Copy
View this email in your browser

NYHEDSBREV – DANSK BJERG- OG KLATREKLUB

 August 2018

Nyhedsbrevet har holdt pause. Vi vil fremover bestræbe os på at udsende et nyhedsbrev om hvad der rører sig i klubben 6-8 gange årligt. Du kan også læse om klubbens mange aktiviteter på opslagstavlerne i klubbens klatrehal Blocs & Walls.   

I dette nyhedsbrev inviterer vi til medlemsmøder om bygning af ny væg og træningsfaciliteter i Blocs & Walls, til årets sidste klubture, sensommerfest, torsdagstræning for de 10-14 årige samt konkurrencer. Jeg vil også opfordre til at så mange som muligt giver en hånd med, når der skal skiftes slynger på Sundholm, og når klubbens hytte ved Kullen i Sverige skal have en overhaling.

Ved at deltage i klubbens medlemsmøder og i det frivillige arbejde og arrangementer har du mulighed for at præge din klub. Det er også en rigtig god måde at lære andre medlemmer at kende, så du kan få endnu mere ud af dit medlemskab i vores fantastiske klub - både inde og ude. 

Endelig indeholder nyhedsbrevet nogle vigtige informationer til dig som klatrer i Blocs & Walls og på vores udendørs bouldervæg.
 
Genoplivning af klubbens Sundholmhal – Boulderbyg og slyngeskift den 19. august og åbning af hallen den 28. august
Vi holder boulderbyg i Sundholm den 19. august for at gøre hallen klar til klatring. Vi skal også skifte de gamle slynger ud. Det kræves ingen erfaring med rutebyg, alle er velkommne! Pizza og drikkevarer til alle, som dukker op. https://www.facebook.com/events/244140133042660
Hallen vil være åben for klatring første gang den 28. august og derefter hver tirsdag klokken 17:30 – 21. Der er adgang for medlemmer af Dansk Bjerg og Klatreklub, som har gyldigt månedskort eller årskort til vores hovedklatrehal Blocs & Walls.

Medlemsmøder om træningsfaciliteterne i Blocs & Walls 22. august & 19. september, begge dage klokken 19-20
Vi vil gerne gøre områderne for styrketræning, og ”hulen” ved systemvæggen bedre. Klubben inviterer til møder, hvor vi kan drøfte medlemmernes input/forslag/ønsker til udstyr/indretning osv. På første møde indsamler vi idéer og forslag. På andet skal vi beslutte os for prioriteringer, men nye idéer er selvfølgelig også velkomne her.


Du kan også bidrage med idéer/forslag i facebook-gruppen: https://m.facebook.com/groups/253906028504512
eller kontakte kontakte Niels Riegels (niels@dbkk.dk) eller Morten Spangsbjerg (mortenspangsbjerg@gmail.com).

Medlemsmøde om bygning af ny væg i Blocs & Walls 5. september klokken 19 – 20:30. NB: Ny dato (flyttet fra 21. august)!
Kom og hør om de tanker som bestyrelsen og halledelsen har gjort sig bygning af ny væg i Blocs & Walls, og om hvor langt vi er kommet. Medlemsmødet giver dig mulighed for at kommentere og påvirke planerne samt komme med ideer og forslag til byggeriet.
 
Baggrunden er at vores kapacitetsgrænse i B&W er ved at være nået i de travleste perioder på hverdagsaftener. Klubbens Generalforsamling har derfor givet bestyrelsen grønt lys til at gå videre med planer om at bygge mere klatrevæg i Blocs & Walls.

Sensommerfest fredag den 7. september
Vi holder sensommerfest fredag d. 7/9 med udendørsboulderen ved Blocs & Walls som omdrejningspunkt. Der vil være nyt boulderset, kulørte lamper og musik. Opslag med mere info følger i hallen og på facebook.
 
Årets sidste klubture
Vi afslutter årets forrygende turprogram med:
Tur til de bornholmske klipper i week-enden den 15. – 16. september.
Udendørs begyndertur, Val Claret (Frankrig) 22. – 29. September
Mallorca Deep Water Soloing + Sportsklatring 17. – 26 oktober.
Der er også inviteret til uformelt klatretræf i Buis les Barroniers (Frankrig) i efterårsferien

Læs mere om turene på klubbens hjemmeside og facebook
http://www.dbkk.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=42&Itemid=66   
https://www.facebook.com/groups/11710080647/events/

Skriv meget gerne til klubtur@dbkk.dk hvis du har ideer til næste års turprogram eller gerne vil arrangere en klubtur.

Arbejdsweekend Kullenhytten 29. – 30. september
Klubbens hytte ved Kullen og grunden trænger til en overhaling. Der er masser af opgaver at tage fat på; fra maling af træværk, til udskiftning af tagpap, fældning af træer og meget mere.

Jeg vil opfordre til, at så mange som muligt melder sig og bidrager til fællesskabet omkring hytten. Hvis du er ny i klubben er det en rigtig god måde at lære nogle af de andre medlemmer fra klubbens udendørs klatremiljø at kende. Klubben betaler naturligvis materialer og fortæring.

