Copy
Bøger på vej fra Lindhardt og Ringhof
Se denne mail i din browser

Lindhardt og Ringhof / Akademisk Forlag
Nyheder foråret 2017

Kære journalister, bloggere, anmeldere, medier og andre samarbejdspartnere

Vi er stolte over at kunne præsentere Lindhardt og Ringhofs og Akademisk Forlags forårsprogram. Vi glæder os til at arbejde sammen med jer.

BEMÆRK: En del titler er kommet til, og andre har ændret udgivelsesdato siden sidste udsendelse af listen.

Søren Anker Madsen, pressechef
SKØNLITTERATUR
Wilbur Smith: Udyret
Udyret er tredje selvstændige bind efter Afrikas Horn og En ond cirkel i Wilbur Smiths bestsellerserie om den tidligere major i SAS, Hector Cross, der nu ejer et sikkerhedsfirma. En oprørsstyrke planlægger et terrorangreb mod en olieplatform, og en psykopatisk morder er flygtet fra det topsikrede fængsel, som Hector fik ham anbragt i. Det efterlader Hector i et dilemma, for hvem skal han vælge at gå efter?



Udkommer 13. januar 2017. 448 sider. 299,95 kr. 
Ben Lerner: 22:04
22:04 er en morsom og intelligent roman om en 33-årig forfatters turbulente liv i tiden mellem orkanerne Irene og Sandy. I løbet af det sidste år har romanens hovedperson opnået litterær anerkendelse, men han har også fået diagnosticeret en alvorlig hjertesygdom, og hans bedste veninde har bedt ham om hjælp til at undfange et barn. Hans by, New York, plages af orkaner, strømafbrydelser og politisk uro, og han må ud over at skulle håndtere alle hverdagens minikriser pludselig forholde sig til fremtiden. ”En fremragende roman. En fremragende forfatter.” – Guardian


Udkommer 25. januar 2017. 264 sider. 249,95 kr. 
Thomas Korsgaard: Hvis der skulle komme et menneske forbi
Thomas Korsgaards debutroman er et portræt af en familie i krise – set med et barns øjne. Romanen følger en familie på en gård i Midtjylland. Faderen kæmper med økonomien, moderen forsvinder ind i internetcasino, og børneflokken er – ligesom faderens mange hunde, som løber vildt om på gårdspladsen – overladt til sig selv. Korsgaards roman er skrevet med følsomhed og mørk humor og beskriver den afstumpethed og afmagt, der opstår, når kærligheden forsvinder i en familie. Det er en bog om vold. Om fattigdom. Om at blive voksen for tidligt. Og om alt det, der sker, når håbet forsvinder. 
Udkommer 2. februar 2017. 318 sider. 249,95 kr. 
Linda Boström Knausgård: 
Velkommen til Amerika
I sin tredje bog på dansk portrætterer Linda Boström Knausgård en familie, der bevæger sig på randen af et sammenbrud. Pigen er holdt op med at tale og fra stilheden betragter hun sin familie: Broderen, som hun er bange for, skuespillermoderen, der gerne vil sprede lys, og den døde fader, der optræder i pigens drømme. Med stor psykologisk indsigt beskrives, hvordan familiens verden langsomt og smertefuldt lammes, mens de længes efter kærlighed og hinanden.   
Udkommer 9. februar 2017. 96 sider. 199,95 kr. 
Sanne Bjerg: Fejltagelsernes bog
Fejltagelsernes bog er en varm og farverig historie om fejltagelser og tilgivelse, om skæbne, skak og fodbold - og om at turde tage nogle chancer i livet. Vaclav Krakowiak er bange for at begå fejl. Derfor har han udviklet den teknik at se livet som et skakspil, hvor konsekvenserne af næste træk kan forudses. Han driver et agentur i Barcelona, som hjælper mennesker med at undgå fejl. En ung mand forveksler agenturet med et fodboldagentur og beder om hjælp. Da Krakowiak modvilligt accepterer den nye klient, er det den første af en række fejl, der fører frem til en katastrofal plan om at bortføre verdens bedste fodboldspiller, Messi.
Udkommer 17. februar 2017. 512 sider. 299,95 kr. 
Amy Gentry: Aldrig glemt
Aldrig glemt er en psykologisk thriller, der stiller spørgsmålet: Hvor godt kender du egentlig dine børn? Som trettenårig blev Julie kidnappet fra sit værelse, mens hendes forældre sov. I otte år har familien levet med sorgen og skyldfølelsen over, at de ikke kunne beskytte datteren. Og så en dag ringer det på døren. Udenfor står en ung pige, der hævder at være Julie. Det er et mirakel, og alle er lykkelige. I takt med at Julie fortæller sin historie, og hele familien skal lære hende at kende igen, kommer Julies mor dog i tvivl. Der er så mange små ting, der ikke hænger sammen. Kender hun overhovedet sin datter? Taler pigen sandt? 
Udkommer 24. februar 2017. 312 sider. 299,95 kr. 
Malte Tellerup: Markløs
Markløs er et gammelt udtryk for at gå planløst over en mark, og i sin debutroman går Malte Tellerup nye veje i skildringen af, hvad der opstår, når naturen og familien bryder sammen. De to unge brødre Malte og Emil er på Sydfyn til en stor fødselsdag hos deres far, som de sjældent ser. Spontant beslutter de sig for at gå fra festen og til byen Tellerup på Nordfyn, hvor moderens familie og deres efternavn stammer fra. Det bliver en rejse gennem en familiehistorie fuld af brud og tab og en vandring gennem et landskab, hvor landbrugskulturen er forsvundet og ny natur frem. Undervejs reflekterer de over forholdet mellem generationer, mellem fædre og sønner og mellem brødre.      
Udkommer 24. februar 2017. 200 sider. 249,95 kr. 
Karl Ove Knausgård: Om sommeren
Dette er fjerde og afsluttende bog i Knausgårds 4-bindsværk skrevet til hans yngste datter. Om sommeren er encyklopædisk opbygget med små essays om noget af det livet er fyldt af i de tre sommermåneder fx Campingpladser, Flagermus, Makrel, Vandspredere og Græsplæne, men der er også tekster om Ekelöf, Kynisme, Repetition, Intelligens og Besvimelse. Derudover er der Knausgårds dagbogstekster fra juni og juli 2016.       




