19. november 2018
Velkommen til hjemmekamp i Herre Håndbold Ligaen mod Skjern Håndbold onsdag d. 5. december kl. 19.30 i Sparekassen Thy Arena | Mors.
Nu 4 kampe i træk uden nederlag - fuldstændig fantastisk forvandling af holdet, siden den forfærdelige start på årets Herre Håndbold Liga for vores lokale helte Mors-Thy Håndbold. Nu spiller vi igen som det hold, som vi alle forventede at se på banen i år.
I aften spiller vi imod Ribe-Esbjerg HH, så måske der er yderligere point på tavlen efter denne kamp.
Næste hjemmekamp er i Nykøbing Mors imod de forsvarende danske mestre fra Skjern Håndbold. De har ikke fået helt den start på turneringen som forventet. P.t. ligger de på en 7. plads med 14 point efter 12 kampe. Dog skal vi huske på, at de også deltager i Champions League, hvor de præsterer rigtig flot imod storhold som PSG, Nantes og Flensburg-Handewitt. Så det er ikke sikkert, at de frygter en tur til Bette Balkan helt så meget, som nogen af de andre store scener hvorpå de har optrådt de seneste uger.
Så kom endnu engang til tophåndbold med Mors-Thy Håndbold onsdag aften i Nykøbing Mors, og lad os sammen være med til at skabe en fantastisk kulisse i hallen. Spillerne og lederne omkring holdet siger gang på gang, at det er en uvurderlig støtte og opbakning de møder i hallen, som i højeste grad er med til at sikre point til Mors-Thy Håndbold.
Kom ind og få bestilt billetter til kampen og lad os endnu engang mødes i Erhvervsklubben til en hyggelig og spændende aften, forhåbentlig med en sejr over de forsvarende danske mestre fra Skjern Håndbold.
Dagens lækre menu er sponseret af Limfjordens Hus i Glyngøre og dagens drikkevarer er sponseret af Løvbjerg, Nykøbing Mors. Vi siger mange tak til Limfjordens Hus og Løvbjerg.
Program for hjemmekamp i Sparekassen Thy Arena | Mors onsdag den 5. december 2018
- Kl. 18.00: Dørene til VIP Loungen åbnes
- Kl. 18.15: Dagens menu: Fiskekugler fyldt med kartoffel og torsk, smørbagt skærising med grillet kål, hjemmerøget andebryst, 3 spændende salater og 2 slags hjemmebagt brød
- Kl. 18.45: Interview med cheftræner Søren Hansen
- Kl. 19.30: Kampen mod Skjern Håndbold starter
Billetsalg til kampen starter tirsdag d. 20. november kl. 12.00 på https://shop.morsthy.dk/
Ved bestilling af billet inkl. spisning: Vær opmærksom på, at du har vinget spisning af på hver enkelt billet, du bestiller! Bemærk: Sidste tilmelding til spisning er mandag d. 3. december kl. 12.00.
|
|