Copy
Glade børn, motionsdag og efterårsferie.
Fredagshilsen 
Rødding Friskole uge 41, 12. oktober 2018
Sikke en dejlig dag!!!
Nogen steder er motionsdag en sur pligt, men på Rødding friskole er det bare så skøn en dag. Alle familiegrupperne knoklede med højt humør, omsorg og ihærdighed i første disciplin: Stjerneløbet. Efter pausen spillede musikholdet fra 8.9. kl. for, mens en gruppe fra 8. kl. stod for opvarmningen, så alle var klar til det store pindsvineløb.
Her hjælper store stadig små og holder motivationen igang for hinanden, så alle får løbet en hel masse omgange. Tilsammen har eleverne løbet så langt som der er til Paris!
Det er så skønt at være ansat og se hvordan det vi arbejder for i hverdagene rigtig viser sig frem i fuldt flor: Fællesskab, gode rollemodeller og dejligt solskin. 
Kan man ønske sig mere før en ferie?? Nu er vi nærmest lykkelige...

Rigtig god ferie til alle.
Tak for første kvartal!
Hilsen
Alle ansatte på Rødding friskole
TAK FOR EN KÆMPE INDSATS PÅ ARBEJDSLØRDAG!
Endnu engang var det som at komme til en næsten ny skole, fordi I har gjort så pænt og fint overalt.

Vi er så glade hver gang vi møder et sted hvor der er sket noget nyt.
Vigtige datoer den kommende tid:

15.-21. oktober: EFTERÅRSFERIE
23. oktober: 2.+3. kl. Med skolen i biografen
24.  oktober: Skole-hjemsamtaler 5. kl.
24. oktober: Personalemøde børnehave/SFO
25. oktober: 4.+5. kl. Med skolen i biografen.
25. oktober: Dansklærerne holder møde 12-16.
25. oktober: Bestyrelsesmøde
27. oktober: Klassearrangement 6. kl.
31. oktober: Skole-hjemsamtaler 2. kl.
31. oktober: Halloweenfest for 4.5.6. kl. 18.30-21.00 (arrangeret af 7. kl.)
1. november: skole-hjemsamtale 2. kl.
1. november: Skole-hjemsamtale 5. kl.
2. november: Ansatte-forældreband øver.
Uge 45: Emneuge
5. november: Skole-hjemsamtaler 3. kl.
8. november: forældre-aften for at opleve emneugen
13. november: Skole-hjemsamtaler 3. kl.
14. november: Fortælletime biblioteket
Pædagogiske dage - forældrehjælp søges!!
Den 19 og 20. november skal alle lærerne på pædagogisk dag. Den 19. november har alle elever fri kl .12. Den 20 november efterlyser vi forældre som har lyst til at være lærere for en dag. Dagen starter kl 8.10 og alle har fri tirsdag den 20. november kl. 13.15. Har man lyst til at være friskolelærer for en dag og opleve vores skole på en helt anden måde så skriv til Post@roeddingfriskole.dk. Man må gerne skrive hvilken årgang man gerne vil have, og man kan også aftale med andre forældre at være to om en klasse. Har man anderledes planer for en klasse så sig til , de skal ikke undervises efter deres normale skema.
Det vil være fantastisk for os som personale at kunne fordybe os i udviklingen af vores skole så meld endelig ind - det gør en stor forskel.....

Venlig hilsen Jens 
Vær opmærksom på, at vi sammen med november måneds skolepenge opkræver kr. 150 til skolens IT-forsikringsordning. I kan læse om ordningen på vores hjemmeside - link tryk her: http://www.roeddingfriskole.dk/wordpress/skolehjem/forsikringer/
Børnehaven
Tak til alle der mødte op til vores forældrekaffe.

Dejligt at se så mange både forældre og søskende fra børnehave og SFO.
Samme eftermiddag havde Maja sørget for Halloween popcorn
på legepladsen til alle børn.

Tusind tak!
Uge 43 i børnehaven

Tema uge:
Prinser og prinsesser

Mandag:
Sproggruppen mødes

Tirsdag:
Åbent hus for dagplejen.

Torsdag:
Motorik gruppen mødes.
Bål på legepladsen om eftermiddagen.

Fredag:
Legetøjsdag.
Vi spiser boller og hygger os sammen inden weekenden.
Samtykke til Skole-paratheds undersøgelse:

Forud for forældresamtalerne laver vi en
"Skole Paratheds Undersøgelse" (SPU) på alle de "orange" børn.

Resultatet heraf vil blive fremlagt til samtalen.
Er der forældre som har spørgsmål hertil
eller ikke ønsker undersøgelsen foretaget bedes man kontakte personalet.