Udkommer 3. marts 2017. 368 sider. 269,95 kr. 
Nathan Hill: Niksen
Stærk, rørende og satirisk fortælling om familie og kærlighed i en tid med store forandringer. Samuels mor, Faye, forlod ham, da han var en lille dreng, og han har ikke set hende i 20 år. Nu er hun pludselig på alles læber. Hun er endt i mediernes søgelys efter at have smidt sten efter en republikansk præsidentkandidat, og hændelsen bliver diskuteret ivrigt i alle medier og optager et politisk splittet land. Samuels forlægger opfordrer ham til at skrive om sin mors liv. Da han begynder på sin research og arbejder sig igennem sin families historie, finder han hemmeligheder, som tvinger ham til at se sin mor – og sig selv – i et andet lys.
Udkommer 28. februar 2017. 752 sider. 349,95 kr. 
Helene Tursten: Sandgrav
En kold decemberdag forsvinder den ni-årige Amelie sporløst, da hun er på vej hjem fra skole. Kriminalinspektør Embla Nyström og hendes team sættes på sagen, og mistanken rettes mod en stille og indadvendt teenager. Men da en politibetjent findes død og en eksplosionsbrand kort tid efter hærger en lade, begynder Embla at tro, at der ligger andre og større kræfter bag. Er der en seriemorder på fri fod, og vil det lykkes politiet at finde Amelie i live? Sandgrav er anden, selvstændige del i svenske Helene Turstens nye krimiserie.


Udkommer 28. februar 2017. 384 sider. 299,95 kr. 
Sanne Gottlieb: Sleep stalker
På et dekadent luksushotel i Singapore sidder en ung, europæisk kvinde. Hun er medfølgende hustru til en succesrig forretningsmand, og om natten vandrer hun alene rundt i en skræmmende og fremmed verden. Da hun forelsker sig i en kinesisk læge, tager hendes skyggeliv en dramatisk og skæbnesvanger drejning, fordi hun bliver vidne til et drab. Det bliver begyndelsen på en sanselig, erotisk og dyster fortælling. Multikunstneren Sanne Gottlieb, der er musiker, tekstforfatter og har været professionel kunstskøjteløber, skuespiller og finalist i Melodi Grand Prix, debuterer her med en roman om besættelse, ensomhed, længsel og lyst.
Udkommer 2. marts 2017. 300 sider. 249,95 kr. 
Karl Ove Knausgård: Om sommeren
Dette er fjerde og afsluttende bog i Knausgårds 4-bindsværk skrevet til hans yngste datter. Om sommeren er encyklopædisk opbygget med små essays om noget af det livet er fyldt af i de tre sommermåneder fx Campingpladser, Flagermus, Makrel, Vandspredere og Græsplæne, men der er også tekster om Ekelöf, Kynisme, Repetition, Intelligens og Besvimelse. Derudover kan man læse Knausgårds dagbogstekster fra juni og juli 2016.       




Udkommer 3. marts 2017. 368 sider. 269,95 kr. 
Torben Munksgaard: Muren
Da den midaldrende forretningsmand Bjørn Thomsen bliver forladt af sin kone, beslutter han sig for at vende verden ryggen og mure sig inde. Bogstavelig talt: Han bygger en høj mur hele vejen rundt om sit hus for at være i fred for resten af verden. Sådan noget gør man ikke uhindret i det parcelhuskvarter, hvor Bjørn bor. Naboerne vil ikke finde sig i, at han bare sådan melder sig ud og bryder de uskrevne regler for fællesskabet, og snart begynder en indædt nabokrig med muren som centrum. Torben Munksgaard, som havde stor succes med Retrograd og Sort hund, er her tilbage i storform.

