Copy
Kom tættere på Thomas Korsgaard
Ser mailen sær ud? Klik her.

Forfatteren fra Nørre Ørum

Det er januar 2017. Her på forlaget ved vi ikke rigtig, hvad det er der kommer til at ramme os, men pludselig er han der hele tiden. På forlaget, i medierne og ikke mindst på læsernes læber. Han er 21 år og har skrevet en roman, som rammer danskere fra 15 til 80 år lige i hjertekulen. "Hvis der skulle komme et menneske forbi" og efterfølgeren "En dag vil vi grine af det" følger drengen Tues opvækst i en familie i krise.

Oktober 2018. To romaner senere er Thomas Korsgaard en af Danmarks mest populære unge forfattere. Og netop indstillet til Edvard P. Prisen af de danske folkebiblioteker. Det vil vi gerne sige tak for - på forlagets og forfatterens vegne.

Her er et par højdepunkter - og en ny novelle.

 

10 danske forfattere skriver om familien

Ny novelle af Thomas Korsgaard

Ti danske forfattere har skrevet noveller til antologien "Mellem os". Lige nu kan du gratis læse Thomas Korsgaards novellen "En rigtig hue".
 
Læs novellen her

 

“Jeg kan sige om denne bog: Det var ikke med vilje. For det var det ikke.”

Med så meget succes i bagagen – kan man så overhovedet skrive igen? Eller bliver forventningspresset for stort? Hvor kommer historierne i det hele taget fra, når forfatteren er blot 23 år? Og hvorfor omtaler Thomas sin seneste bog, “En dag vil vi grine af det”, som et ’uønsket barn’? Vi har mødt Thomas Korsgaard og spurgt ham om alt det, han helst ikke vil svare på.

Læs interviewet her
Suzanne Brøgger og mange andre danske forfattere har budt Thomas Korsgaard kærligt velkommen i litteraturens og forfatternes indercirkler. Følger du Thomas på Instagram, kan du følge med i forfatterlivet - fra signeringer til fester og skriveophold.

 

Thomas Korsgaard live

Efterårets kalender er godt fyldt op med foredrag og arrangementer. Du kan møde Thomas Korsgaard flere gange på årets bogmesse i Bellacenteret i København, hvor han blandt andet tager pulsen på ung, dansk litteratur sammen med Tine Høeg med afsæt i deres romaner "Nye rejsende" og "En dag vil vi grine af det".

Med lidt held vinder Thomas Korsgaard også Bibliotekernes Forfatterpris, som uddeles lørdag på Bogforum. Hvis han gør, så giver vi et glas på Lindhardt og Ringhofs stand, som ligger lige overfor biblioteksforeningens stand.

Vil du booke Thomas Korsgaard til et arrangement, kan du skrive til Mathilde Friese på mfr@lrforlag.dk 

 

En god bog til landets læseklubber

Her kan du finde forlagets læseguide til "En dag vil vi grine af det".
L&R
L&R
BUTIK
BUTIK
BLOG
BLOG
SEND TIL KOLLEGA    OPDATÉR DIN PROFIL   AFMELD NYHEDSBREVE
LINDHARDT OG RINGHOF FORLAG
VOGNMAGERGADE 11 • 1120 KØBENHAVN K • CVR 76351910