine@trampolinehouse.dk. Kogebogen har også sin egen Facebook-side: Sisters' Cuisine Cookbook.

VELBEKOMME!
STØT OS
VÆR MED

SÆR-
ARRANGEMENTER 

 
2. dec. kl. 16–18:
"Introduktion til det danske asylsystem" / v Michala Clante Bendixen (Refugees Welcome, refugees.dk)
.

2. dec. kl. 17–18: 
Præsentation af Røde Kors' Eftersøgningstjeneste dedikeret til at finde mennesker forsvundet pga. konflikter, naturkatastrofer eller migration.


2. dec. kl. 18–24: 
Trampolinhusets årlige julefest. Hjertelig velkommen til den sidste fredagsfest før juleferien. Vi byder på mad, bar, Djs og dans! Trampolinhuset donerer alt overskud fra middagen og baren til White Helmets i Syrien.


3. dec. kl. 15–16: 
Gratis omvisning i CAMPs udstilling Deportationsregimet.

7. dec. kl. 17–18:30: 
Infomøde om hvordan man bliver frivillig/praktikant i Trampolinhuset.

10. dec. kl. 15–16: 
Gratis omvisning i CAMPs udstilling Deportationsregimet.

16. dec. kl. 13–18: 
Sidste chance for at se CAMPs udstilling Deportationsregimet.

16. dec.kl. 15–16:30: 
Infomøde for researchere & projektmagere

18. dec. 2016 – 2. januar 2017: 

Trampolinhuset holder juleferielukket. 

Jan. 4, 5–6:30 pm: 
Infomøde om hvordan man bliver frivillig/praktikant i Trampolinhuset.

Jan. 6, 4–6 pm:
"Introduktion til det danske asylsystem" / v Michala Clante Bendixen (Refugees Welcome, refugees.dk)
.

Mere info om vores aktiviteter og services findes på vores hjemmesides kalendar.

 

NYHED: TRAMPOLINHUS JULEGAVER


Om en måned er det jul!

I år kan dine julegaver også komme asylansøgeres integration til gode.

Giv et gavebevis, som giver asylansøgere mulighed for at tage med offentlig transport, for at få sprogundervisning eller for at deltage i fællesmiddage.
 
Køb dit gavebevis på trampolinehouse.dk/gaver

Husk at du også kan støtte asylansøgeres integration ved at blive månedlig donor.

Du kan også følge med i vores arbejde ved at synes godt om os på facebook.

 

VIDSTE DU AT...

 

Trampolinhuset tilbyder juridisk rådgivning hver tirsdag kl. 16–19 og hver onsdag fra 17–19?

Her kan du få personlig juridisk vejledning, stille spørgsmål angående din asylsag, eller hjælpe en asylansøger, der har brug for rådgivning. 

Du kan også modtage rådgivning, hvis du er nervøs før interviewet med Udlændingestyrelsen. Vores frivillige jurastuderende og udlændingeretsadvokater vil forberede dig og forklare proceduren for dig. Hvis din sag er blevet afvist af Udlændingestyrelsen, kan vores rådgivere forklare, hvilke muligheder du har. De kan også anbefale en god advokat, der eksempelvis kan repræsentere dig ved Flygtningenævnet.

Rådgivningen er gratis og fortrolig, og det er ikke nødvendigt at booke en aftale på forhånd. Medbring venligst alle dine dokumenter og en oversætter, hvis du har brug for en.   


Trampolinhuset tilbyder også lægerådgivning hver tirsdag kl. 16–18

Hvis du har et helbreds- eller tandproblem, og du gerne vil have en 'second opinion', så kom og tal med en af vores frivillige læger. De vil meget gerne hjælpe dig, og deres rådgivning er fortrolig.

Join us – it’s also your house!

Mød en asylansøger-praktikant: Razieh

“Min engelsklærer i Sandholmlejren introducerede mig til Trampolinhuset, og det er jeg utroligt taknemmelig over. Trampolinhuset er virkeligt et godt sted for os, der bor i lejrene. At bo på et asylcenter er meget stressende. Især i Sandholmlejren, hvor vi ofte hører skud og ser tanks køre forbi fra den nærliggende militærlejr. Det er især usundt for mennesker, der er flygtet fra krig og konflikt. Derfor hjælper det at komme i Trampolinhuset, hvor jeg kan lave aktiviteter, der giver mening for mig.” Razieh er 37 år og kommer fra Afghanistan. Hun har boet i Danmark i 5 måneder, og i øjeblikket er hun i praktik i Trampolinhuset. Hun får dansk- og engelskundervisning, laver mad hver fredag til huset og kommer i Kvindeklubben hver lørdag. “En af de aktiviteter, jeg bedst kan lide i huset, er det ugentlige husmøde. Jeg elsker, når vi har diskussioner til mødet. I Trampolinhuset møder jeg mennesker fra mange forskellige lande og kulturer. Det er virkeligt interessant at tale med folk med forskellige meninger og diskutere forskellige synspunkter. Derudover er husmødet godt, fordi jeg kan få information om, hvilke begivenheder, der finder sted, både i og udenfor huset. Det er godt for min sjæl at være i Trampolinhuset."