Udkommer 7. marts 2017. 550 sider. 299,95 kr. 
Iain Reid: Jeg overvejer at gøre det forbi
En spændingsfyldt og nervepirrende thriller om en biltur, der får fatale konsekvenser. Jake og hans kæreste er på vej hjem for at besøge hans forældre på deres afsides liggende gård. Da en snestorm bryder ud, tager parret en omvej og strander foran en tom high school og søger tilflugt indenfor. I dagene efter efterforsker politiet et mord, der er sket på samme high school. Men hvem er offeret? "Denne uhyggelige debut kortlægger en foruroligende rejse, hvor filosofi og frygt mødes ... Du har lyst til at skrige: ’Løb for livet.’ Og fortælleren kan høre dig. Hun hører bare ikke efter." – The Independent
Udkommer 16. marts 2017. 256 sider. 199,95 kr. 
Yrsa Sigurdardottir: Hævn
Nordic Noir, når det er bedst! En otteårig pige, der en efterårsdag forsvinder fra sin skole, efterlyses af politiet. En teenagers mærkelige spådom dukker op i en tidskapsel, der blev forseglet og gravet ned ti år tidligere, og i kølvandet på dette finder nogle frygtelige begivenheder sted i Reykjavik. Politiet er på bar bund. Hævn er andet selvstændige bind i den islandske krimidronning Yrsa Sigurðardóttirs serie om makkerparret Huldar og Freyja – efterforskeren og børnepsykologen, som mødte hinanden i seriens første bog, DNA. Den modtager iøvrigt Palle Rosenkrantz-prisen for bedste krimi 2016. Prisen overrækkes på Krimimessen i Horsens i weekenden 1.og 2. april.
Udkommer 20. marts 2017. 352 sider. 299,95 kr. 
Stefan Ahnhem: Atten grader minus
Tredje selvstændige bind i serien om Fabian Risk. Hvor meget af et menneskes liv kan man stjæle? En bil kører ud over kajkanten i Helsingborgs havn efter en heftig biljagt. Alt peger på, at der er tale om en ulykke, men da føreren obduceres, viser det sig, at han har været død i to måneder. Og har været frosset ned. Fabian Risk og hans team hos Helsingborg politi kæmper mod tiden i en sag, hvor intet er, som de tror. Atten grader minus er en isnende spændende krimi om jagten på en bestialsk og kynisk morder.

Udkommer 30. marts 2017. 496 sider. 299,95 kr. 
Lone Theils: 87 sekunder
Lige før man drukner, vil hjernen sende et signal om, at man skal trække vejret. Det kaldes “break point”, og eksperimenter viser, at det typisk kommer efter 87 sekunder. ”87 sekunder” er også titlen på otte radioudsendelser, der bliver sendt på P1 hver mandag fra 11.30 til 12.00 fra 27. marts. I udsendelserne researcher Lone Theils til sin krimi for åben mikrofon: Efterforsker Georg Guldmann bliver sat på en vanskelig opgave, da en gruppe turister på kanalrundfart opdager liget af en ung kvinde i Københavns Havn. Lone Theils deltager med både bog og radioudsendelser på Krimimessen i Horsens fra 31. marts til 2. april.
Udkommer 31. marts 2017. 160 sider. 149,95 kr. 
Anne Mette Hancock: Ligblomsten
Anne Mette Hancock debuterer med en skarp krimi om hævn, tilgivelse og retfærdighed. Københavner-journalisten Heloise Kaldan modtager en række kryptiske breve fra Anna Kiel, en ung kvinde som på tredje år er eftersøgt for knivdrab på en advokat i Nordsjælland. I brevene antyder den mordsigtede Anna, at hun og Heloise er forbundne. Sideløbende med Erik Schäfer fra København Politi begynder Heloise at grave i sagen, men da en tidligere kollega, som har advaret hende mod at gå videre, findes død, bliver hun bange. Er Anna Kiel på spil igen? Og hvorfor leder alle spor i sagen pludselig til Heloise? 
Udkommer 1. april 2017. 300 sider. 249,95 kr. 
Emeli Bergman: Salt
Svenske Emeli Bergman debuterer på dansk med en samling dragende, melankolske noveller, der kredser om sorg, familie og seksualitet. Bergman er optaget af at skildre tab – af elskede, af uskyld, af drømme og selvbilleder. Hun beskriver det ubærlige ved at miste, men også hvordan det er muligt at opleve fryd og ekstase midt i sorgen. Titelnovellen Salt foregår på Öland, hvor havvandet har en saltholdighed, der svarer præcis til den i menneskers øjne. Derfor er det muligt at have åbne øjne under vand, uden at det svider og skader synet. Emeli Bergmans skrift har en lignende kvalitet. Den gør det muligt at se med åbne øjne på det, der ellers er smertefuldt.
Udkommer 6. april 2017. 112 sider. 249,95 kr. 
Bent Haller: Abelone på Bangsbo
En farverig og underholdende roman om Abelone, der kommer fra en fattig husmandsfamilie i Frederikshavn, men som havner i huset på godset Bangsbo. Godsejeren Johan Knudsen er en yderst liberal levemand, der lægger hus til en lang række af tidens kunstnere bl.a. Herman Bang, Gustav Wied, Holger Drachmann, Betty Nansen og Agnes Henningsen. Alt kan ske på Bangsbo: affærer, intriger, dueller, selvmord og spøgeri, og Abelone suger til sig af det hele. Især bliver hun betaget af Herman Bang, som hun indleder en form for romance med. Romanen er baseret på faktiske begivenheder og overleverede erindringer fra forfatterens oldemor.
Udkommer 7. april 2017. 352 sider. 299,95 kr. 
Lena Ackebo: Verdens smukkeste mand
Verdens smukkeste mand  er en varm historie om, hvordan kærligheden kan ramme med fuld kraft, når man mindst venter det. Mona og Barbro er søstre og har intet tilfælles andet end en dårlig barndom. Mona følger modvilligt med, da Barbro foreslår, at de rejser på charterferie til Mallorca. Rejsen udvikler sig på en måde, ingen af dem havde drømt om. For dernede møder de nemlig Verdens Smukkeste Mand, en yderst charmerende englænder. Han tager Mona med storm og gør Barbro meget mistænksom. Efter en uge på Mallorca er alt forandret i søstrenes liv.
Udkommer 19. april 2017. 368 sider. 299,95 kr. 
Kristian Leth: Mithos
Musiker, tv-vært og forfatter Kristian Leth har i årevis været optaget af forholdet mellem spiritualitet og rationalitet, videnskab og magi. Nu har han skrevet en fantasyroman for voksne, der undersøger, hvad der sker, når det spirituelle fortrænges i et samfund og i den menneskelige bevidsthed. Romanen handler om drengen Taom, der bor i landet Mella. Faderen er ansat hos landets kejser som en slags opdagelsesrejsende - noget Taom også drømmer om en dag. Men Taom plages af uforklarlige syner og kramper, hvilket får moderen til at søge hjælp hos Broderskabet, der dyrker magi - noget der er strengt forbud i Mella.
Udkommer 24. maj 2017. 592 sider. 299,95 kr. 
Jeffrey Archer: Faderens synder
Jeffrey Archers andet bind i Clifton-krøniken, en episk beretning om krig, kærlighed og familiebånd. Første bind, Hvor der er vilje, blev straks en bestseller i Danmark som alle andre steder, den er udkommet. Harry Clifton, som har byttet identitet med sin omkomne kollega, Tom Bradshaw, bliver anholdt for overlagt mord, da han går fra borde i Amerika. Hjemme i England nægter Emma Barrington at tro på, at Harry omkom, da hans skib blev torpederet af tyskerne, og hun rejser til New York fast besluttet på at finde den mand, hun skulle giftes med. "Hvis jeg var dramachef på BBC, ville jeg planlægge første sæson nu." - Spectator
Udkommer 24. april 2017. 400 sider. 299,95 kr. 
Maren Uthaug: Hvor der er fugle
Slægtskrønike fra den lille by Uthaug i Norge, hvorfra Maren Uthaugs familie stammer. Hvor der er fugle følger en norsk familie i midten af forrige århundrede. Midt i Nordatlanten, et par kilometer fra kysten, ligger Kjeungskjær fyr. Fyrfolket var sære mennesker, og man sagde, at de ikke var rigtige i hovedet. De levede isoleret halvdelen af året, for når vinteren spidser til, er det umuligt at komme til og fra fyret. Romanen begynder med den gamle fyrpassers død og følger en ny familie, der flytter ind på fyret, hvor det stormer så meget børnene må bindes fast for ikke at blæse i havet. 

