Copy
  Kære Nyhedsbrevslæsere                                                    Silkeborg 17. sept. 2018 

A nice little wigwam kan vist man sagtens kalde Fuglsang Herregård på Lolland, hvor jeg havde den store fornøjelse at afholde et udsolgt foredrag fornylig i nogle af de smukke stuer. Det er ikke sidste gang, jeg har optrådt i disse fabelagtige rammer, kan jeg mærke. Lige om lidt lukker stedet ned for en omfattende renovering, men når der åbnes op igen inden næste sommer, må I ikke snyde jer selv for et besøg, hvis I er på de kanter.                             
Et par dage før Fulgsang spillede jeg sammen med Ida og Lasse i Ry Kirke, som viste sig at være en utrolig smuk og harmonisk kirke med en fremragende akustik til forstærket musik. Her var der også ualmindelig god opbakning, og kirken var fyldt til mere end sidste plads.
Det samme kan man sige omkring Kunst og Kulturhøjskolen i Vejle, der 3 dage i træk havde bedt om at få koncerter med fokus på det fulde LAND projekt. Alle 3 dage var de 400 pladser besat. Det var rigtig skønt igen at spille hele LAND'et i sync. til filmene, især fordi det var en ny oplevelse for langt de fleste publikummer.
Lige i øjeblikket øver vi op til de 2 'store' koncerter i Stubhuset Støvring 21/9 og JMTS Silkeborg 22/9. Ved disse koncerter med den store besætning præsenterer jeg noget af den nye LAND musik, hvilket ikke er sket før. Vi spiller også et par af de nye sange jeg har lavet med tyske tekstforfattere. De er altså ret fede!! Men den største udfordring har været de sange og instrumentalnumre, som I nyhedsbrevslæsere har ønsket at høre live, hvoraf nogle aldrig tidligere har været spillet offentligt. Jeg har valgt en håndfuld titler ud, og om alt går vel vil I bl.a kunne høre 'Beyond The Horizon' fra albummet af samme navn fra 1996, 'Jordens Kugle Svinger' fra Vejen Videre 2005 og 'Vive l'amour' fra Weekend 2010.
Vil I med til denne unikke oplevelse, så skynd jer at klikke ind på Stubhuset og JMTS og få fat i en billet. Det begynder at snerpe til med pladserne. Det er det glade hold herunder I kommer i selskab med - Ida Fris Virenfeldt, Kajsa Vala, Lasse Jørgensen, Tine Lilholt, Frede Panduro og Jakob Storm Mahler - samt yderligere et par musikalske gæster.
 
Ugen efter de 'store' koncerter, spiller trioen - Ida, Lasse og jeg - i Grinderslev Kirke nord for Skive. Den ligger ikke så langt fra Åkjær museet Jenle, hvor vi har spillet et par gange. Har i lyst og mulighed for at være med der, kan billetter rekvireres pr. tlf. 20856478.
Ugen efter spiller vi i Gimming Kirke lidt øst for Randers, men den koncert er udsolgt.
Jeg vil også lige minde jer om, at der er mulighed for at opleve en KUR UDEN ORD i MCH Park i Esbjerg søndag den 21/10 kl. 13 og 16. Vi har før afholdt KUR seance på stedet, og det fungerede rigtig rigtig fint. Har I lyst til at prøve, eller prøve igen, så er det stadig John Madsen I skal ringe til 20678813.
På billedet herunder kan I se, hvordan man som publikummer oplever en KUR UDEN ORD. Efter sigende skulle det været ret skønt - jeg ville gerne prøve - . Meen, det er faktisk også rart bare at koncentrere sig om at spille musikken så godt som muligt, uden at være i fokus og spotlight.!!
 
Kan I nu have det godt, til vi høres ved igen. Jeg håber vi ses ude i den musikalske virkelighed. Jeg storglæder mig i hvert fald til at spille for jer ved de forskellige seancer jeg kan tilbyde i den nærmeste fremtid. 
De bedste musikalske hilsner
Kristian






This email was sent to <<Email Address>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Mikjaer Hosting ApS · Birk Centerpark 40 · Herning 7400 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp