NYT FRA VÆKSTHUS SYDDANMARK  // 8. august 2018
 

 Du behøver ikke  halse efter driften


Mange virksomhedsledere oplever, at de knap har stillet feriekufferten, før der igen er fuldt tryk på driften. Men sådan behøver det ikke at være.
 
Peder Nørgaard Hald, CEO, Recordit i Vejle, er en af dem, som gennem et Væksthus Syddanmark-forløb har fundet ud af at sætte tid af til ledelse og udvikling.
 
”Mit ledelsesfokus har været den bedste investering i min virksomhed. Nu får jeg hver måned sat tid af til ledelse. Det betyder, at vi nu har et helt andet afsæt for at arbejde med at realisere vores vækstmål,” siger Peder Nørgaard Hald.
 
Vil du have viden og konkrete råd til, hvordan du gennem ledelse og strategi styrker jeres vækst, så kan du kvit og frit hente vores e-bog om emnet.
 
JA TAK TIL E-BOG >

"Afrika er et af verdens mest  interessante vækstmarkeder "


Hvis du ikke allerede har sat kryds i kalenderen, så husk, at du den 28. august 2018 kan komme til Eksport Steps-konference med fokus på Afrika.
 
Danske DESMI, der sælger pumper og løsninger til bekæmpelse af oliespildskatastrofer, er i dag på stort set alle verdensmarkeder. Henrik Knudsen, CEO i DESMI Ro-Clean A/S, står for et af oplæggene på dagen, og han opfordrer danske virksomheder til at kigge mod Afrika.
 
”Afrika er et af verdens mest interessante vækstmarkeder. Landene skaber vækst gennem tilførsel af nye teknologier og løsninger, så danske virksomheder står med unikke muligheder. Men det kræver tålmodighed, planlægning og gode samarbejdsaftaler at lykkes,” siger Henrik Knudsen.
 
SE PROGRAM OG TILMELD DIG >

 Savner du  kvalificeret arbejdskraft til dine robotter?


Hele 80% af virksomhederne i robotbranchen skriger efter kvalificeret arbejdskraft.
 
Hvis du er en af dem, så har du nu en unik mulighed for at opkvalificere både dig selv og dine medarbejdere. Tilbuddet hedder Vækstrettet Kompetenceudvikling.

Du får:
  • Afdækket jeres kompetencebehov i forhold til at realisere jeres vækst.
  • Uddannelsestilbud designet til jeres behov.
  • 50% medfinansiering til uddannelse.
FÅ MERE AT VIDE OM DIN MULIGHED >

DigitaliseringsBoost –  Husk 
 ansøgningsfrist 
 den 31. august


Forestil dig, at du indgår i et samarbejde med to andre smv’ere og en videninstitution om at udvikle en ny digital løsning. Du har chancen med det succesfulde DigitaliseringsBoost med næste ansøgningsfrist allerede den 31. august 2018.
 
Skynd dig – det er din mulighed for op til 600.000 kr. i medfinansiering.
 
MERE OM BOOSTET >

 Løvens hule  – er du klar til at slå døren ind med  din idé? 


Sæson 4 af Løvens Hule på DR1 søger nu igen dygtige og ambitiøse iværksættere på jagt efter investorer.

Er du klar til at træde frem med dit pitch for de ’gamle’ løver Jesper Buch, Christian Stadil, Ilse Jacobsen sammen med de nye ansigter i hulen, Jan Dal Lehrmann og Peter Warnøe?
 
TILMELD DIG LØVENS HULE >

Husk  eksportdagen  


Det er nu, du tilmelder dig Dansk Eksportdag 2018, som foregår den 11. september i Odense. Dagen byder bl.a. på gratis møder med en række eksportrådgivere, som repræsenterer hele 30 markeder. Du får inspirerende oplæg fra virksomheder med eksportsucces.
 
BONUS: I år afholdes Dansk Eksportdag 2018 sammen med Elektronikmessen E-18 og Robotmessen R-18, som du dermed får direkte adgang til.
 
FÅ MERE INFO OM DAGEN OG TILMELD DIG >

 Vejen til finansiering  af eksport


Arbejder I inden for robot og automation og har brug for finansiering til jeres eksport, så er der hjælp at hente. EKF Danmarks Eksportkredit og Syddansk VækstFinansiering inviterer i forbindelse med Dansk Eksportdag 2018 til en eftermiddag med gode finansieringsråd.

Det kan fx være:
  • Tilbud om attraktiv finansiering til jeres kunder.
  • Realisering af tilstrækkeligt cashflow, så I kan håndtere alle ordrestørrelser.
Mere info i kommende nyhedsbreve.
 

Robotter til  gartnerierne  


Hvilken rolle får robotter, avanceret sensorteknologi og kunstig intelligens i fremtidens planteproduktion?
 
Det får du svar på, når RoboCluster og Teknologisk Institut inviterer til gå-hjem-møde i Odense den 16. august 2018.
 
LÆS MERE >


Væksthus Syddanmark / Forskerparken 10 E / 5230 Odense M
info@vhsyd.dkwww.vhsyd.dk

Modtagelse af nyheder fra Væksthus Syddanmark
Opdatér dine data eller afmeld nyhedsbrev