Udkommer 5. maj 2017. 208 sider. 249,95 kr. 
Paul Auster: 4 3 2 1
2017 er Paul Auster-år. I februar fylder han 70 år, 1. april udkommer hans første roman i syv år og til august gæster han Louisiana Literature. Den 3. marts 1947 bliver Archibald Isaac Ferguson født på Beth Israel-hospitalet i Newark, New Jersey. Han er første og eneste barn af Rose og Stanley Ferguson, og fra det øjeblik han kommer til verden, tager familien Fergusons liv fire samtidige og uafhængige retninger. Hver af de fire versioner af Ferguson bliver tryllebundet af den skønne og mageløse Amy Schneiderman, og hver af de fire Ferguson'er får deres helt egen enestående relation til hende. Paul Austers nye roman 4 3 2 1 er intet mindre end et mesterværk. 
Udkommer 9. maj 2017. 880 sider. 399,95 kr. 
JP Delaney: Kvinden før
Jane har brug for en frisk start og flytter ind i en minimalistisk hi-tech lejlighed i London. Arkitekten bag insisterer dog på en række mærkværdige regler, som for eksempel ingen bøger, ingen billeder på væggene, ingen nipsting, men Jane indvilliger. Umiddelbart efter opdager hun, at den tidligere lejer døde under tragiske omstændigheder. En kvinde, der ligner hende meget. I takt med at Jane forsøger at få klarhed over stedets historie, følger hun ubevidst de samme mønstre, tager de samme valg, krydser veje med de samme mennesker og oplever samme snigende angst som kvinden før. "Blændende ... en perfekt thriller." – Lee Child, bestsellerforfatter
Udkommer 15. maj 2017. 352 sider. 249,95 kr. 
Jessica Shattuck: Kvinderne på slottet
Kvinderne på slottet er en fængslende og stemningsfyldt fortælling fra en af historiens mest turbulente perioder. Umiddelbart efter Anden Verdenskrigs afslutning vender Marianne von Schneesingen tilbage til det forfaldne slot, hvor hun før krigen afholdt store fester for den tyske overklasse. Marianne er enke efter en modstandsmand, og hun har lovet at samle andre enker efter modstandsfolk på slottet. Men Marianne opdager snart, at verden har ændret sig i en grad, hun ikke troede mulig.


Udkommer 17. maj 2017. 304 sider. 299,95 kr. 
Stephanie Danler: Sødbitter
Tess ankommer til storbyen med et brændende ønske om at blive til nogen og høre til et sted. Hun får et eftertragtet job som tjener på en eksklusiv restaurant på Union Square og opdager, at hun træder ind i en verden med et stærkt opdelt hierarki. Læseren trækkes med ind i den fascinerende restaurationsbranche og dennes mørke bagside og får indblik i det vilde liv, der starter efter lukketid. ”SØDBITTER kommer til at gøre mange læsere sultne.” – New York Times. ”Fremragende coming-of-age historie.” – Atticus Lish, forfatter til Forberedelse til det næste liv.

Udkommer 1. juni 2017. 300 sider. 249,95 kr. 