Hvis ikke vi hører fra jer, regner vi med,
at vi har jeres samtykke til at foretage undersøgelsen.
Datoer i den kommende tid:

Fra uge 45 og fremad

Forældresamtaler.
Der vil være opslag på døren i børnehaven hvor man skal skrive sig på.

Lørdag d. 1. december: 
Julecafe kl. 10.00 - 14.00

D. 27. og 28. december:
Børnehaven holder lukket

D. 2. 3. og 4. januar:
Pasning for tilmeldte børn

Onsdag d. 23. januar fra kl. 18.00: 
Førstehjælp for forældre i laden på friskolen.
Skolens bestyrelse holder møde:
Der er møde i skolens bestyelse torsdag d. 25. okober.
Det er Poul Monrad Sørensen - Dicte S far. som er børnehavens repræsentant i bestyrelsen.
Hvis man har ønsker til noget der skal debateres i bestyrelsen er man meget velkommen til at rette henvendelse til ham.
0. klasse
Kære 0. klasse.
Tænk vi allerede er nået til første ferie i jeres børns skoleliv!!
I dag har vi haft den skønneste dag, hvor man rigtig kan mærke at de små er blevet til store dygtige skolebørn, der er trygge ved de store og har kæmpe lyst til at deltage.

Mens I har ferie vil det være dejligt at I tænker lidt på de bogstaver vi har haft i bogen. -Måske laver dem som brikker og taler om dem og prøver at sætte dem sammen. Når vi ses efter ferien skal vi lære om T.

Efter ferien starter svømning om torsdagen. Der skal børnene være i skole til kl, 14.00 og huske svømmetøj og håndklæder. Svømmebriller er en rigtig god ide, da man meget hurtigt bliver tryg i vandet og så kan lære at svømme.

Tak for et rigtig dejligt første kvartal. Det er en gave at være sammen med jeres børn. Tak for det.
Mange efterårs-hilsner
Pernille
1. klasse
Kære Forældre!
Jeg håber I har fået sedlen om skole-hjemsamtaler, ellers ligger den også på skolens hjemmeside under: Kalender - Nyheder.
Når vi mødes efter ferien er der lidt ændringer i skemaet. Vi starter op på svømning om torsdagen, hvilket betyder, at 1. klasse har fri kl. 14.00. 
Her i den sidste tid mens Emma har været væk fra skole og SFO, har 1.klasse haft skolens vikar Sofie til natur og teknik. Vi har valgt, at dette fortsætter efter ferien, da Sofie er uddannet lærer bl.a. i natur og teknik.

Det er svært at forstå, men allerede nu er der gået 1/4 del af skoleåret. Tiden går hurtigt, og hvor har det dog været en sjov og god tid. Jeg synes, det er en fornøjelse at undervise i 1.klasse. De er nogle rigtig dejlige og sjove børn at være sammen med. Vi har fortsat vores fokuspunkter, så som at huske at holde garderoben opryddet. Men med lidt hjælp til at huske det, går det nu helt fint. 
I danskbogen har vi lavet til og med side 22. Det kan I måske lige tjekke hjemme om er blevet lavet. Man kan jo have været syg en dag.
Når vi vender tilbage efter ferien, byder tiden frem til jul på mange forskellige ting: samtaler, fælles emneuge i uge 45, julecafe og decemberhygge. 

Rigtig god efterårsferie til jer alle. Med venlig hilsen Trine


http://www.roeddingfriskole.dk/wordpress/news/skole-hjem-samtaler-1-klasse/
2. klasse

Kære forældre i 2. klasse

Det har været en dejlig uge i 2. klasse. Vi har lavet diktat 3, og børnene har fået deres fejlord med som ordkort i den lille gule pose. Så man kan spille med dem ind imellem enten i skolen eller hjemme. Børnene må ikke smide disse ordkort ud, før en voksen (enten jer eller jeg) har tjekket, at de kan ordene.

Torsdag var vi i gymnastik for at lave dansk. Det gør vi jo tit, men denne torsdag spillede vi også milkshake til sidst i timen som belønning for børnenes gode indsats i de sidste uger (både i timerne og omkring oprydning i klassen og i garderoben). Det var dejligt at se, hvor meget de hyggede sig sammen i den store fælles leg.

Tirsdag efter efterårsferien skal vi i biografen sammen med 3. klasse for at se “Nabospionen” fra kl. 12.10-13.30. Derfor har vi ikke billedkunst i denne uge. Børnene har fri kl. 14.00, som de plejer.

Bøgerne om Otto og Lea skal desværre afleveres næsten lige efter efterårsferien. Men en del børn har lånt en Otto og Lea- bog med hjem i ferien, hvis de ikke nåede at blive helt færdige med bogen i denne uge. Det er blot vigtigt, at jeg får dem igen senest tirsdag efter ferien.

