Copy
Serie på vej fra Carlsen
Se denne mail i din browser
Ny serie af biografier formidlet til nysgerrige og læseglade børn
Download forsiden her:

Fakta om serien
:
Titel: VILD VIDEN 
Alene jorden rundt / På tværs af Stillehavet / Først på Everest
Omfang: 120 sider
Pris: 129,95 kr.
Udkommer: 5. september 2018
Forfatter: Line Friis Frederiksen
Line Friis Frederiksen er biolog og tv-vært. Line, der er medlem af Kvindelige Eventyreres Klub, har været tv-vært på DR, TV2 og Discovery. Hun har skrevet flere bøger til både børn og voksne.
Line Friis

Vild viden

Alene Jorden rundt / På tværs af Stillehavet / Først på Everest

Forlaget Carlsen udkommer i efteråret med biografiserien Vild viden. Bøger der folder utrolige historier om utrolige mennesker ud i børnehøjde.

Bøgerne her er de første i en række af børnebiografier, der skal give 10-14-årige anderledes non-fiktion. Serien er blevet til i et samarbejde mellem Carlsen og Lindhardt og Ringhofs nye non-fiktion forlag, Storyhouse.

Der findes mange børn, der elsker fantasifulde, fiktive fortællinger - men der findes også en masse nysgerrige børn, der gerne vil læse noget faktuelt om fascinerende mennesker og deres bedrifter. Det er de børn, som Carlsens nye biografiserie vil prøve at ramme.
 
I bøgerne sejler man med den kun 16-årige Laura Dekker Jorden rundt. Hendes fortælling er fyldt med drama, drømme og benhårdt slid. Man rejser tilbage i tiden og krydser Stillehavet i videnskabens navn med Thor Heyerdal på den primitive tømmerflåde Kon-Tiki. Og så klatrer man op i den tynde luft med Sir Edmund Hillary, der som den første nogensinde besteg verdens højeste bjerg.

Generelt er der en voksende efterspørgsel på faglitteratur, men der findes ikke mange biografier på bogmarkedet, der er rettet mod børn. Hverken i forhold til de emner der bliver skrevet om, men heller ikke i forhold til den sværhedsgrad bøgerne er skrevet i.

Forlaget Carlsen har tidligere udgivet letlæsningsbøger om fodboldlandsholdet og har en ny serie på vej om danske håndboldstjerner. Med Vild viden imødekommer man de lidt ældre børn, der har fået fod på læsningen, og som også skal have lov at dykke ned i virkeligheden formidlet specielt til dem. 

“Vi hører både fra forældre, skoler og biblioteker, at børnene er vilde med letlæsningsbøger om virkelige personer. Derfor tager vi nu skridtet videre og skaber en serie af biografier, hvor børn kan komme tæt på både historiske personer og nulevende stjerner,” sådan siger forlagschef for Storyhouse, Ole Sønnichsen.

De første tre bøger er om eventyrere, og til foråret udkommer yderligere tre biografier om sportstjernerne Pernille Harder, Caroline Wozniacki og Christian Eriksen.

Pressehenvendelse til presse@lindhardtogringhof.dk 
Forsider, forfatterfotos og pressemeddelelser på vores PRESSESITE!
Pressemateriale, forsidefotos og forfatterfotos på presse.lindhardtogringhof.dk
Bestilling af eksemplar med henblik på anmeldelse sendes til e-mail: presse@lindhardtogringhof.dk
Facebook
Instagram
YouTube
Twitter
Hjemmeside






This email was sent to <<[email]>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Lindhardt og Ringhof · Vognmagergade 11, 4. sal · København 1148 · Denmark