Nyhedsbrev nr. 6  2018

I dette nyhedsbrev kan du læse om følgende:

1. Finanslovforslag 2019 - kun små ændringer
2. Kurser i det kommende skoleår - alle kurser gennemføres
3. Nye regler for godkendelse af nye skoler
4. Nyt fra kontoret
5. Kalender

Finanslovsforslag 2019 - kun små ændringer

Forslaget til finanslov for 2019, som Finansministeren præsenterede i går, viderefører de kendte tilskudsformer uændret til 2019, dog med en stigning på et par procent. 

Koblingsprocenten er fastholdt på 76%, og det gennemsnitlige tilskud pr. årselev stiger med 1,64 % til 50.447 kr..

Bygningstilskuddet stiger 0,5 % til 2.199 kr. pr. elev, mens SFO-tilskuddet stiger med 0,9 % til 7.768 kr. pr. tilskudsberettiget barn i SFO’en.

Puljen til specialundervisning er fastholdt på samme niveau som i 2018. Ifølge forslaget skal der afsnøres 251,2 millioner kr. til specialundervisning, som fordeles på grundlag af skolernes faktiske antal specialundervisningselever. Inklusionstilskuddet, som blev indført i 2018, videreføres med præcis de samme kronebeløb pr. skole som i 2018.

På udgiftssiden kan vi notere en forhøjelse af bidragene til barselsfonden og fleksjobordningen på henholdsvis 12 kr. og 2 kr. pr. årsværk pr. måned, svarende til stigninger på henholdsvis 5,5 % og 0,8 %.

Taksterne er indtil videre kun forslag
Finanslovsforslaget skal i de kommende måneder behandles i Folketinget. Sædvanligvis afsluttes forhandlingerne således, at Folketinget kan vedtage den nye finanslov i slutningen af november eller begyndelsen af december. Indtil finansloven er vedtaget, er taksterne kun et forslag, og de politiske forhandlinger kan medføre ændringer. Vi har dog ikke hørt signaler, der tyder på, at tilskuddet til de frie skoler vil blive et emne i årets finanslovsforhandlinger. Vi kan dermed håbe, at forslaget bliver vedtaget, som vi ser det i dag. 

Tilskudsberegneren for 2019 vil være klar om kort tid og lagt ud på vores hjemmeside.

Kurser i det kommede skoleår - alle kurser gennemføres

Nye regler for godkendelse af nye skoler

Styrelsen for undervisning og Kvalitet (STUK) har sendt en ny bekendtgørelse i høring som opfølgning på den politiske aftale og efterfølgende lov, der blev vedtaget før sommerferien. Fra FKF udtrykte vi dengang vores bekymring for de stramninger, som en godkendelsesprocedure er udtryk for. De nye godkendelsesprocedurer synes at have et markant fokus på især friskoleinitiativer, der bygger på et religiøst værdigrundlag. Det giver anledning til bekymring, hvis man fra politisk side følger et spor i retning af, at frie grundskoler, der er funderet på religiøse værdier, i særlig grad skal mistænkeliggøres.

Vi skriver defor bl.a. i et nyt høringssvar: Friskoleloven skal kunne fungere på trods af skiftende politisk flertal, hvorfor det er afgørende vigtigt at udvise den fornødne respekt for den tradition, som fri- og privatskoler er udtryk for. Denne tradition bygger netop på en grundlæggende respekt for mindretallet. Vi anser det for særdeles problematisk, hvis skoleinitiativer alene på grund af religiøsitet skal udsættes for særlig mistillid. Det mener vi er et skridt i den forkerte retning for et demokrati som det danske. Vi mener, at de kommentarer, der anføres til de bilag, der skal udfyldes af nye skoler, anfægter den grundlovssikrede ret, som forældre har til at oprette og drive friskoler ud fra deres egen overbevisning, og at man lægger op til kunne fradømme borgere i Danmark retten til at oprette en fri skole alene på deres holdninger. Det historiske skarpe skel mellem holdninger og handlinger i statens tilsyn med de frie skoler er tilsyneladende under forandring. Foreningen finder det problematisk, hvis en fri grundskole fremover ikke kan oprettes på et religiøst grundlag. Foreningen finder det ligeledes problematisk, hvis retten til holdningsbaseret undervisning kun gælder for nogen.
Vi frygter således en glidebane frem mod en situation, som vil betyde, at såkaldte ”kontroversielle holdninger” til enhver tid kan forhindre oprettelsen af skoler og betyde lukning af skoler. Frem for at risikere at skabe et sådant ”holdningspoliti” i Styrelsen, mener vi, at man skal fokusere på, om en skole i sin praksis lever op til den enhver tid gældende lovgivning.
Som friskoler lever vi under Grundlovens § 76 og friskoleloven. Hvis en friskole ikke drives efter disse love, så skal den selvfølgelig ikke modtage statstilskud. Men hvis man har andre holdninger end den gældende lovgivning, kan man så ikke længere argumentere fredeligt for sin holdning uden at bringe en nuværende eller kommende friskole i miskredit?

