De studerende er lige startet på landets videregående uddannelser. I dette nyhedsbrev giver jeg mine bedste råd til, hvordan de unge gearer sig til fremtiden trods et dansk uddannelsessystem med begrænsninger og snævre rammer
Nyhedsbrevet er en tilpasset udgave af et indlæg, som netop er bragt på Altinget.dk. Læs hele kronikken her
Bedste hilsener
Søren Schultz Hansen
|
|
”Når jeg bliver stor vil jeg være en schweizerkniv”
September er lig med studiestart på landets videregående uddannelser. Årene på skolebænken er afgørende - ikke bare for de unge studerende selv, men også for alle os andre. De kompetencer, uddannelse giver, er jo Danmarks eneste råstof, som vi har hørt det til hudløshed.
Men hvis kompetencerne skal være værdifulde, skal de være de rigtige. Og her risikerer både de studerende og deres kommende arbejdsgivere at løbe ind i problemer. For nutidens relevante faglighed og vigtigste kompetencer er ikke de samme som for bare få år siden.
Specialiserede uddannelsessiloer
Der er en risiko for, at uddannelserne ikke klæder de unge ordentligt på til fremtiden; at det danske uddannelsessystem ikke er skruet rigtigt sammen til at udvikle de relevante kompetencer til en verden i hastig forandring og et arbejdsmarked i digital transformation.
Problemet er ikke, at de unge vælger de forkerte uddannelser, og derved ikke får de rette, specialiserede kompetencer. Det er ellers ofte de bekymringer, man hører fra et kor af bl.a. politikere og erhvervsorganisationer. Paradoksalt nok er problemet faktisk, at de danske uddannelser er for specialiserede og for siloopdelte.
Den farlige fornuft
Det danske uddannelsessystem har en indbygget specialisering: Først tager man en bacheloruddannelse inden for et fag, fx IT-ingeniør. Når bachelorgraden er bestået, har studerende automatisk ret til at fortsætte på fagets kandidatuddannelse - og det gør mellem 80 og 90 % af de studerende på fx DTU og CBS. De relativt stramme grænser mellem fagområderne gør det svært at skifte imellem uddannelserne og meritoverføre kundskaber og metoder fra én uddannelse til en anden. Reelt har systemet altså fra starten lagt an til en specialisering i et bestemt fag. Dette sikrer, at kandidater får en faglig specialisering. En ung bachelor i IT, som fortsætter på kandidatuddannelsen, bygger jo videre på viden og kompetencer, som allerede er tilegnet. Så det giver god mening.
Men trods fornuften understøtter systemet en logik, som nærmest er stik modsat den dynamik, der er i et digitaliseret netværkssamfund.
De sidste ti år har jeg undersøgt udfordringerne med digitalisering og digitale indfødte. Senest afsluttede jeg i efteråret 2017 sammen med analysechef hos IDC Jan Horsager 12 casestudier af virksomheder i Danmark. Og tendensen er klar: Alt for specialiserede fagkompetencer er problematiske. De modsvarer ikke de krav til kompetencer, som virksomhederne har ude i virkeligheden.
”Når jeg bliver stor, vil jeg være en schweizerkniv”
Erfaringerne fra de virksomheder, jeg har talt med, peger bl.a. på, at i en verden, som er præget af overflod af viden og kompetencer, har man mere brug for metakompetencer til kunne sortere i viden.
Spørger man unge selv, har de en tilsvarende logik. En ung ingeniør fortalte mig, at hun gerne ville være en schweizerkniv. Jeg undrede mig over metaforen og indvendte, at saksen i en schweizerkniv er ret dårlig, og om hun ikke hellere ville være en saks, der var specialiseret i at klippe – den bedste af sin slags? Men selvom hun var enig i min pointe, forklarede hun mig, at det var både uhensigtsmæssigt og risikabelt at bruge fem år af sit liv på at blive en højt specialiseret saks, og så var der ikke brug for at klippe længere.
Der er ikke kun en lige dele besnærende og bekymrende logik i den unge ingeniørs ræsonnement. Hun har tillige dokumentationen på sin side: Halvdelen af de jobtitler, vi kender i dag, eksisterede ikke for 10 år siden. Hvis dette mønster kommer til at gentage sig, vil det samme måske allerede gælde igen om fem år. Altså netop når de nye studerende er blevet færdige med den uddannelse, de begynder på nu.
Det prestigefyldte World Economic Forum konkluderede i en rapport fra 2016, at det danske uddannelsessystem ikke altid evner at klæde de studerende på til fremtidens arbejdsmarked. Vi er gode til at uddanne dem, og vi er effektive til at få dem igennem systemet. Vi giver dem bare ikke de relevante kompetencer. Ifølge WEF er problemet ikke, at de unge kommer til at mangle tilstrækkeligt fagspecialiserede kompetencer, men tværtimod at det danske system er for siloopdelt og derfor udstyrer de unge med kompetencer, som er for snævre, fokuserede og specialiserede.
Dele af indholdet har tidligere været bragt på Altinget.dk. Læs hele kronikken her
|
|
Mine seks råd til nye og kommende studerende
- Sørg for at tænke i tværfaglighed – kombinationen af filosofi og IT er fx fantastisk relevant i forbindelse med HCI og dataetik.
- Sørg derfor for at indlægge både praktikperioder og sabbatår med fagligt indhold i uddannelsen og evt. også relevant studiejob.
- Kombiner nogle års uddannelse i gode metodiske kompetencer med perioder ude i virkeligheden, hvor du opdyrker praktiske, aktuelle, men også flygtige færdigheder.
- Sørg for at indlægge praktikperioder, relevante studiejobs og sabbatår med fagligt indhold i uddannelsen.
- Vær ikke bange for at begynde på uddannelse, der alligevel ikke føles hundrede procent rigtig fra første semester. Vær til gengæld meget opmærksom på løbende at justere og tilpasse, så uddannelsen ender med at være den rigtige.
- Gør som udgangspunkt alt det modsatte af, hvad de siloopdelte uddannelser, fremdriftsreformen og begrænsningen af dobbeltuddannelser lægger op til.
|
|
|
Jeg er selvstændig erhvervsforsker, ekstern lektor på CBS og forfatter med fokus på digital transformation og digitale indfødte.
Jeg afholder hvert år op mod 100 foredrag og workshops for ledere, lærere, vejledere, studerende og andre om, hvordan digitaliseringen påvirker vores liv.
Jeg har skrevet bøgerne Årgang 2012 (2011) om den første digitale generation, Digitale indfødte på job (2015) om ledelse af en ny generation af medarbejdere og senest Digitaliseringens paradokser: 12 virksomheders erfaringer med hastig forandring (2017).
Hvis du vil booke mig til et foredrag eller har spørgsmål, jeg kan hjælpe med at besvare, er du meget velkommen til at kontakte mig her Årgang 2012.
|
|
|
|
|
|