Mød en donor: Roskilde Festival

“I er i Trampolinhuset virkelig lykkedes med at skabe et samlingssted og et åbent miljø, der tiltrækker mennesker på tværs af etnicitet og baggrund. Og I gør det bl.a. – som vi også kunne se på årets Roskilde Festival – med at arbejde på tværs af indsatser; med mad, med kunst og med mødet og samtalen mellem mennesker som 'virkemidler'. Det er meget inspirerende. Men desværre er det også en indsats, som konstant – og særligt i øjeblikket – er under pres. Derfor var det endnu vigtigere for os at støtte jer med en donation.”

Christina Bilde / Talskvinde / Strategisk kommunikationschef / Roskilde Festival Charity Society

NÅR DEPORTATIONER BLIVER ET LIVSVILKÅR

Hvert år tvangsdeporteres hundredtusindvis af afviste asylansøgere og migranter fra de lande, de er endt i. Mange af dem vil efterfølgende migrere igen – og mange går en usikker fremtid i møde i et land, de ikke kender. Trampolinhuset har mødt antropolog Shahram Khosravi fra Stockholm Universitet og en ung afghansk mand for at høre, hvad tvangsdeportationer betyder for dem.

Den 29. oktober afholdt Trampolinhusets udsttilingssted CAMP / Center for Migrationspolitisk Kunst særarrangementet Deportspora: When deportation becomes a way of life, som undersøgte, hvordan det føles at leve med truslen om udvisning hængende over hovedet, hvilken skæbne der venter de udviste efter deres tvungne tilbagerejse, og hvad der får folk til atter at migrere på trods af udsigterne til at blive deporteret igen. Dagen bød på spændende oplæg og som sædvanlig et stort og engageret publikum. Shahram Khosravi, der er lektor på Institut for antropologi ved Stockholm Universitet, holdt et oplæg med titlen "Diaspora of deportees: the case of young Afghan men".

Ikke noget 'hjem' at vende hjem til

Der er rigtig mange problemer med tvangsdeportationerne, mener Khosravi. Et af de helt åbenlyse er, at vi deporterer mennesker til lande, de ofte har et begrænset eller ikke-eksisterende forhold og kendskab til. Mange afghanske flygtninge er for eksempel enten født i Iran eller Pakistan eller har kun boet i Afghanistan, da de var børn. Og det er da også en historie, vi ofte hører i Trampolinhuset.

Vi har talt med en afghansk mand, der gerne vil være anonym. Han flygtede fra Afghanistan som otte-årig og har ingen familie tilbage i landet. Han har derfor meget svært ved at forestille sig, hvad han skulle gøre, hvis han skulle blive sendt tilbage.
Spørger man nærmere ind til det, er det tydeligt, at han slet ikke kan tænke tanken til ende. For lige meget hvad, ender den ikke godt. “Jeg tror ikke, jeg nogensinde kan vende tilbage. Jeg kan ikke...,” siger han og går i stå. Minderne er tydeligvis svære, og tanken om at skulle sætte sin fod i Afghanistan igen er næsten ikke til at bære. Hver gang vi spørger, taler han udenom. Som om han ikke hører spørgsmålet.

Indlejret racisme

Khosravi taler også om racismen, som han mener, ligger indlejret i tvangsudvisningerne. Når lande som Danmark og Sverige fraråder deres egne statsborgere at rejse til fx Afghanistan, deporterer de i samme åndedrag andre til disse lande.  
Et andet eksempel er, når man ser på, hvem der sidder i udrejse- og detentionscentrene og venter på at blive deporteret, fortæller Khosravi. “I 2014 sad der allerflest somaliere i detentionscentrene i Sverige – men de var ikke engang blandt de 20 største befolkningsgrupper, der blev deporteret. Hvorfor sidder somalierne der i så stort antal, hvis de alligevel ikke kan deporteres?" spørger Khosravi, mens vi selv må tænke os til svaret.


Vanskelig re-integration

Lektor Khosravi fortæller, at op mod 70 % af de unge mennesker, der deporteres, ender med at emigrere igen. Det gør de, fordi de faktorer, der fik dem til at flygte i første omgang, i mange tilfælde stadig gør sig gældende. Faktisk er forholdene ofte endnu værre. Det kan være pga. noget så lavpraktisk som problemer med at skaffe et ID kort eller -nummer. Noget, der kan være næsten umuligt i lande med et dårligt fungerende offentligt system, hvor man ikke har været registreret før og måske heller ingen familie har.
“Uden ID kan det være svært bare at købe en billet, for slet ikke at tale om at gå i skole eller åbne en forretning,” fortæller han. Desuden bærer de deporterede ofte på et stort savn efter venner og kærester, når de bliver sendt tilbage, og samtidig er de stigmatiserede og udstødte i deres oprindelsesland. Alt sammen faktorer, der gør såkaldt re-integration meget vanskelig.
Et problem, vores ven fra Trampolinhuset sandsynligvis ville stå med, hvis han blev deporteret. Han kender ingen i Afghanistan mere.
"Jeg kan næsten intet huske derfra. Jeg var så lille da jeg flygtede,” fortæller han. “Men i fremtiden håber jeg, at jeg får et land. Jeg har aldrig haft et land. Jeg vil gerne have et land, jeg kan være stolt af – og jeg vil gerne gøre det land stolt,” siger han.
 
Afmeld          Opdater kontaktinfo