LOVEBOOKS er kærlighedshistorier fra Lindhardt og Ringhof. På vores hjemmeside www.lovebooks.dk samles læsere for at dele læseoplevelser med hinanden, og vi guider til de bedste bøger. Følg os på Facebook eller Instagram for daglige opdateringer og læsesnak. Her kan du læse om de nyeste LOVEBOOKS: 
 

Maya Banks: Endelig sikker
Tredje selvstændige bind i Slow Burn-serien. Spændingsfyldt kærlighedshistorie fuld af drama, begær og store følelser fra bestsellerforfatter Maya Banks. Man siger, at ung kærlighed ikke varer ved, men Zack og Gracie var fast besluttede på at trodse alle odds. Men på en enkelt nat blev deres fremtid forandret for altid, da Gracie forsvandt sporløst, og Zack blev efterladt med en smertende uvished om hendes skæbne. Gennem sit job snubler Zack en dag over et maleri af et særligt sted, som kun han og Gracie kendte til, og han er ikke i tvivl: Hun må være i live. 
Udkommer 30. januar 2017. 304 sider. 199,95 kr. 
Amy Harmon: Skrøbelige skønhed
Ambrose var skolens populære fyr, og Fern havde været forelsket i ham, så længe hun kunne huske. Han var smuk og uopnåelig, hun var klassens stille pige. Men da Ambrose efter high school drager i krig og vender hjem med ar på krop og sjæl, er rollerne pludselig byttet om: Fern er ikke længere den grimme ælling, hun engang var, og Ambrose har mistet sin skønhed i krigen. Langsomt finder de hinanden i deres nye virkelighed og lærer at indse, at man altid vil være en hovedperson i nogens historie.


Udkommer 13. februar 2017. 384 sider. 199,95 kr. 
K. A. Tucker: Ti små åndedrag
Tyveårige Kaceys liv ligger i ruiner, efter at hendes forældre, kæreste og bedste ven for fire år siden blev dræbt i et biluheld, og den dag i dag hjemsøger minderne fra ulykken hende stadig. Fast besluttet på at lægge fortiden bag sig flygter Kacey og hendes femtenårige lillesøster Livie fra Grand Rapids, Michigan til Miami for at starte på en frisk. I begyndelsen kæmper de for at få tingene til at hænge sammen, men Kacey er ikke bekymret. Hun kan klare hvad som helst – alt andet end deres mystiske nabo i nummer 1D.


Udkommer 27. februar 2017. 352 sider. 199,95 kr. 
Krystal Sutherland: Vores kemiske hjerter
Til dig, der elskede Fordelene ved at være en bænkevarmer, Paper Towns og En flænge i himlen. Henry Page har aldrig været forelsket, men en dag starter Greta Town i hans klasse. Hun er langt fra at være den drømmepige, Henry har fantaseret om - hun halter, klæder sig i alt for stort tøj og ligner en hjemløs. Det er tydeligt, at hun har en del problemer med i bagagen, og hun er ikke nem at komme ind på livet af. Da Greta og Henry bliver sat til at arbejde sammen på skolebladet, åbner hun dog langsomt op, og et venskab og forhold blomstrer. En varm fortælling om ung kærlighed, teenageliv, sorg og håb.
Udkommer 4. april 2017. 304 sider. 199,95 kr. 
Colleen Hoover:
Det ender med os
Når den, du elsker mest, også er den, der sårer dig mest. Da Lily falder for den flotte neurokirurg Ryle Kincaid, er det næsten for godt til at være sandt. Hun har ikke altid haft det let, men pludselig ser alting lyst ud. Ryle er stædig og måske også en smule arrogant. Men han er også følsom, klog – og vild med Lily. Colleen Hoover skriver kærlighedshistorier med masser af sjæl og hjerte. Flere af hendes bøger har ligget på de amerikanske bestsellerlister, og hun har vundet Goodreads Choice Awards for bedste kærlighedsroman både i 2015 og 2016. På dansk er udkommet  Forbandede kærlighed og Måske en dag.
Udkommer 30. maj 2017. 350 sider. 199,95 kr.
 

L&R KLASSIKERE

Pamela Moore: Chokolade til morgenmad
Chokolade til morgenmad udkom første gang i 1956 og betragtes som USAs svar på Bonjour Tristesse. Bogen er skrevet af den dengang 18-årige Pamela Moore, og fortæller om femtenårige Courtney Farrell, som har følelser for en kvindelig lærer på sin kostskole. Da det ikke ender godt, flytter Courtney hjem til sin mor i Hollywood. Her sætter hun sig for at lære alt at kende hurtigt - fra dry martini'er til en passioneret affære med en ældre mand. Samtidig er romanen en fortælling om Courtneys venskab med bofællen, Janet Parker, og en bevægende beretning om teenageres tilgang til den første kærlighed og den første gang. "Tidløs." Publishers Weekly
Udkommer 20. januar 2017. 274 sider. 249,95 kr. 
Ernest Hemingway: Afrikas grønne bjerge
Ernest Hemingways stemningsfulde beretning om sin safarirejse gennem Østafrika indfanger hans fascination ved storvildtjagt. Hemingway fortæller om jagtens yndefuldhed, drabets voldsomhed og hvad der er så tillokkende ved jagt.
"Den mest velskrevne fortælling om storvildtjagt nogensinde."New York Times.
"Afrikas grønne bjerge spiller en central og symbolsk rolle i forfatterskabet"Bo Green Jensen


Udkommer 10. april 2017. 300 sider. 199,95 kr. 
FAGBØGER/BIOGRAFIER
Bertil Marklund: 10 tips  Få det bedre og lev 10 år længere
Den svenske læge Bertil Marklund har gennemgået forskningen inden for flere forskellige områder og konstateret, at vores livsstil med 75% er afgørende for, hvor længe vi lever. I denne lille og letlæste bog får man opskriften på, hvordan man med ganske få og enkle leveregler kan forbedre sine muligheder for et både sundere og længere liv. Bogen er en international bestseller, solgt til udgivelse i over tyve lande, bl..a USA, England, Tyskland og Frankrig.