De andre skoleforeninger har afgivet høringssvar, der peger i samme retning, men da det er en stor del af folketinget, der står bag den nye lov, så har vi ikke store forhåbninger om, at der bliver ændret i bekendtgørelsen.

Et enkelt citat, der viser, hvad det er, man som ny skole skal skrive under på, kan måske illustrere, hvor tendentiøs bekendtgørelsen er:

Men frihed og folkestyre-kravet vedrører ikke kun selve undervisningen. Frihed og folkestyre-kravet skal også afspejles i skolens samlede faktiske liv og virke, herunder skolens praksis for optagelse og bortvisning af elever, skolens generelle elevinddragelse i og uden for undervisningen, skolens ordensregler og skolens omgangsformer – herunder mellem elever og lærere, mellem drenge og piger og mellem mandlige og kvindelige ansatte. 

Det betyder eksempelvis, at det vil stride mod frihed og folkestyre-kravet, hvis en skole bygger på en grundholdning om, at manden er kvinden overlegen.

!!!

Nyt fra kontoret

BUPL. Forhandlingsprotokollat 2018-21
 

Lønnen reguleres med i alt 8 % over de kommende 3 år. Udmøntningen vil følge de offentlige overenskomster, og vil derfor blive fordelt over 6 reguleringsterminer.

Det blev desuden aftalt, at reguleringen fremover gælder alle løndele, inklusiv det personlige tillæg.

De seks reguleringer fremgår af overenskomsten.

Overenskomsten er tilgængelig på vores hjemmeside

http://kristne-friskoler.dk/for-skolerne/dokumenter/?posts_per_page=-1&mode=sub_terms&term=krifa&taxonomy=context&post_type=resource 

Elevoptælling d. 5. september
Undervisningsministeriet har sendt et brev ud til skolerne med vejledning om tidsfristerne. Bestemmelserne om, hvilke elever, der kan medregnes på tælledagen, den 5. september, fremgår af tilskudsbekendtgørelsen.

Dokumentation for indskrivning
Skolerne skal i særlig grad være opmærksomme, når elever har skiftet til friskolen i det nye skoleår, der lige er startet. Disse elever kan kun med sikkerhed tælle som tilskudsudløsende, hvis skolen kan dokumentere indskrivningen med flyttebevis fra den afgivende skole eller med en kopi af elevens skriftlige indmeldelse med datoangivelse af første skoledag. Indmeldelsen skal være underskrevet af forældrene, og indmeldelsen skal dokumenterbart være den tidligere skole i hænde senest den 5. september 2018 kl. 12.00.

I øvrigt er hovedreglen, at barnet skal indgå i elevopgørelsen på den skole, hvor det modtager undervisning den 5. september. Skolerne kan ikke forvente dispensation, hvis der mangler dokumentation for, at barnet går på den frie grundskole den 5. september.

Elevens alder
Med hensyn til elevernes alder gælder det, at elever i børnehaveklassen skal være fyldt 5 år inden 1. oktober 2018, og elever i 1. klasse skal være fyldt 6 år inden 1. oktober 2018. Ved optagelse i børnehaveklasse forudsættes det, at skolen vurderer, at eleven kan fortsætte i 1. klasse efter et år i børnehaveklassen. Hvis en elev undtagelsesvis skal gå børnehaveklassen om, forudsætter det en særlig begrundelse og forældrenes skriftlige samtykke. Kopi af samtykkeerklæringen skal sendes til ministeriet sammen med tilskudsskemaerne.
I den anden ende af aldersspektret gælder det, at der ikke kan opnås tilskud til elever, der er fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse, med mindre der er indgået en særlig aftale mellem skolen og barnets hjemkommune om undervisning af eleven.
Læs vejledningerne om tilskud, indberetning og frister på Undervisningsministeriet hjemmeside.

NB: Gruppelivsaftale for timelønnede lærere (AFVENT INDBETALING)
Vi har tidligere meldt ud, at de timelønnede lærere ville være omfattet af gruppelivsaftalen med tilbagevirkende kraft pr. 01.04.2018. Forenede Gruppeliv nåede også at sende breve til skolerne om oprettelse af en sådan aftale.
MEN det fremgår af Organisationsaftalen for ledere, lærere og børnehaveklasseledere, at timelønnede lærere ikke er omfattet af reglerne om gruppelivsaftale.
På den baggrund har skoleforeningerne været i dialog med Forenede Gruppeliv og Moderniseringsstyrelsen.
Moderniseringsstyrelsen har bekræftet, at timelønnede grundskolelærere ikke vil blive omfattet af kravet om gruppelivsaftale. De timelønnede grundskolelærere er specifikt undtaget fra Organisationsaftalen for ledere, lærere og børnehaveklasselederes bestemmelser om gruppelivsaftale og dette er ikke ændret ved forårets forhandlinger. Vi anbefaler derfor at skolerne ser bort fra opkrævninger der er modtaget fra Forenede Gruppeliv.
Timelønnede grundskolelærere er IKKE omfattet af regler om gruppelivsaftale.
 
 

Kalender - kurser og møder

"Jeg havde nemlig besluttet mig til ikke at ville tale om andet end Jesus Kristus og hans død på korset"      2 Kor 2,2