Copy
U-LANDSFORENINGEN SVALERNE
View this email in your browser
Facebook
Website


NYHEDSBREV
SEPTEMBER 2018

Indhold:
 
  • Frivillig Fredag i U-landsforeningen Svalerne - her er vi seje sammen!
  • Fair Trade Butik Bazaren i Aarhus har fejret 25-års fødselsdag
  • Svalerne & Verdens Bedste Nyheder
  • Bliv frivillig i Indiens-udvalget i Svalerne
  • Hjælp os med at skaffe flere medlemmer & støttebidragere

Frivillig Fredag i U-landsforeningen Svalerne - her er vi seje sammen!

Vi hylder de mange seje og aktive frivillige, som holder hjulene kørerende i U-landsforeningen Svalernes mange aktiviteter året rundt!

Det er takket være de frivilliges store indsats, at U-landsforeningen Svalerne i år har kunnet fejre sin 55 års fødselsdag! 55 år med opfindsomhed og gåpåmod blandt landets sejeste frivillige.  55 år med genbrug, loppemarkeder og Fair Trade i Danmark. Og ikke mindst 55 år med støtte til de fattigste og mest udsatte grupper i Indien og Bangladesh.

Vores frivillige fortjener virkelig at blive hyldet! Derfor markerer vi den nationale frivillighedsdag, bedre kendt som Frivillig Fredag, på fredag d. 28. september. Det foregår i Århusgade 35, København Ø, kl. 11-13. Kom og hør om vores arbejde i Danmark, Indien og Bangladesh og om mulighederne for at blive frivillig hos U-landsforeningen Svalerne.
 

Fair Trade Butik Bazaren er fyldt 25 år


Fredag d. 7. september fyldte Fair Trade Butik Bazaren i Aarhus 25 år. Butikken åbnede i 1993 og er i dag en af landets ældste Fair Trade butikker. Det er en forening drevet i fællesskab af personlige medlemmer og butikkens stifter; lokalafdelingen for U-landsforeningen Svalerne i Aarhus. Til daglig passes den af professionelt personale i samarbejde med ca. 30 frivillige.

Alt overskud fra butikken går til at indkøbe flere og nye Fair Trade varer til butikken, så overskud hele tiden sættes i cirkulation som støtte til u-lande som retfærdig handel i stedet for udviklingsbistand.

Fødselsdagen blev markeret på dagen med åbent hus i butikken, hvor kunder og kollegaer kiggede forbi og ønskede tillykke.

Læs mere om Fair Trade Butik Bazaren: http://fairtradebazaren.dk/
 

Svalerne & Verdens Bedste Nyheder


U-landsforeningen Svalerne bakkede igen i år op om Verdens Bedste Nyheder, hvis formål er at sætte fokus på de gode positive fremskridt, der heldigvis også er en masse af i verden. Visionen er, at nuanceret viden skaber håb - og håb skaber motivation for handling! Verdens Bedste Nyheder tager udgangspunkt i FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling, der handler om at løse nogle af verdens største udfordringer, for eksempel ekstrem fattigdom, global ulighed og klimaforandringer.  

"Når kvinder får vinger, vil verden flyve" er et af budskaberne fra Verdens Bedste Nyheder, som U-landsforeningen Svalerne kan bakke op om. Styrkede rettigheder for kvinder skaber, kort sagt, grobund for en rigere, sundere og bedre verden – for alle mennesker, uanset hvor man bor. Ligestilling virker og gavner os alle. U-landsforeningen Svalerne arbejder således også direkte med verdensmål nr. 5 (Ligestilling mellem kønnene) i vores arbejde i Indien og Bangladesh, hvor fokus er at støtte udsatte grupper, herunder i særdeleshed kvinder, i at få opfyldt basale rettigheder og få adgang til fælles ressourcer; herunder jord, uddannelse, retshjælp og sundhedsvæsen. Vores partnere i Bangladesh og Indien arbejder året rundt med at støtte kvinder i at opnå de samme rettigheder som mænd. Der arbejdes for at stoppe alle former for diskrimination samt at stoppe al vold og udnyttelse rettet mod kvinder og piger.

U-landsforeningen Svalerne arbejder primært med kvinders rettigheder i Indien og Bangladesh og arbejder på den måde direkte med Verdensmål nr. 5 (Ligestilling mellem køn - herunder at standse vold mod kvinder, som vores CISU-støttede partnernetværk, Net to Rights, har arbejdet for i mange år), Verdensmål nr. 16 (Fred, retfærdighed og stærke institutioner - herunder bl.a. at give alle fødselsattest og legal identitet, som især vores partnere i Indien arbejder med) og Verdensmål nr. 10 (Mindre ulighed - herunder at sikre alle lige muligheder og reducere sociale uligheder, blandt andet ved at eliminere diskriminerende love, politik og praksis - som desværre fortsat er relevant ift. kastesystemet i Indien) og til dels også Verdensmål nr. 1 (Afskaf fattigdom - herunder at sikre lige rettigheder til økonomiske ressourcer, inkl. mikrofinansiering).