Udkommer 27. december 2016. 136 sider. 149,95 kr. 
Christina Copty: Den svære kærlighed - om narcissisme og parforhold 
Christina Copty er en af Danmarks førende eksperter inden for narcissisme og parforhold. I bogen tager hun dig i hånden, og guider dig igennem faldgruberne i det narcissistiske parforhold, og giver dig indblik i den narcissistiske mands tanker og følelser, så du kan navigere i de modstridende signaler, du modtager. Du får indsigt i narcissistens opvækst, og hvad der motiverer ham, du lærer hvilke kampe, der er værd at tage, og hvilke, der på forhånd er tabte og ikke mindst en forklaring på, hvad det er, der gør, at du falder for denne type mand.
Udkommer 27. december 2016. 244 sider. 249,95 kr. 
Strik med snoninger
Er du bidt af strikning, og har du lyst til nye udfordringer? I Strik med snoninger får du 34 smukke, nye japanske strikkedesign inspireret af irske mønstre, også kendt som Aran-mønstre, med masser af fine snoninger, huller og andre strukturer. Her er opskrifter på både bluser, slipovers, veste, cardiganer, sweatre, sjaler, jakker, huer og flere andre både større og mindre projekter. Som udgangspunkt er Strik med snoninger for let-øvede og øvede strikkere.
Udkommer 12. januar 2017. 120 sider. 249,95 kr. 
Nick Littehales: Sov rigtigt
Nick Littehales er Englands førende søvncoach og har gennem 16 år arbejdet med internationale sportsfolk, f.eks. fodboldspillere fra Manchester United, Real Madrid og Paris Saint-Germain, med det engelske cykelhold SKY samt olympiske atleter. Han har opfundet metoden "R90", som handler om at tænke i søvnperioder frem for i timer, og som vil revolutionere den måde, vi tænker på søvn og hvile. Her kan du bl.a. læse, hvordan du får nok søvn uden nødvendigvis at sove 8 timer, hvordan du håndterer snorken, små børn, jetlag og mange andre natlige udfordringer.  
Udkommer 23. januar 2017. 216 sider. 249,95 kr. 
Tina Råman: Naturlig gødning i haven
Hvad enten man har en park eller en lille altankasse, så er gødning afgørende for resultatet. Bogens overordnede synspunkt er, at kunstgødning udpiner jorden, mens organisk gødning giver næring tilbage til jorden. Solid faglig viden ligger til grund for den letlæste bog, der er udstyret med informative og smukke illustrationer, der gør bogen til en oplevelse både at læse og bladre i. Forfatteren arbejder selv som havearkitekt, og hendes store interesse er gødningens kemi. 

Udkommer 1. februar 2017. 256 sider. 299,95 kr. 
Sofia Manning og Marie Steenberger: Madmentor. Fra indre kaos til ro.
Mange mennesker - især kvinder - kæmper en evig kamp mod deres krop og vægt med masser af slankekure. Denne bog handler om at starte et helt andet sted, komme bag de tanker og årsagerne til dem, finde frem til sin naturlige vægt og leve sundt i balance med den. Coach Sofia Manning og ernæringsekspert Marie Steenberger har sammen skabt uddannelsen Madmentor, og i bogen gør de rede for grundprincipperne i uddannelsen og deler deres egne erfaringer. Bogen indeholder også opskrifter og er smukt illustreret med fotos.
Udkommer 10. februar 2017. 176 sider. 249,95 kr. 
Birgitte Dyrekilde, Johan Christensen: VESTAS
Vestas er Danmarks største industrieventyr siden Anden Verdenskrig. I bogen afslører forfatterne, hvordan kampen om overlevelse og førertrøjen i den milliardstore industri gennem historien har ført selskabet ud i spionage, bestikkelse, sminkede regnskaber og et opgør i ledelsen, der ikke finde sidestykke i dansk erhvervshistorie. Bogen bygger på informationer fra tidligere og nuværende Vestas-folk, samarbejdspartnere, industrifolk, internt materiale fra Vestas, Bagmandspolitiets afhøringer af en stribe topfolk og dokumenter fra udenlandske retssager.
Udkommer 13. marts 2017. 336 sider. 299,95 kr. 
Jesper Juul: Førerulve - Det livsvigtige lederskab i familien 
Siden udgivelsen af kæmpehittet Dit kompetente barn har Jesper Juul viet sit arbejdsliv til at bidrage til børn og familiers trivsel. Han har i dag stor succes i Tyskland, hvor hans bøger sælger i hundredetusindevis, og hvor han er fast skribent i en af landets største aviser. Efter længere tids sygdom er han på banen igen i Danmark med en ny bog, hvor han på sin sædvanlige indsigtsfulde og ligefremme måde tager fat i det, han ser som en stor udfordring for forældre i dag. I bogen opfordrer Jesper Juul forældre til at opføre sig som førerulve. For at trives har børn nemlig brug for forældre, der udviser et kærligt og konsekvent lederskab.
Udkommer 16. marts 2017. 192 sider. 249,95 kr. 
Norman Ohler: Den totale rus
Det Tredje Rige var gennemsyret af stoffer: kokain, heroin, morfin og frem for alt metamfetamin, som blev brugt af alle fra fabriksarbejdere til husmødre og var afgørende for troppernes modstandskraft. Efterhånden som krigens gang vendte sig mod Tyskland, søgte Hitler og hans følge tilflugt i potentielt dødelige cocktails af stimulanser, administreret af lægen dr. Morell. Det omfattende misbrug svækkede den tyske ledelses evne til at træffe afgørende beslutninger. En øjenåbnende bog, der skildrer krigen i et nyt perspektiv. Den totale rus tilføjer en manglende brik til historien.
Udkommer 17. marts 2017. 336 sider. 299,95 kr. 
Anders Olling og Hans Erik Havsteen: Kongerækken
Hvor blev Erik Klippinge slået ihjel? Har Danmark og England delt konge nogensinde? Og var Margrete D. 1 egentlig dronning af Danmark? Alt det og ganske meget mere får du svar på i Lindhardt og Ringhofs nye kortbogsserie Kongerækken. På under 100 sider bliver du klogere på Danmarks historie. Fælles for bøgerne er, at de er fortalt levende, varmt, skævt og humoristisk af de to historienørder Anders Olling og Hans Erik Havsteen, der er ophavsmændene til den succesfulde podcast Kongerækken. Bogseriens første tre bind udkommer samtidig. Læs Kongerækken – fordi det er sejt at kunne sin Danmarkshistorie.
Udkommer 22. marts 2017. 96 sider pr. bog. 99,95 kr. pr. stk
Erik Kulavig: Den russiske revolution 1917
I 2017 markeres 100-året for den russiske revolution. I den anledning udgives en revideret udgave af Erik Kulavigs velanmeldte værk med nyt forord. Det er den dramatiske historie om det russiske folks kamp for frihed, der endte med en tragedie. I oktober 1917 tog bolsjevikkerne magten med Lenin i spidsen. Lenins løfter om fred, jord, arbejde og indflydelse viste sig hurtigt at være tomme. Men da folket protesterede, blev de mødt af bolsjevikkernes jernhånd. Det blev begyndelsen på mere end 70 års diktatur.