Husk også, at vi meget gerne vil have svarene fra arket omkring skolehjem-samtalerne tilbage mandag efter efterårsferien.
Ellers vil jeg blot ønske jer alle en rigtig god efterårsferie.

De bedste hilsner

Elena

3. klasse
Kære Forældre!
Vi håber I har fået sedlen om skole-hjemsamtaler, ellers ligger den også på skolens hjemmeside under: Kalender - Nyheder. Sedlen med skydeskiven skal I snakke om og udfylde hjemme og medbringe til samtalen.
I dansk er vi blevet færdige med eventyrene, og alle har fået bogen med hjem. I danskbogen skal side 13 være færdig til efter ferien. Her går vi for alvor i gang med at have lektier for i danskbogen, så der vil det være godt lige at tjekke den en gang i mellem.
I ugen efter ferien starter svømning også op igen, og derfor har 3. klasse fri klokken 14.00 om torsdagen. Vi skal også i biografen tirsdag d.23/10 og holder derfor forlænget skoledag. Vi er hjemme igen kl. 14.00 den dag.
Tak for et godt første kvartal med 3.klasse. Vi er begge rigtig glade for at undervise dem. Det er den klasse, hvor der udgives flest knuser i løbet af en dag - dejligt.

Rigtig god efterårsferie til jer alle. Med venlig hilsen Lars og Trine

http://www.roeddingfriskole.dk/wordpress/news/skole-hjem-samtaler-3-klasse/
SFO
Vi ønsker alle en god efterårsferie.

Til de forældre der har tilmeldt jeres børn til pasning:
Husk at meddele, hvis I alligevel ikke har behov på mobil: (22794542)
Ugen der gik i SFO...

I ugens løb har vi hygget os udenfor -  det har været et fantastisk efterårsvejr.

Drengene fra 0. klasse var skønne at have med på cykeltur.
(De vil sikkert synes det kunne være sjovt at øve sig endnu mere i efterårsferien og vise jer forældre, hvad de har lært.)

Tak for det store fremmøde til vores forældrekaffe med børnehaven.
UGE 43: 

Hele ugen:
Vi forbereder os til Halloween festen onsdag d. 31. oktober  

Mandag:
Båldag

Onsdag:
Fælles fødselsdag i for børn født i august, september og oktober.
Vi er færdige med festlighederne ca kl. 15.00.

Fredag:
Legetøjsdag
Halloweenfest 
- Huske at sætte stort kryds i kalenderen -


Onsdag d. 31. oktober kl. 14.00 - 16.00
holder vi stor Halloweenfest for alle i SFOen

Børnene må meget gerne være udklædte!
4. klasse
Rigtig god ferie. Vi ses glade om en uge.
Husk at se der er invitation til Halloween-fest i tasken.
Varme hilsner fra Mia (som ligger hjemme med feber...)
Pernille
Der blev knoklet i billedkunst i 4. og 5. klasse i denne uge. Da det var tiden at samle alle de lerhuse, som børnene har arbejdet på at lave de sidste 4 gange. Børnene har selv været arkitekter. Dvs. de har lavet skitser, bestemt husets størrelse og form - samt lavet deres egne skabeloner. Derfor var det også rigtigt spændende om vægge, gavle og tage nu også passede sammen. Der var plads til lidt overraskelser og ind imellem opstod akutte behov for kreative løsninger -  men alle fik lavet deres huse færdige. Billedet er fra 5. klasse, da jeg slet ikke nåede at finde kameraet frem, mens 4 klasse knoklede løs med deres huse...desværre...
Men nu skal husene tørre ca 5 uger, hvorefter de skal brændes og senere igen glaseres....

I denne tid går vi gang med et forløb omkring eksperimenterende maleri. Her er det en rigtig god ide, at børnene fast har gammelt tøj på i billedkunst.
De bedste hilsner
Elena
5. klasse
Læs om lerhuse under 4. kl. og husk gammelt tøj til næste forløb i billedkunst.
Kære forældre i 5. kl

Så fik vi afsluttet storylineforløbet om vikingetiden. Det har været rigtig sjovt, - men det bliver nu også helt godt at lave noget andet! ;-)
I skal være opmærksomme på, at eleverne ikke har billedkunst torsdag 25. oktober og derfor har fri kl. 12. 
Vi ses til skole-hjemsamtalerne enten onsdag 24/10 eller torsdag 1/11 (plan over samtalerne er sendt med de to forrige fredagshilsner). 

