Copy
Eleverne er seje...
Ser mailen mærkelig ud - klik her
Så er vi halvvejs...

Kære forældre

Vi har nu passeret det punkt, hvor halvdelen af skoleåret er gået, og eleverne føler sig i den grad hjemme på skolen. Vi har et fantastisk godt elevhold i år, så der er meget at glæde sig over.

Af erfaring ved vi, at det fra nu kun går hurtigere og hurtigere frem mod sommerferien.

Det er derfor allerede nu, at eleverne skal til at vælge, hvad der skal ske næste skoleår.

I sidste uge havde vi - som I ved - Uddannelsesaften, hvor de forskellige ungdomsuddannelser præsenterede sig. 3. februar fra middag holder vi som bekendt anden runde af forældresamtalerne.

Forældresamtalerne er et tilbud, hvor vi sammen kan følge op på samtalen i efteråret.

Hovedformålet med samtalen er at afdække, hvad der skal ske næste år. Der vil ved samtalen også være mulighed for at tale med en faglærer. (OBS! Risiko for lille kødannelse :-)

Nogle elever og forældre har brug for samtalen 3. februar - andre har ikke. Det er op til jer at afgøre, om I tilmelder jer til samtalen. Det er syssellæreren, der koordinerer tilmeldingerne og udsender tidspunkter via SkolePlan.

God uge til alle.

 
Med venlig hilsen

Rolf Sanderhoff, forstander
rs@hardsyssel.dk
Fortæl andre om Åbent Hus 8. marts
Onsdag 8. marts 2017 kl. 19 - 21 holder vi Åbent Hus for unge, som overvejer at tage på efterskole, og deres forældre.

Indskrivningen til det kommende skoleår er i fuld gang, og du må meget gerne fortælle om Åbent Hus-arrangementet til venner og bekendte, som overvejer at sende et barn på efterskole i 8., 9. eller 10. klasse.

Del gerne denne begivenheden på facebook og knyt evt. en lille kommentar til.

En anbefaling fra dig, kan være lige det, der skal til. Tak for hjælpen.


Vi ses på Hardsyssel Efterskole!


Hardsysselvej 2, Vejrum
7600 Struer

Telefon 97 46 47 33
kontoret@hardsyssel.dk
 

 



 
Ønsker du ikke flere nyhedsmails fra Hardsyssel - afmeld herl   

Email Marketing Powered by Mailchimp