Copy
Fællesspisning og lejrskoleinformation
Fredagshilsen 
Rødding Friskole uge 34 - den 24. august 2018
Nye ansigter på lærerværelset.
Her efter sommerferien har vi budt velkommen til 2 nye lærere i flokken: Nette Kleis, som tyvstartede før ferien og er ansat som støttelærer og til Theodor Klausen, der er ansat i barselsvikariat. Vi er rigtig glade for, at de er startet hos os og byder dem og familierne velkommen i friskolens fællesskab.
Hilsen
Jens
Vigtige datoer den kommende tid:

27. august kl. 14.00-15.30 IT-rygsæk-kursus for forældre i 4.-6. kl. 
27. august: 5. kl. på tur til Vadehavscentret.
27.+28. august: Bedsteforældredage i børnehaven
29. august: Fællesspisning for hele skolen (Forældre, elever og søskende)
31. august: IT-rygsæk-kursus for forældre i 7.-9. kl. kl. 14.00-15.00
3.-7. september: Lejrskole for hele skolen.
11. september: Bestyrelsesmøde
12. september: 0. kl. til fortælletime på bibliotek
17. september: Forældremøde i 4. klasse
17. september: Forældremøde i 5. klasse
18. september: Forældremøde i 1. klasse
19. september: Forældremøde i 8. og 9. klasse
20. september: Forældremøde i 6. klasse
22. september: Arbejdslørdag (Den ene halvdel af skolens forældre og børn)
25. September: Forældremøde i 3. klasse
26. september: Forældremøde i 7. klasse
26. september: Forældrerådsmøde i børnehaven
27. september: Forældremøde i 2. klasse

6. oktober: Arbejdslørdag (for den anden halvdel af skolens forældre og børn)
Fællesspisning for hele skolen:
Onsdag d. 29. august
Vi mødes kl. 17.30 
Alle medbringer mad, som passer til det antal personer man selv møder op.
Maden stilles på det store "Ta' selv-bord" i værkstedet og i Billedkunst.

Der er stillet borde og stole op i skolegården, hvis vejret tillader det - eller i skolens lokaler.

Husk også service, bestik og drikkevarer.

Program:
17.30 Alle ankommer med maden -           Når vi er klar går vi til fadet!
18.30 Rydder vi af bordet, rydder op og gør klar til forældremødet i laden, mens                    børnene leger og hygger. De store hjælper de små.

På forældremødet informerer vi om årets lejrskole, som går til Lyngsbolejren ved Fredericia. Se info-folder i linket herunder.

19.30 stiller vi de sidste borde og  alle stole på plads og går hjem og putter vores børn.

Vel mødt! Vi glæder os!
INFO TIL ALLE FRISKOLENS FORÆLDRE!!

Link til masser af information om Lejrskolen på Lyngsbo-lejren. 
Her er den elektroniske infofolder:

http://www.roeddingfriskole.dk/wordpress/news/foraeldreinfo-lyngsbolejren-2018/
Kære forældre, der har meldt sig til at være med på lejrskole!
Mange tak fordi I har lyst til at hjælpe os.
Vi vil rigtig gerne mødes med jer og snakke lidt om de opgaver, der er på lejrskolen.
Derfor indkalder vi jer til et lille møde, inden fællesspisning onsdag d.29/8. 
Mødet foregår fra kl.16.45-17.15 i Laden. Vi håber I har mulighed for at komme.

Med venlig hilsen Lejrskole-udvalget.
EFTERLYSNING:
0. og 1. kl. skal bruge tomme cocio-flasker til at sende flaskeposter i. De modtages med taknemlighed!!
Hilsen
Pernille
Invitation til forældrekursus i it-rygsæk.
Har du lyst til at lære mere om dit barns it-rygsæk er I velkomne til at komme og få et mini kursus af mig.
Husk at medbringe jeres barns it-rygsæk.
Kurset ligger således.
Forældre til elever i 4-6 klasse d 27. aug. Kl 14.30-15.30.
Forældre til elever i 7-9 klasse d 31. aug. Kl 14.00-15.00.
 Vh
 Nina.
Tilskud til betaling af skolepenge – Ansøgning om fripladstilskud

Så er det igen tid til at søge friskolernes fripladstilskud. Tilskuddet er et statstilskud til nedbringelse af forældrebetalingen. Kriterierne for tildeling fastsættes af Fordelingssekretariatet. Tilskuddet tildeles ud fra forældrenes økonomiske forhold. Vi opfordrer til, at alle som opfylder indtægtskriterierne søger.