Lær mere om FNs 17 Verdensmål på https://verdensbedstenyheder.dk/verdensmaal/delmaal/

En lige verden er mulig!
Støt U-landsforeningen Svalerne i at fortsætte vores vigtige arbejde i Indien og Bangladesh - BLIV MEDLEM i dag eller GIV ET STØTTEBIDRAG.

 
 

Bliv frivillig i Indiens-udvalget i Svalerne


Brænder du for at gøre en forskel i verden? Har du bred viden om og interesse for udviklingsarbejde, kvinders rettigheder, Indien, Verdensmålene, fattigdom, diskrimination, minoriteter og bæredygtig udvikling generelt? Savner du et sted at prøve kræfter med at få din viden i spil eller få praktisk erfaring med ovenstående?

Så er det måske noget for dig at blive frivillig i U-landsforeningen Svalernes Indiens-udvalg. Vi mangler nye frivillige med mulighed for længerevarende engagement i vores Indiens-udvalg, der har ansvar for det udviklingsarbejde, vi laver i Indien. Det er Indiens-udvalget, der identificerer relevante samarbejdspartnere og projekter i Indien, sikrer klare samarbejdsaftaler, holder kontakt og sparrer med partnerne samt følger op på og evaluerer deres arbejde og forbrug af de økonomiske midler doneret af U-landsforeningen Svalerne.

Udvalget har ansvar for budgetlægning og afrapportering ifm. de penge, der er bevilliget til arbejdet i landet af såvel foreningen som eventuelle offentlige organisationer som CISU. Nye partnere/projekter samt fordeling af de økonomiske midler godkendes af bestyrelsen på grundlag af indstillinger fra landeudvalget.

Efter en vis tid med engagement i Indiens-udvalget vil du også kunne få muligheden for at deltage i vores årlige partnerskabsrejse til Indien, hvor de lokale partnere og målgruppen for vores økonomiske støtte besøges.

Udvalget mødes ca. en gang om måneden i København og består pt. af 3-4 frivillige.

Læs det fulde (frivillig)jobopslag HER.



 

Hjælp os med at skaffe flere medlemmer & støtter


For kun 150 kr. / 350 kr. om året kan du være med til at sikre U-landsforeningen Svalernes fortsatte arbejde med at forbedre levevilkårene for de fattigste og mest marginaliserede i Indien og Bangladesh. Vi har brug for din støtte - bliv medlem HER.  Hvis du allerede er medlem, så vil det være en meget stor hjælp for os, hvis du hjælper os med at skaffe blot ét medlem - på den måde kan vi fordoble vores medlemsbase.

U-landsforeningen Svalerne er på 55. år uafhængig af økonomiske og religiøse interesser. Vi er selvfinansierende og drives primært af frivillige og ulønnede kræfter (idet vi kun har én ansat koordinator/kommunikationsmedarbejder). Finansieringen kommer fra salg af genbrug og Fair Trade, medlemskontingenter, fondsmidler og frivillige donationer. 

Via dit medlemskab er du derfor med til at støtte det fortsatte vigtige udviklingsarbejde i Indien og Bangladesh. Et medlemskab af U-landsforeningen Svalerne koster 350 kr. om året i alm. kontingent og 150 kr. om året for studerende, pensionister og arbejdsløse.

Andre simple måder, hvorpå du (også) kan støtte U-landsforeningen Svalerne og vores arbejde i Indien og Bangladesh:

• Du kan give et støttebidrag (konto 3121-3154036962 eller Mobile Pay 51 91 92 18).
• Du kan købe spændende og flotte varer gennem Svalernes Fair Trade butikker. Når du køber Fair Trade varer støtter du arbejdet for en bedre verden, hvor bønder & arbejdere i nogle af verdens fattigste lande får en retfærdig betaling for deres varer. Find en Fair Trade butik i AARHUS, HOLSTEBRO og KØBENHAVN.
• Du kan handle på vores loppemarkeder og i vore genbrugsbutikker i ODENSE, FREDERICIA og KØBENHAVN.
• Du kan donere dit gode genbrug i form af brugte møbler, tøj og diverse til Svalernes loppemarkeder og genbrugsbutikker; ting vi kan sælge videre til fordel for fattige i Sydasien. Overskuddet fra salget af varer fra alle Svalernes butikker går til Indiens og Bangladesh’s fattigste.
• Du kan blive frivillig.
 
Det er ligeledes en stor hjælp for os, hvis du anbefaler U-landsforeningen Svalerne og ovenstående til dit netværk af kollegaer, venner og familie. Tak for din støtte! <3




 

VI SØGER:

Frivillig butiksassistent
Svalernes Fair Trade og Genbrugsbutik på Århusgade i KBH Ø søger frivillige til at stå i butikken. Er det noget for dig? Se mere og søg stillingen via linket her.

Copyright © U-landsforeningen Svalerne All rights reserved.
Du har tilmeldt dig nyhedsbrevet fra Svalerne

Vores adresse:
U-landsforeningen Svalerne
Århusgade 35
2100 København Ø
Danmark






This email was sent to <<Email Address>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
U-landsforeningen Svalerne · Århusgade 35 · Copenhagen 2100 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp