Copy
Vis denne e-mail i din browser
Fællessang og magisk rundvisning på det nye teater
TUSMØRKETIMEN: Limfjordsteatret inviterer til Syng, Hyg & Byg i det nye teaterbyggeri med Mads Bille som leder af fællessangen

Gyserhistorie, magisk rundvisning med levende lys og fællessang med en af landets store kor-dirigenter er alt sammen en del af Limfjordsteatrets Syng, Hyg & Byg-arrangement onsdag den 26. september.

I tusmørketimen inviteres på rundtur i den rå og ufærdige teaterbygning på Limfjordsvej 95. I lanternernes flakkende skær levendegøres det nye teaterhus og man kan både opleve og høre om, hvordan det skal indrettes og fungere – og gyse over mødet med den legendariske Edward Mordrake.

- Det bliver med garanti den eneste gang, man får mulighed for at opleve det nye teater på den måde. Det vil aldrig kunne lade sig gøre, når først bygningen er lukket helt af, siger teaterleder Gitta Malling og fortæller, at ud over at give publikum både gys og magi undervejs, vil man også gerne høre, hvis befolkningen har nogle tanker om, hvad det nye teater skal indeholde.

- Formålet med vores i alt fem meget forskellige Hyg&Byg-arrangementer er dels at fortælle om vores nye byggeri, som vi ved mange følger med i, dels at høre, hvilke tanker og ønsker, folk kan have til, hvad det nye teaterhus skal rumme fremover, siger Gitta Malling.

Derudover skal der synges. Limfjordsteatret har fået få fat i en af landets mest respekterede kor-dirigenter: Mads Bille, der har gjort Herning Kirkes drengekor berømt viden om. Han vil lede aftenens fællessang inde i Morsø Teater og har medbragt en dygtig sanger til at synge for.

- Vi ved, der er mange sangglade morsingboer, og håber, rigtig mange har lyst at komme og synge med, siger Gitta Malling, der samtidig opfordrer interesserede til at indsende deres sangforslag til post@limfjordsteatret.dk.
© 2018 Mors-Thy Håndbold A/S


Afmeld nyhedsbrev

Email Marketing Powered by Mailchimp