Læs mere her: https://www.facebook.com/events/926207240910653/
 
Torsdagstræning for 10 – 14årige.
Klubben fortsætter i efteråret med at tilbyde træning til de børn og unge, der ønsker holdtræning mere end en gang om ugen. Mads og Oliver står for træningen og der er garanteret masser af sjove udfordringer og fed klatretræning til alle, der i forvejen er tilmeldt et af klubbens hold (max 16 deltagere). Tilmelding via tilmeld@blocs-walls.dk 

Konkurrencer og rutebyg i klubbens klatrehal, Blocs & Walls:

Junior konkurrence + træningsworkshop 18. august
Ved Elias Edvardsen. Deltagerskaren kommer fra hele landet - 25 ud af 30 pladser er booket, så du kan nå at komme med, hvis du er hurtig.
Program og info:
https://klatreforbund.klub-modul.dk/CMS/ProfileEventEnrollment.aspx?EventID=457

B&W Cup 15 september
Klubben afholder 3. afdeling af B&W cup, 15. september.
Denne gang en klassisk total rute konkurrence med ruter fra 5c-8a. Godt bredde arrangement i kvalen og et super show i finalen.
NB: For at kunne bygge den bedst mulige konkurrence er hele Worldcup lead væggen lukket fra 8/9-15/9. i ugen efter konkurrencen vil dele af væggen være lukket i hele hallens åbningstid så vi kan få fyldt op med nye ruter.
 
Petzl Workshop på mezzaninen 29-30 september
Vi afholder i samarbejde med Petzl og klatreforbundet en masterclass rutebygger workshop omkring rutebyg på reb og sikkerhed. Derfor vil ca. halvdelen af mezzaninen være spærret i weekenden 29-30 september, Vi har valgt at prioritere dette kursus da det vil øge kvalitet og sikkerhed omkring rutebyg i hallen.

Junior Boulder Cup 18. november:
Vi afholder i samarbejde med klatreforbundet Junior boulder Cup 18 nov.
Det er en konkurrence for alle seriøse klatrere fra 12-17 år.
Tilmelding og mere information på forbundets side https://www.klatreforbund.dk/junior-boulder-cup.

Flere kryds i kalenderen (mere info i næste nyhedsbrev)
  • 3/11 B&W Cup#4 - afslutning, samlet vinder og fest
  • 9/11 Reel Rock - filmfestival, tilbagevendende begivenhed i klubben med visning af sidste års fedeste klatre eventyr
  • 8/12 Messias koncert - klassisk musik akkompagneret af klatring og et glas til de som ønsker
  • 15/12 klubbens julefrokost i Blocs & Walls
 
Informationer fra halledelsen:

Boulder Byg holder flyttedag
Det faste ugentlige bouldersæt er efter sommerferien rykket til onsdag, dag dette passer bedre ind i hallens drift.

Overdækning af udendørs boulderen
I uge 34 og uge 35 etablerer vi tag over vores udendørs bouldervæg. Boulderen vil være lukket indtil arbejdet er færdigt.

Parkeringsregler ved klatring i Blocs & Walls
Når du klatrer i Blocs & Walls kan du parkere gratis på de parkeringszoner som vore udlejer (REDA) har anvist. Du skal registrere din parkering på en af de tre konsoller som er opstillet i klatrehallen. To er placeret i cafeområdet til venstre for indgangen og én er placeret over for indgang til venstre for højtaler. Du skal registrere parkeringen inden for 5 minutter fra du har forladt bilen i parkeringszonen ellers risikerer du at skulle betale kontrolafgift.   
Se opslag i hallen, og her: http://www.blocs-walls.dk/wp-content/uploads/Samlet-P-manual.pdf

Portbanner i Blocs & Walls
Der er opsat et 120 cm højt banner i hele portens længde. Banneret tjener to formål. Det ene er, at oplyse de forbipasserende om, hvem vi er og hvad vi laver - en klatreklub, hvor der klatres på høje og lave vægge. Det andet formål er, at hindre forbipasserende i at komme ind i hallen gennem porten. Vi ønsker at gæster benytter indgangsdøren.

Fotografering forbudt skilt i Blocs & Walls
Der er opstillet to fotografering forbudt skilte i hallen. Det ene i forbindelse med portbanneret og det andet overfor indgangsdøren til venstre for højtaleren. Efter ønske fra klubbens brugere forsøger vi på den måde at forhindre fotografering fra udefrakommende af klatrerne under deres træningspas. Fotografering uden samtykke under udøvelse af ens fritidsaktivitet i klubben opleves af nogle som intimiderende.

Gyldighedsperiode for klippekort til Blocs & Walls
På generalforsamling d. 28/4 2018 blev det besluttet at indføre en gyldighedsperiode på 2 år på 10 turs klippekort.  

Kort købt efter generalforsamlingen er derfor gyldige 2 år efter køb. Kort som er købt før generalforsamlingen er gyldige til og med to år efter generalforsamlingen, dvs. til d. 27/4 2020. Ubrugte klip kan blive overført til et nyt 10 turs klippekort, forudsat at det nye kort købes inden udløbsdatoen på det gamle.
 
Fortsat god sommer,
 
Morten Damkjær
(Formand Dansk Bjerg- og Klatreklub)


Subscribtion:
unsubscribe from this list    update subscription preferences