Den 19. november vendte jeg tilbage til Danmark efter 12 dage i Bangladesh. Og der er ingen tvivl om, at tingene derude er ved at vende tilbage til normalt. Myndighederne slår forsat hårdt og kontant ned på ethvert tilløb til terror fra militante. Og der har ikke været flere anslag imod udlændinge siden angrebet i juli på Holy Bakery. Der har været et meget omtalt angreb på en hindulandsby, men der er ting der tyder på, at det var en ondskabsfuld kampagne tilrettelagt med lokal politisk sigte. Det er galt nok i sig selv, men det bør ikke tælle med som funderet i militant muslimsk fundamentalisme. Alle "almindelige" mennesker mener også, at tingene er ved at være tilbage til det normale og der kommer igen turister til Cox´s Bazar.
Når det er sagt, så er der dog en ting, der bekymrer minoriteterne derude. Både hinduer og kristne frygter for, at valget af Donald Trump i USA kan udløse hadefulde angreb fra militante islamister. Vi må naturligvis afvente og se, hvor hårdt han vil gå imod muslimerne både i og udenfor USA. Men hvis han gennemfører sine trusler/løfter (det ikke ønskede kan overstreges) kan det godt få ubehagelige konsekvenser for minoriteter i lande som Bangladesh. Det vil vise sig i det nye år- og foreløbig tør ingen garantere for fred og inden fare.

Til et nuanceret billede af situationen i Bangladesh hører dog også et par avis notitser, som jeg desværre ikke nåede at klippe ud. Men den ene sagde, at Bangladesh stadig er et af de mest sikre asiatiske lande at rejse i. Og den anden sagde, at Bangladesh i 2015 ku flyttede sig to pladser op på listen over de mest terrorplagede lande i verden, nemlig fra en 25, plads til en 23. plads. Det er naturligvis to trin i den forkerte retning, men efter min mening ikke så meget at det giver grund til alvorlig bekymring. Hvis der de kommende måneder ikke sker større terroransalg derude, planlægger jeg at lave en ny grupperejse derud i 2017. Og vi bør derfor også kunne overveje igen at sende volontører derud.

I foråret 2015 blev der på en partnerskabskonference i Bangladesh lavet en strategi for perioden 2015-20. Den engelske version kan ses på hjemmesiden og her – og der er også en dansk handleplan på hjemmesiden. Et vigtig skridt til realiseringen var den officielle godkendelse (FD-6) af vores skoleprojekt, som kom i hus i sommeren 2016. På styregruppens møde 6. december godkendte vi en forpligtelse til at støtte SMS i Bangladesh med et beløb over 4 år på ca. 1,3 mio. kr. Det mener vi er realistisk takket være en generøse donation, som vi først kan fortælle mere om i næste nyhedsbrev. Så nu tager planlægningen af den ambitiøse udviklingsplan for de 3 skoler for alvor fart. 

 

Vi har et ønske om at blive slå stor en støttekreds med faste givere, at vi selv kan administrere indberetningen til skat så bidragene bliver skattefradragsberettigede. For tiden klarer vi det ved at bidragene kommer gennem VIVA. Så vi vil meget gerne appellere til at flere af vores mange venner melder sig som medlemmer og forpligter sig til et årligt bidrag. Det behøver ikke være stort. Det er stabiliteten, der er afgørende. Vi kunne fx rigtig godt tænke os igen at få gang i vores handicapprojekt og i vores projekt med at uddanne unge piger til syersker, der med en symaskine i hjemmet kan bidrage til familiens økonomi. På hjemmesiden er der en vejledning til hvordan man gør her. 

Da jeg var i Bangladesh som volontør, fik min rejsemakker og jeg en god veninde. Den næsten jævnalderende Tania. Hun har et smittende humør og det var herligt at få en veninde på tværs af kulturer og religioner, da Tania som en ung bengalsk kvinde er hindu.
Vi snakkede om rigtig mange ting, bla. traditioner. Vi spurgte hende en dag hvad hendes yndlingshelligdag var, og havde forventet en af de mange farverige og festlige hinduistiske festivaller der findes på et år. Hun tænkte sig ikke om i mange sekunder, før hun med en selvfølgelighed i stemmen sagde:"Julen" Hun holdte særligt meget af at deltage med hendes kristne venner i denne højtid med alle sangene og hyggen omkring det.

Det var en øjenåbner for os at se, hvordan man åbenhjertigt tager del i andre religioners fejringer og festivaller. Man behøver ikke konventere og forsage risalamanden for at kunne se det gode i andres traditioner og måder at leve på, det var der mange der kunne lære noget af i verden.