Print ansøgningsskema samt fordelingsnøgle med indtægtsgrundlag fra skolens hjemmeside. Link tryk her: http://www.roeddingfriskole.dk/wordpress/news/fripladstilskud-ansoegningsskemaer/

- eller kom ind til Pia på kontoret og hent et eksemplar. Husk – hvis dit barn går i SFO skal der udfyldes 2 ansøgningsskemaer; ét vedr. skole og ét vedr. SFO. De familier som opnår tilskud får direkte besked fra kontoret lige efter nytår og tilskuddet udbetales ved modregning i skolepengeopkrævning fra marts – juni 2018.

FRIST!! Udfyldte ansøgninger skal afleveres på kontoret senest mandag den 3. september. (Den mandag hvor vi tager på lejrskole).







Tabt på parkeringspladsen ved børnehaven tidligere på ugen.
Er på kontoret. 
Hilsen
Pia
Børnehaven
Tillykke til Ane!, som i denne uge blev fejret for de 10 første år som
sol-stråle-spreder i børnehave og friskole.
Vi har tilfælde af fnat i børnehaven.

Alle familier bedes være opmærksomme og sørge for god håndhygiejne.
Man kan læse mere om fnat her:


https://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/fnat.htm
Vi har tilfælde af børnesår.

Læs mere om børnesår her:


https://www.netdoktor.dk/boern/fakta/boernesaar.htm
Masser af fødseldag, fest, gaver og glade børn i den seneste tid i børnehaven.
Sæt X i kalenderen - Vigtige datoer

D. 27. og 28. august: Bedsteforældredage

Onsdag d. 5. september: Fællesspisning i laden fra 16.45 - 19.00.

Fredag d. 14. september: Pædagogisk dag for personalet.
Her opfordrer vi til at I holder en fridag med jeres børn.

Lørdag d. 22. sep. el lørdag d. 6. okt. Arbejdslørdage - man skal kun melde sig til en af dagene.

Tirsdag d. 9. oktober: Fotografen kommer og fotograferer børnehavebørnene samt søskende.

Lørdag d. 1. december: Julecafe

Onsdag d. 23. januar fra kl. 18.00: Førstehjælp for forældre i laden på friskolen.
 
Ny virksomhedspraktikant:

Mandag starter Anne Sofie i virksomhedspraktik.
Hun skal være i børnehaven de kommende 4 uger.

Vi glæder os til samarbejdet.
Næste uge i børnehaven 

Mandag 
Bedsteforældredag 9.00 - 12.00

Tirsdag:
Bedsteforældredag 9.00 - 12.00

Torsdag:
Bål på legepladsen om eftermiddagen.

Fredag:
Legetøjsdag
Fredagsboller og hygge. 
SE OPSLAG PÅ DØREN I BØRNEHAVEN VEDR. PÆDAGOGISK DAG
0. klasse
Kære familier i 0. kl.
Tak for et rigtig hyggeligt forældremøde i går. dejligt med så stort fremmøde og at alle famlier var repræsenterede.
Forældreudvalget i klassen består af:
Jonas (far til Catrine og Julius)
Heidi (Mor til Freja)
Anders (far til Lucas H)
Jeg glæder mig til at se jer alle til fællesspisningen i næste uge.

I dag er vi startet på at arbejde med modellervoks, som er noget børnene skal arbejde meget med, når vi skal lære bogstaver.
God weekend!
Hilsen
Pernille
1. klasse
Kære Forældre!
Det er altså nogle dejlige børn som går i 1.klasse. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme på lejrskole og få mulighed for at lære dem endnu bedre at kende.
Når vi skal på lejr, vil jeg bede om, at I sender et dobbelt stæklagen med. Så kan vi nemlig bedre holde styr på madrasserne, når vi skal sove. Husk at skrive navn på, så vi kan kende dem fra hinanden.
Er der nogle børn som lider af allergi, eller andet som jeg bør vide, så vil jeg gerne, at I lige skriver en mail til mig om det.

