Copy
Store begivenheder i året, der snart er gået. Et indblik i, hvad 2017 bringer.
Kære <<Fornavn>> ,
 
Julen står for døren, og om lidt skriver vi 2017. Året 2016 har været et stort år for alle os i Convergens. Vi har i særlig grad været optaget af to større begivenheder. I april blev vi en del af Dafolo-koncernen, og jeg kan konstatere, at beslutningen giver os en masse muligheder fremadrettet. Vi glæder os alle sammen til at arbejde sammen med den veldrevne, nordjyske virksomhed om spændende opgaver i året, der kommer. I efteråret har vi haft fokus på deltagelse i Brugerklubbens udbudsrunde om vedligehold og videreudvikling af SBSIP, og vi er stolte over at være blevet valgt til at varetage opgaven i skarp konkurrence med førende it-virksomheder. Neden for finder du uddybende information om det fremtidige samarbejde med Brugerklubben SBSYS. Endelig er 2016 gået med at levere løsninger til såvel nye som eksisterende kunder.

Convergens skal videreudvikle SBSIP

De mange kommuner, der er medlem af Brugerklubben, anvender i dag integrationsplatformen SBSIP, der oprindelig er udviklet i samarbejde med Convergens, til håndtering af en række integrationsopgaver. Midt i november blev det offentliggjort, at Convergens med Dafolo A/S som underleverandør havde vundet opgaven med at videreudvikle og vedligeholde platformen. I de kommende år skal vi således, ud over håndtering af integrationsplatformen, levere den første version af et nyt interface til SBSYS. Igennem øget fokus på brugervenlighed skal der leveres en række klienter, som skal understøtte de nuværende og fremtidige udfordringer, systemet skal imødekomme. Sammen med de øvrige leverandører til Brugerklubben skal Convergens sikre kommune-medlemmerne i Brugerklubben en driftssikker løsningsplatform i årene fremover. Således får vi en rolle som sparringspartner i forhold til at understøtte forretningskritiske processer til gavn for en sammenhængende digital forvaltning.

Om valget af Convergens siger formand for Forretningsledelsen i Brugerklubben SBSYS Anders Bjært Sørensen: ”Convergens har solid erfaring med udvikling af integrationer imellem kommunale systemer og har desuden stærke kompetencer inden for projektledelse, agile udviklingsprocesser samt et solidt set up for kvalitetssikring. Det har høj prioritet for os, at Brugerklubbens medlemmer får løsninger, der fungerer i praksis og samtidig bidrager til at skabe sammenhæng i den digitale forvaltning”.
Netop i disse dage er vi i fuld gang med at lægge sidste hånd på afklaringsprocessen sammen med Brugerklubben, så fundamentet for opgaven er på plads, og de første udviklingsopgaver med en ny webklient kan igangsættes i samarbejde med Dafolo. I det nye år fortsætter processen med at etablere samarbejdsrelationer med de andre nye leverandører til Brugerklubben, så vi kan medvirke til at skabe en platform, som fremadrettet giver store værdi for Brugerklubbens medlemmer.
 
Convergens.dk er tilgængelig igen

Som flere af jer måske har erfaret, har vi i en periode været uden hjemmeside. Vi beklager, hvis det har forårsaget irritation eller besvær, men nu kan du igen læse nyheder, følge vores blog og finde kontaktoplysninger på www.convergens.dk. Er der noget, du savner på sitet, er du meget velkommen til at kontakte os.
 
Support mellem jul og nytår

Vi er tilgængelige i Support imellem jul og nytår. Her kan I kontakte os på det sædvanlige telefonnummer 2968 0917 eller support@convergens.dk.
Vi holder åben til og med den 23. december og igen fra den 27. december til den 30. december.

Nyd juleferien og hyg dig med dine nærmeste.
Glædelig jul og godt nytår!
Stephen


Copyright © 2016 Convergens A/S, All rights reserved.