Copy

Dette er et nyhedsbrev fra Dansk Psykolog Forening. Besvar venligst ikke denne mail.

XTRA TR/AMR-NYT

Kære tillidsvalgte  

Hermed et Xtra TR/AMR Nyt med opfordring til at melde sig til at være med i Dansk Psykolog Forenings Løn- og stillingsstrukturudvalg og Arbejdsmiljøudvalg.


Samtidig bringer vi en reminder om TR netværksdagene her i efteråret og minder om at statsansatte tillidsrepræsentanter er velkommen til at deltage i undervisningsdelen.

De bedste hilsner

fra sekretariatet

 

Tillidsrepræsentanter søges til foreningens Løn- og Stillingsstrukturudvalg (L&S)


Foreningen skal bruge 4 tillidsrepræsentanter, heraf én fællestillidsrepræsentant, til foreningens Løn- og Stillingsstrukturudvalg.

Disse 4 tillidsvalgte skal sammen med udvalgets øvrige medlemmer, udgøre udvalget i den nuværende generalforsamlingsperiode frem til 2021.

Udvalgets arbejdsområde er alle forhold vedrørende løn, ansættelse, beskæftigelse og stillingsstruktur for foreningens medlemmer i offentlig og privat ansættelse.

Udvalget er overenskomstudvalg for de ansatte psykologer på det offentlige område, men varetager derudover interessen for alle ansatte psykologer (offentlig og privat ansatte).

Udvalget er udvalg for tillidsrepræsentantarbejdet, for varetagelse af medlemsinteresser i forhold til ansættelse, arbejdsmiljø og beskæftigelse m.m.

Udvalget mødes 3 til 5 gange pr. år og der vil være mulighed for videomøder (Aarhus – København).

Du kan inden 22. oktober melde dig til udvalgets sekretær, Niels Kjeldsen på nik@dp.dk

 

Tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter søges til foreningens Arbejdsmiljøudvalg (AMU)

Foreningen skal bruge et endnu ikke fastlagt antal tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, til foreningens Arbejdsmiljøudvalg.

Disse skal sammen med udvalgets øvrige medlemmer udgøre udvalget i den nuværende generalforsamlingsperiode frem til 2021.

Udvalgets arbejdsområde er arbejdsmiljøspørgsmål for foreningens medlemmer i deres ansættelse og i deres udøvelse af liberalt erhverv.
Endvidere arbejdes der for, at psykologer i højere grad medvirker til at løse arbejdsmiljømæssige opgaver i det offentlige og i private virksomheder.

Udvalget skal arbejde med alle psykologers interessevaretagelse i arbejdsmiljømæssige spørgsmål (liberale samt offentligt- og privatansatte).

Udvalget mødes 3 til 5 gange pr. år og der vil være mulighed for videomøder (Aarhus – København).

Du kan inden 22. oktober melde dig til udvalgets sekretær, Tine Andressen på tia@dp.dk
 

ARRANGEMENTER:


Du kan nå det endnu: TR Netværksdage

I oktober og november er der i Dansk Psykolog Forening TR netværksdage med mulighed for netværksmøder eller –dannelse om eftermiddagen. 

I 2018 vil retoriker Barbara Stephensen, som blandt andet underviser på DJØFs og akademikernes tillidsmandskurser, om formiddagen guide os igennem argumentationens vildnis. For vi argumenterer allesammen, hele tiden - men ved vi egentlig hvad vi gør? Og hvad der skal til for at gøre det godt?  

Vi ser på hvordan man argumenterer solidt, grundigt, overbevisende og redeligt. Barbara vil vise os vejen til at nå vores modtagere, med argumenter de er modtagelige overfor og hvordan vi undgår at komme på vildspor. Vi vil øve os og få konkrete værktøjer med hjem til at kvalitetsikre vores egen argumentation og finde svaghederne i modpartens. 

TR Netværksdagene bliver afholdt på følgende datoer:

Odense torsdag d. 25. oktober 9.30 - 15.30 i Odense
For TR i Region Syd og kommuner.
Barbara Stephensen holder oplæg kl 12.45 - 15.00.
Tilmelding her

Aarhus fredag d. 26. oktober 9.30 -15.30 på Aaboulevarden 31, 2. sal, Aarhus
For TR i Region Midtjylland og kommuner, Region Nordjylland og kommuner.
Barbara Stephensen holder oplæg kl 9.30 - 12.00.
Tilmelding her

København mandag d. 5. november 9.30 - 15.30 i DP, Stockholmsgade 27, København
For TR i Region Sjælland og kommuner og Region Hovedstaden og kommuner.
Barbara Stephensen holder oplæg kl 9.30 - 12.00.
Tilmelding her

Bemærk at statsansatte TR'ere er meget velkommen til at deltage, hvor i landet det passer dem, i den del af arrangementet hvor Barbara Stephensen holder oplæg. 




Dansk Psykolog Forening
Stockholmsgade 27
2100 København Ø

Telefon: 35 26 99 55
E-mail: dp@dp.dk

Afmeld nyhedsbrev