Så vi jeg også gerne fra rengøringens side bede jer om at tage børnenes kasser med hjem om fredagen. Det gør det lettere for dem at få gjort ordentligt rent.

Ellers arbejder vi på livet løs, og i denne uge har vi arbejdet i arbejdsbogen, og læst bogen "Superbørnene" sammen. Mange er godt i gang i læsemapperne, som børnene fik med hjem i mandags. Jeg vil foreslå, at man læser bogen 3 gange og laver opgaverne, inden bogen byttes hos mig. I næste uge arbejder vi videre, men skal også lave lidt forberedelser til lejrskolen.

Sæt allerede nu x i kalenderen tirsdag d.18/9 kl.17-18.30.

Rigtig god weekend - hilsen Trine

Matematik 1. Klasse

Kære forældre

Jeg har i denne uge haft fornøjelsen af at have matematik med jeres dejlige børn. Børnene har fået en grøn matematikmappe med bogen “Multi 1A”.

Vi vil i den første periode arbejde meget med tallene fra 0-50 og har i denne uge snakket om tallene op til 30. Herudover har vi arbejdet med mønter - og vi fandt ud af, at ca halvdelen af børnene ikke kendte de danske mønter. Derfor lånte vi rigtige mønter ved Pia og spillede “krig” med mønterne. Det var noget børnene gik op i  :-)

Så det prøver vi nok igen en anden dag ! Men hermed også en opfordring til at lade jeres børn lege lidt med mønter hjemme - og måske lade børnene betale fredagsslikket kontant med mønter. Så de oplever mønternes værdi i hverdagen - og finder ud af, at 10 kr. kan betales på forskellige måder (ved brug af forskellige mønter).

De bedste hilsner

Elena

2. klasse

Kære forældre i 2. klasse

Så er der igen sat gang i de faste 10 min. læsning. Alle har fået et læsekort, som I skal underskrive, hver gang I har læst sammen med jeres barn. Børnene og jeg skriver sammen nye læselektier op hver mandag. Børnene får klistermærker til læsemappen, hvis de husker at læse og skrive på læsekortet :-)

Børnene har fået lidt forskellige læsebøger med hjem. Hvis jeres barn læser i den store grønne læsebog (“ Den første læsning 2”), så skal de alle hverdage læse mindst 2 sider (eller 10 sider om ugen). De må gerne læse mere, da børnene ikke følges ad i bogen. Mange kan sagtens nå mere end 2 sider på 10 min, men så er der også tid til at læse i frilæsningsbøger, som man selv har valgt :-)

Herudover er vi på klassen igen gået i gang med de små gule og grønne læsebøger med opgaver til. Alle børn skal nå 1 bog med opgaver om ugen. Men de har tid til arbejdet på klassen - så det kun er læsningen i læsebogen, der er lektie :-)

Endelig er vi begyndt at arbejde med bogen:“Sofus fra Regnbueriget”. Arbejdet med fortællingen understøtter børnenes sociale læring - gennem arbejde med forskellige ord. De første ord, som vi er begyndt at arbejde med er: Hjælpsomhed og venlighed. Det betyder blandt andet,  at alle børnene lige nu har fået til opgave at øve sig i at være særligt venlige og hjælpsomme overfor de mennesker, der er omkring dem :-)

…..Og så skal vi jo også snart på lejrskole. Det bliver super spændende - og jeg glæder mig meget. I får meget mere information til fællesspisningen på onsdag. Men jeg vil rigtigt gerne have, at I sender mig en mail - hvis der er nogle særlige ting, som jeg skal være opmærksom på omkring jeres barn. (Allergi, vådligger, medicin...)

De bedste hilsner og rigtig god weekend

Elena

3. klasse
Kære Forældre!
I denne uge har vi forsøgt at lave regler for legen Politi og røvere. En leg som vi rigtig gerne vil lege, men som man tit bliver uenige om. Så nu prøver vi med lidt regler. Vi har også fået fyldt læsemapperne med bøger, er startet på den nye danskbog og har fået styr på computerne.

I næste uge skal vi så have gang i computerne og bruge lidt tid på at lave forberedelser til lejrskolen. Den glæder vi os til.

Det går rigtig godt i 3.klasse. De er kommet rigtig godt igang, og stemningen i klassen er god.

Rigtig god weekend - hilsen Lars og Trine

Sløjd: Vi roder og knokler udenfor, så tag helst ikke det fineste tøj på. Tak! Pernille

MATEMATIK:
Vi skal nu i gang med 1. kapitel i matematikbogen, hvor eleverne med udgangspunkt i overskriften ”Pizzeria” skal:

  • Lære at fordele et antal ligeligt ved hjælp af uddeling – fx. ”en til Per, en til Lis, en til Ole, en til Per, en til Lis …”

  • Kunne regne simple delestykker – fx ”24 delt i 6”.

  • Kende til, forstå og kunne anvende rest i forbindelse med fordelinger.

  • Stifte bekendtskab med situationer fra hverdagen, hvor der fordeles ligeligt.

    Hilsen Lars

SFO
Næste uge i SFO

Vi glæder os alle til at se Birthe som starter på arbejde igen.

Mandag:
Bål dag.

Resten af ugen forbereder vi aktiviteter til lejrskolen.
Dernæst er træværkstederne åbne hver dag.

Fredag:
Legetøjsdag.
(Det er tilladt at medbringe ipad el. lignende. Husk navn på.)
SE OPSLAG PÅ OPSLAGSTAVLEN VED INDGANGEN TIL SFO
VEDR. PÆDAGOGISK DAG.


Vi vil gerne have en tilbagemelding senest d. 30. august om jeres barn har brug for pasning i SFO fredag d. 14. september.

Morgen SFO har åbent som normalt.
4. klasse

Kære 4. klasse

Det har været en god 1. uge, hvor man kan mærke, at børnene er klar til at være i skole igen.

Vi har lavet vores tegning og tekst om:”Mig selv” færdig, og den hænger nu i klassen.

Så er vi gået i gang med at lære om sætninger, punktum og komma - og det arbejder vi videre med i næste uge.

Sidste skoleår arbejdede vi med ordklasser og er gået i gang med at lave vores egne foldebøger, så vi kan huske ordklasserne og hvordan ordene bøjes.

Derudover har vi haft vores første håndarbejdstime - nu med symaskiner :-)

Det er lidt svært - for der er mange ting at huske - men også sjovt og meget hyggeligt. Alle kom i gang med at sy rigtigt, så det tegner rigtig godt.

God weekend, Mia

Ps. Husk at læse hjemme og udfylde de nye læsesedler.

Medborgerskab
Vi er kommet godt i gang med det nye fag Medborgerskab. Vi er startet med nogle fagbegreber i den historiske afdeling - bl.a. om kronologi og tidslinjer, og jeres dejlige børn er SÅ engagerede og nysgerrige. Vi når vidt omkring i vores snakke. I denne uge er vi begyndt at lave deres egen tidslinje - et stykke A3-papir, som de selv skal tegne en tidslinje på og sætte vigtige begivenheder ind. Og her kom jeg lidt til kort - jeg ved jo ikke lige, hvornår de startede i dagpleje eller fik deres kanin. ;-) Derfor må I meget gerne hjælpe dem med at finde nogle forskellige begivenheder og ca. tidspunkter (årstal). 

Mange hilsner Line
5. klasse
Kære forældre i 5. klasse

Det har været godt at have en 'rigtig' skoleuge. I næste uge får vi travlt med at forberede underholdning på lejrskolen.
I dansk er eleverne godt i gang med deres sommerferieberetninger. Den sidste tekst skal skrives derhjemme og vi 'fikser' opsætningen med tekst og billeder her på skolen. 
På mandag skal vi jo til Vadehavscentret og vadehavet. Umiddelbart viser vejrudsigten regnvejr og det betyder, at alle skal medbringe regntøj + ekstra sko og strømper. Derudover en lille turrygsæk med stor madpakke og vanddunk. Gerne en plastikpose til noget vådt. 
Vi glæder os!!!