God ferie til dem af jer, der er så heldige! Vi glæder os, men glæder os også til at være sammen med jeres børn igen efter ferien :-) 

Bedste hilsner fra Minea og Gitte

(Se invitation i tasken til halloweenfest!!  Hilsen Pernille)
6. klasse

Kære forældre og elever i 6. klasse

Så er vi allerede nået til første ferie. Jeg kan mærke at eleverne er trætte, så ferien kommer på et godt tidspunkt.

Børnene har i denne uge øvet sig på de 3 punkter, der kan udløse et ekstra frikvarter med elektronik. Punkterne er:

  1. Smådrillerierne med 7. klasse skal stoppe

  2. Ingen leger vildt indenfor i pauserne

  3. Tonen i klassen skal forbedres - også selvom det kun er for sjov.

Der har ikke været mærkbare drillerier mellem 6. og 7. klasse og eleverne er begyndt at tysse på hinanden, når nogen siger noget grimt, så godt klaret 6. klasse. Eleverne har derimod ikke været så gode til at overholde punkt 2, så der er plads til forbedring.

Vi havde en dejlig motionsdag og alle deltog ivrigt. Motionsdagen startede med et stjerneløb i de kendte familiegrupper fra lejrskolen, og senere løb de omgange for at tjene pigge til klassens pindsvin. Sidst time sluttede vi af i klassen, hvor vi ønskede hinanden god ferie.

Pga. dansk fagdag den 25. oktober har 6. klasse fri kl. 12. den dag.

Skole/hjem-samtaler bliver den 21. november og den 28. november. Tidsfordeling kommer snarest.

Jeg håber I alle får en skøn ferie og jeg glæder mig til at se alle igen efter ferien.

Med venlig hilsen Lars

(Se invitation i tasken til halloweenfest!!  Hilsen Pernille)

7. klasse
Kære forældre og elever i 7. klasse
Vi har haft staveprøven, ST7, i dansk torsdag, resultatet af staveprøven vil I få til skole-hjem samtalen.
Husk der er aflevering i dansk til den 24. oktober.

I matematik i denne uge har vi afsluttet procent og er så småt startet på Variable og ligninger. Onsdag delte vi klassen i et drenge og pigehold. Drengene programmerede robotter med Theodor og pigerne fik intro til variable med mig. Onsdag efter ferien bytter vi. Torsdag arbejdede vi med færdighedsregning og øvelse i de fire regningsarter. Aflevering skal være rettet til mandag efter ferien.

Husk at gå ind på drev og meld til skole-hjem samtalen, dokumentet til tilmeldingen er delt på jeres barns drev.

Rigtig god efterårsferie til jer alle sammen
Hilsen
Minea og Anne Margrethe
Kære forældre i 7. kl.
Nu har vi sendt invitation ud til Halloween-fest med eleverne i 4.5.6. kl. som 7. klasse arrangerer. Dét at arrangere en fest for andre er en af de ting vi gerne vil lære eleverne, når de har faget "Hånd og ånd". Sidste år var der en Tivoli-aften, og året før en jule-tema-fest.
Klassen har aftalt, at vi mødes om eftermiddagen d. 31.10 og stiller op og gør klar til, når "gæsterne" fra mellemtrinnet kommer kl. 18.30. Nogen vil gerne hjælpe lige efter skole og andre vil gerne komme lidt før og stille op og lave popcorn m.m.
Tænk over, om I har mulighed for at være forældre, som er med til festen, så der er voksne i baghånd, hvis der er brug for assistance.
Festen slutter kl. 21.00 og så skal vi lige rydde op, så der er klar til skole dagen efter.
Det er en fornøjelse at planlægge sammen med klassen, så vi glæder os og håber der kommer mange.
Venlig hilsen
Pernille
8. klasse

Kære alle.

Så går vi igang med grammatik.

Vi har lavet prøve prøver, og niveauet i klassen er godt!

Seje unger.

Go ferie.

Nina.

Berlin - egenbetaling
Vær opmærksom på, at rate 1 af 4 årets tur til Berlin opkræves sammen med skolepengene i november med kr. 575,00. Raterne 2-3-4 opkræves sammen med skolenpengene i januar-februar-marts. 
9. klasse
Berlin - egenbetaling
Vær opmærksom på, at rate 1 af 4 årets tur til Berlin opkræves sammen med skolepengene i november med kr. 575,00. Raterne 2-3-4 opkræves sammen med skolenpengene i januar-februar-marts. 
Kære 9. kl.
- tak for musik til opvarmning på motionsdag til musikholdet.
Troels sender varme feber-hilsner og glæder sig til at se jer efter ferien.
God ferie
Hilsen
Pernille
Copyright © 2018 Rødding Friskole & Børnehave, All rights reserved.


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list.

Email Marketing Powered by Mailchimp