Udkommer 24. marts 2017. 400 sider. 299,95 kr. 
Michael Kranish og Marc Fisher:
TRUMP bag facaden

I januar tiltræder Donald Trump sit embede som USA’s 45. præsident. I denne bog kommer vi helt tæt på og bag facaden. Trump bag facaden er den til dato mest dybdegående beskrivelse af Donald Trumps offentlige og private liv. Bogen er baseret på research foretaget af mere end 20 journalister fra Washington Post, og researchere med ekspertise inden for politik, forretningsliv, jura, sport og andre områder. Donald Trump selv har givet 20 timers interview til bogen.


Udkommer 7. april 2017. 448 sider. 299,95 kr. 
Kathrine Lilleør: Med kærlig hilsen
Kathrine Lilleør bruger sine mange års erfaring som sognepræst til at fortælle klogt og indfølende om livets afslutning. Gennem en lang række spørgsmål inspireres læseren til at gøre sig nogle vigtige overvejelser. Bogen giver plads til, at man kan skrive en hilsen til sine kære, blandt andet i form af korte tekster om sit liv og sin slægt. Man kan desuden formulere sine ønsker om fx blomster og sange til begravelsen. Og man kan notere praktiske oplysninger om bedemand, testamente, opsparing mv. Bogen er en uundværlig hjælp til at forholde sig til døden alene eller sammen med sine nærmeste.
Udkommer 7. april 2017. 144 sider. 249,95 kr. 
Imran Rashid: SLUK
8 millioner mails åbnet. 2 mio. SMS’er afsendt. 309.375 Facebook likes. 96.756 Snaps. 52.836 tweets. 10.185 Instagram posts. Det er, hvad der skete i verden i løbet af de 10 sekunder, det tog dig at læse disse linjer. Læge Imran Rashid gør dig klogere på, hvad det betyder for din fysiske og mentale sundhed konstant at være på og filtrere massive mængder data gennem din hjerne. Det betyder nemlig mere for din sundhed og dit liv, end du tror.



Udkommer 26. april 2017. 176 sider. 249,95 kr. 
Lars Berendt: En del af det største
I 25-året for triumfen ved Europamesterskabet i 1992 inviteres læseren med ind bag kulissen hos det danske fodboldlandshold. Det er en bog om DBU og landsholdet beskrevet indefra af én af topfolkene selv. Lars Berendt var kommunikationschef i Dansk Boldspil-Union i den både succesrige og begivenhedsrige periode fra 1991 til 2014. I bogen tager han læserne med helt ind i krisestyringen af nogle af de mest eksponerede sager, f.eks. om Kim Vilfort i 1992, Stig Tøfting i 2002 og "Baneløbersagen" med dens langstrakte juridiske efterspil i 2008. Samt mindst én historie, der aldrig nåede ud i medierne.
Udkommer 1. maj 2017. 272 sider. 299,95 kr. 
Grete Jalk: Dansk møbelkunst gennem 40 år, Bind 1-4 
En bibel for enhver med interesse for dansk møbeldesigns guldalder. Bøgerne indeholder en oversigt over de møbler, der blev udstillet på Snedkerlaugets årlige møbeludstillinger fra 1927 til 1966. Udover 1780 billeder indeholder værket også uddrag af anmeldelser af møblerne. Den nye udgave er identisk med førsteudgaven fra 1987 (som har opnået kultstatus), men er tilføjet et forord af Per Mollerup. Gennemillustreret med tekst på både dansk og engelsk.
Udkommer 4. maj 2017. 1350 sider. 2500 kr. 

