Copy
img
NYE BØGER: AUGUST 2018
Velkommen tilbage fra en forhåbentlig god sommerferie. Efterårets bogsæson er allerede i fuld gang, og her hos Forlaget Carlsen tør vi godt at love dig, at vi har masser af spændende nyheder i ærmet, som vi glæder os til at præsentere dig for i dette nyhedsbrev og i de kommende måneder.

Husk i øvrigt, at du også kan holde dig opdateret på Instagram og Facebook .

God læselyst!
img
Christian Bach
Forlagschef, Carlsen
VIL DU STADIG HØRE FRA OS?
NYE BILLEDBØGER
SNEDRONNINGEN
AF H.C. ANDERSEN
ILLUSTRERET AF LARS GABEL
Da Lars Gabel for nogle år siden illustrerede "De vilde svaner", modtog han Kulturministeriets Illustratorpris. Nu har han illustreret endnu et H.C. Andersen-eventyr: "Snedronningen"
Fra ca. 7 år // Udkom d. 10. august
LÆS MERE
HER ER VI
AF OLIVER JEFFERS
oversat af Camilla Schierbeck
En ganske særlig non-fiktion billedbog af mesteren Oliver Jeffers, som skabte bogen til sin egen nyfødte søn. En introduktion til planeten Jorden - og til dem, der bor der. Poetisk og helt utrolig smuk.
For alle aldre // Udkommer d. 14. august

LÆS MERE
DE UTROLIGE 2
DISNEY PIXAR
De Utrolige er tilbage, men deres heltemodige gerninger vinder ikke længere universel beundring. Det er Helen, som påtager sig opgaven at bevise, at superhelte igen skal gøres lovlige, mens Bob bliver hjemme med børnene. Men intet går som planlagt, og en ny skurk truer den offentlige sikkerhed.
Fra ca. 4 år // Udkom d. 2. august
LÆS MERE
img 1
GOD BEDRING, PETER PEDAL
FRIT EFTER MARGRET & H.A. REY
oversat af Lotte Kjeldskouv
En morgen vågner Peter Pedal med en underlig fornemmelse i kroppen. Halsen gør ondt, og Peter føler sig rigtig sløj. Manden med den gule hat tager Peter med til lægen, som ordinerer masser af væske og hvile. Men det er svært at ligge stille, når man er en meget nysgerrig abe. 
Fra ca. 3 år  // Udkommer d. 14. august
LÆS MERE
img 2
HVOR HØJT TROR DU, JEG ELSKER DIG?
AF SAM McBRATNEY
ILLUSTRERET AF ANITA JERAM
oversat af Christian Bach
Den klassiske og elskede billedbog om Lille brune Hare og Store Brune Hare, der gerne vil fortælle, hvor højt de elsker hinanden er netop udkommet i ny oversættelse.
Fra ca. 2 år  // Udkom d. 2. august
ELSKEDE KARAKTERER – I NYE SAMLEBIND 
img 1
VERDENS BEDSTE
RASMUS KLUMP
FRIT EFTER CARLA OG VILH. HANSEN
En flot samling med syv af de allerbedste billedbøger om Rasmus Klump og alle vennerne.
Fra ca. 3 år // Udkommer d. 30. august
LÆS MERE
img 2
BAMSES ALLERGODESTE BILLEDBOG
AF ELIN BING OG DINA GELLERT
Samlebind med ti historier om nogle af de allermest populære DR-figurer nogensinde: Bamse, Kylling og Ælling.
Fra ca. 3 år // Udkom d. 9. august
LÆS MERE
CARLSENS TEGNEDE KLASSIKERE
img 1
ROBIN HOOD
FORTALT OG ILLUSTRERET AF RUSSELL PUNTER & VALENTINO FORLINI
oversat af Kim Langer
Den klassiske historie om Robin Hood fortalt som forrygende tegneserie.
Fra ca. 8 år // Udkommer d. 15. august
LÆS MERE
img 2
DRACULA
FORTALT OG ILLUSTRERET AF RUSSELL PUNTER & VALENTINO FORLINI
oversat af Kim Langer
Den klassiske historie om Dracula fortalt som bloddryppende tegneserie.
Fra ca. 8 år // Udkommer d. 15. august
LÆS MERE
EA, 3.A
EA, 3.A – STOP NU!
AF PUK KROGSØE
ILLUSTRERET AF MAGNUS VÆRNESS
Tredje bind i serien om Ea, der handler om at være venner og uvenner i skolen og derhjemme.
Vitus er led ... Det synes Ea i hvert fald. Han er tarvelig og skal bestemme alting. Der er ingen, der tør sige noget til Vitus. Ea synes, at der skal gøres noget.
Fra ca. 6 år // Udkom d. 2. august 
LÆS MERE
NON-FIKTION
DEN KLAMME KOGEBOG
En sjov og lærerig kogebog for modige børn, der elsker at lave mad og overraske vennerne med noget nyt. Opskrifterne er lige til at gå til, og ingredienserne har de fleste i køkkenet i forvejen. Lær fx at lave geléorme, bagt menneskehånd, lækre maddikebrownies og tarme i svøb!
Udkommer d. 28. august
LÆS MERE
QUIZBOGEN
AF P. RUTH JØRGENSEN
 Quiz med hele familien. Bogen indeholder 2222 spørgsmål om alt mellem himmel og muldjord. Spørgsmålene er inddelt i flere end 120 gakkede, sjove og oplysende kategorier, så man hurtigt kan finde sine favorit-emner – eller emner, man gerne vil blive lidt klogere på.
Udkommer d. 28. august
LÆS MERE
YA-ROMANER
img
MØRKE RUM
AF KRISTINA AAMAND
En barsk YA-roman, der med skiftende perspektiver og flere sammenflettede historier gør op med vores forestillinger om overgreb, ofre og tilsyneladende gerningsmænd.
Mørke rum tager følsomt og frygtløst læseren ved hånden, inviterer ind i mørket og tænder lyset.
LÆS MERE
21 MÅDER AT DØ (ny udgave)
AF SARAH ENGELL
Ny og revideret udgave af Sarah Engells YA ny-klassiker. Revideringen består i små, sproglige opdateringer, "mobiltelefon" er nu fx bare "telefon" og "sms" er nu "besked". Historien er den samme, stærke fortælling om Stella, som har begejstret læsere i hobetal, siden den udkom i 2014.   
LÆS MERE
logo
Forlaget Carlsen er Danmarks største børnebogsforlag. Vi er en del af forlagshuset Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, som er en division i Egmont.
Forlaget Carlsen
Vognmagergade 11 // 1148 København K // CVR 76351910