Hav en dejlig weekend
hilsen Minea og Gitte
6. klasse

Kære forældre og elever i 6. klasse

Vi er kommet godt i gang med den første “rigtige” skoleuge, og i det næste stykke tid skal vi arbejde med kapitlet Tal. Eleverne skal i denne periode lære om:

  • Talsystemet. Primtal, sammensatte tal, kvadrattal og potens.

  • Decimaltal. Tal med en, to og tre decimaler. Omskrivning mellem brøk og decimaltal.

  • Brøk. Forlænge og forkorte. Plus og minus af simple brøker med forskellig nævner

  • Procent. Omskrivning mellem procent og decimaltal, fx 7 % = 0,07. Simpel procentregning ved hjælp af hovedregning, fx 100 % = 200 kr. Så er 10 % = 20 kr., og 30 % = 3 * 20 = 60 kr.

  • Negative tal. Forskellen på fortegn og regnetegn, fx (–2) – 3. Gange med negative tal, fx (–2)x(–2).

Klassen er også ved at forberede sig på lejrskolen. Tirsdag aften skal 6. klasse stå for underholdningen ved lejrbålet, og vi laver et mysterium som resten af skolen skal løse.

Onsdag skal vi på klassetur, og jeg har booket en historisk bytur med i-pads (vi låner i-pads), hvor eleverne skal løse forskellige opgaver. Derefter skal vi have en guidet tur på voldene.

Jeres børn må have 50 kr. med i lommepenge.

Rigtig god weekend

Med venlig hilsen

Lars

7. klasse
Kære elever og forældre i 7. klasse

I denne uge har vi været i gang med at planlægge vores opgaver til årets lejrskole. Vi arrangerer aftenløb for 0. til 6. klasse, legepatrulje i vores fritid på lejren og underholdning til vores store lejrfest torsdag aften. Det er nogle gode og sjove ting der bliver planlagt. Tak for Jeres super kreative idéer.

I matematik er vi startet op med brøker. Vi arbejder med addition (plus) og subtraktion (minus) og repeterer reglerne for at forlænge og forkorte brøker. Derudover træner vi arbejdshukommelse med sjove, kringlede og drilske labyrint-opgaver. 

I dansk har vi denne uge arbejdet med at skrive dagbog. Husk afleveringen til  på torsdag den 30. august.
Vi går på biblioteket første gang på onsdag den 29. august.
Husk at læse 30 min hver dag.


Husk også at medbringe opladet computer med strømstik hver dag. Vi bruger dem hele tiden og man kan ikke følge med uden.

Vi håber, at se Jer alle til fællesspisningen og det fælles forældremøde på onsdag i næste uge og at I får en dejlig weekend.

Mange hilsner fra Anne Margrethe og Minea
8. klasse

Kære alle.

Jeg vil meget gerne rose jeres børn.

Aldrig har Aftægten set så flot ud, eller duftet så dejligt.

De har en god stemning og det er rart at være derinde.

Vi har stadig fokus på trivsel og arbejder med attitude. Vi er lidt ramt af, at nogle har meget travlt med hvad andre gør og må, fremfor at kigge indad.

Men alt i alt, nyder jeg meget at være sammen med klassen.

Vh

Nina.

9. klasse
Kære 9. klasse
Så er vi igang med det sidste år på skolen. Vi har budt Daniel og Louisa velkommen i klassen og har taget hul på det faglige arbejde. Vi er også ved at planlægge "hemmelige ting" til lejrskolen, så man skal huske, hvis der er noget man skal lave eller pakke hjemme! 
I næste uge kommer der en tilføjelses-pakkeliste til overlevelses-turen.
Vi har rigtig meget fokus på duksetjansene i vores nye hus. Vi vil gerne have, at det fortsat ligner et nyt hus og derfor bruger vi lærere tid sammen med duksene efter skoletid, så hygiejnen er i orden. Derfor henstiller vi også til at I undgår at lægge aftaler om fritidsjob/interesser eller frisør-aftaler m.m. for tæt op ad det tidspunkt hvor I har fri. ( især i uger hvor man er duks)
Kan I have en dejlig weekend!
Hilsen Troels
Copyright © 2018 Rødding Friskole & Børnehave, All rights reserved.


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list.

Email Marketing Powered by Mailchimp