Christina Vorre: Forladt
Der er 318 ubeboede øer i Danmark – dvs. øer uden helårsbeboelse. Christina Vorre har aflagt besøg på 20 øer, som engang har været beboet, og som i dag er forladte. Nogle steder står kun fundamenter tilbage. Andre steder står de ubeboede huse stadig med møbler og med billeder på en opslagstavle. De 20 øer ligger fordelt i landet – Jylland, Fyn, Sjælland, Lolland-Falster – og i alle tilfælde er der en god historie at fortælle.

Udkommer 15. maj 2017. 224 sider. 299,95 kr. 
William Kvist og Ole Sønnichsen: Jagten på friheden
William Kvist er ikke nogen almindelig professionel fodboldspiller – og derfor er bogen heller ikke nogen almindelig fodboldbog. Kvist har fra starten gjort tingene anderledes; taget en akademisk uddannelse, arbejdet med mentaltrænere, kigget på og investeret i livet efter fodbold. I bogen fortæller Kvist om karriere og oplevelser, sejre og nederlag, men den går i lige så høj grad tæt på det at finde sig selv og sin plads i den store fodboldmaskine. Bogen sætter fokus på penge og prestige, tvivl og utryghed, kulturforskelle og machokulturer – kort sagt; et liv på fodboldens første klasse på godt og ondt.
Udkommer 15. maj 2017. 256 sider. 299,95 kr. 
MAD & DRIKKE
Trine Hahnemann: Forårsmad
Sund og nem mad til hele familien. 91 opskrifter – en til hver dag hele foråret. Nu behøver du aldrig mere mangle inspiration til, hvad der skal serveres ved dit middagsbord. Opskrifterne gør god brug af sæsonens råvarer – her er både kød og grønt, nye grøntsager og lette salater, pasta og tærter – alt, det vi godt kan lide at spise, når lyset vender tilbage. De fleste retter kan laves på under en halv time. De mange flotte farvefotos og enkle fremgangsmåder gør bogen dejligt nem at bruge.

Udkommer 1. marts 2017. 128 sider. 99,95 kr. 
Yotam Ottolenghi:
OTTOLENGHI KOGEBOG #1

Stjernekokken Yotam Ottolenghis første kogebog er for længst blevet en klassiker og kommer nu endelig på dansk. OTTOLENGHI KOGEBOG #1 er ligesom hans øvrige bøger fuld af den mad, der har gjort Ottolenghis køkken populært og Ottolenghis deli'er i London så berømte og besøgte. De opfindsomme, men ukomplicerede retter bygger på traditioner fra Mellemøsten og Nordafrika såvel som Italien og Californien. Yotam Ottolenghi står også bag kogebøgerne PLENTY (2013), Jerusalem (2014) og Plenty More (2015) og NOPI (2016).
Udkommer 30. marts 2017. 304 sider. 199,95 kr. 
Anita Dietz, Liselotte Andersen: TANG
Tang er ligesom ingefær en såkaldt superfood. Det vil sige rig på en lang række næringsstoffer, og derfor god for helbredet. Derudover tilfører tang maden smag - både salt, sødme og umami. Du kan bruge tang i stort set alle dine måltider, og i denne bog får du 45 opskrifter, der hjælper dig i gang. I bogen finder ud også et smagskort, så du nemt kan se hvilke arter, der giver hvilken smag, og hvilke retter, de forskellige arter er særligt gode i. Og skulle du få lyst til selv at samle tang, er der også en oversigt over de danske, spiselige sorter, som du kan finde i naturen. 
Udkommer 31. marts 2017. 152 sider. 249,95 kr. 
Sue Quinn: Hurtig lækker mad
Med Hurtig lækker mad bliver det nemt at lave god mad på meget kort tid og uden det store besvær. Indledende kræver det et minimum af forberedelse. Og har man, som forfatteren foreslår, bare et mindre et udvalg af gode ingredienser i køle- og køkkenskabet og følger opskriften, så er det muligt at tilberede de lækre retter i bogen på kun 10 minutter. Med 160 opskrifter er der masser at vælge imellem fra salat og suppe over pasta og ravioli, kød, fjerkræ og fisk til lynhurtige desserter. VELBEKOMME!
Udkommer 12. april 2017. 256 sider. 199,95 kr. 
Nina Olsson: Bowls
Bowls er en super lækker vegetarkogebog - inspirerende for både øje og mave. Med inspiration hentet fra hele verden, er Bowls fyldt med lækre, sunde opskrifter til alle dagens "alt-i-én-skål-måltider". Alle opskrifter er vegetariske – ofte også veganske og glutenfri. Fra smoothies og salater til nudler og kerner. Alle måltidsskåle, om det er til 1 person eller til deling, er fyldt med vitalitet og sundhed, og omfavner en madfilosofi, der lægger vægt på allround balance og sjov. Velbekomme – og SKÅL!
Udkommer 31. maj 2017. 192 sider. 199,95 kr.
Find billeder på vores PRESSESITE!
Pressemateriale, forsidefotos og forfatterfotos på presse.lindhardtogringhof.dk
Bestilling af eksemplar med henblik på anmeldelse sendes til e-mail: presse@lindhardtogringhof.dk
Vores adresse:
Lindhardt og Ringhof
Vognmagergade 11, 4. sal
København 1148
Denmark

Føj os til din adressebog

Copyright © 2017 Lindhardt og Ringhof, All rights reserved.