Copy
DBI får fantastisk mulighed for at øge støtten til danske virksomheder 
3e97c04f-4ba7-47ef-b911-f470048ca6ee.png 3ebaf9d6-cde4-4403-a87a-2f802c27be15.png dbi_header_4.png
dbi_header_5_ydelser.png dbi_header_6_omraader.png dbi_header_7_webshop.png dbi_header_8_om_dbi.png dbi_header_9_kontakt.png dbi_header_10.png
dbi_header_3.png

December 2018

Kære <<Navn>>

40 mio. kr. hen over de næste to år. Det er, hvad DBI har fået bevilliget til forskning og udvikling, som skal styrke danske virksomheders konkurrenceevne. DBI har allerede nu gang i mange spændende udviklingsprojekter, som kommer vores kunder til gode, og med den flotte bevilling ser vi frem til at booste udviklingen med flere nye relaterede projekter.

DBI ønsker dig en rigtig glædelig jul og et godt nytår.     

Læs i dette e-news:

DBI opnår rekordstor resultatkontrakt – til at styrke danske virksomheder
Brandsikkerheden undersøges i alle plejeboliger og institutioner
Digital Egenkontrol som gennemgående tema på Danske Risikorådgiveres temadag 
InnovationsAgent-ordningen nedlægges i 2019
Få styr på daglig brandforebyggelse
Digitalt Beredskab vinder genklang i Sydkorea
Bliv skarp på TV-overvågning
Brandsikker jul



DBI opnår rekordstor resultatkontrakt – til at styrke danske virksomheder

Med otte projektidéer deltog DBI i kapløbet om de resultatkontraktmidler, som Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte bevilliger Danmarks syv GTS-institutter hvert andet år. Midlerne er øremærket udviklingsprojekter, som skal styrke væksten og innovationen i danske virksomheder.

Og der var godt nyt til DBI, da fordelingen af midler blev offentliggjort i november. For de næste to år har DBI fået tildelt 20 mio. kr. om året til forskning og udvikling, som kommer både kunder og samfundet til gode. Det er en stigning på 40% i forhold til DBI’s nuværende resultatkontrakt.

Det er især DBI’s projekter inden for produktudvikling, der er blevet bevilliget penge til – dvs. de områder, som har med materialer og konstruktioner i byggeri at gøre. Men også sikringsområdet har fået en pæn sum penge. Et af kriterierne for bevilling af midler er projektidéer med et kommercielt perspektiv, så den flotte bevilling er samtidig et tydeligt tegn på, at DBI har fingeren på pulsen i forhold til markedets behov.

Læs mere om DBI’s projektidéer

Har du spørgsmål, så kontakt DBI’s forsknings- og udviklingschef Carsten Damgaard på tlf. 51 64 79 35.



Brandsikkerheden undersøges i alle plejeboliger og institutioner

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (TBST) har iværksat en undersøgelse, som skal afdække brandsikkerhedsniveauet og dispensationspraksis i alle landets kommuner i forhold til plejeboliger og institutioner. 

Det sker som en reaktion på branden på Plejecenter Farsøhthus, som kostede tre mennesker livet i august. En brandundersøgelse foretaget af DBI umiddelbart efter branden viste nemlig, at plejehjemmet ikke levede op til brandsikkerhedskravene. 

Første del af TBST’s undersøgelse forventes afsluttet inden udgangen af 2018, hvorefter der skal igangsættes en tilsvarende undersøgelse af brandsikkerheden i alle landets daginstitutioner. 

Læs mere og kontakt direktør for Kunder & Relationer, Ib Bertelsen (tlf. 20 90 10 44), hvis du har spørgsmål.

hr.jpg



Digital Egenkontrol som gennemgående tema på
Danske Risikorådgiveres temadag

Da Danske Risikorådgivere for nylig afholdt deres årlige temadag for en lang række kommuner og aktører i sikringsbranchen, stod DBI for en del af de faglige oplæg. Bl.a. var der indlæg om brandundersøgelse, containerbrande, ABA-anlægsejeres ansvar, brandforebyggende adfærd og forsikring – og også om DBI’s Digital Egenkontrol.

Gennemgående for alle temaer var, hvordan man bedst undgår ulykker i offentlige bygninger og dermed også, hvordan man kan effektivisere kommunernes egen kontrolindsats. Da Digital Egenkontrol kan benyttes til mange forskellige kontroltyper, blev værktøjet præsenteret som et nyttigt kontrolværktøj ved alle dagens temaer.   

Læs mere om temadagen og kontakt afdelingsleder for salg, Hans Wichmann Madsen (tlf. 30 46 61 45), hvis du har spørgsmål.

hr.jpg


InnovationsAgent-ordningen nedlægges i 2019

Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme kom i foråret med en række anbefalinger til regeringen, som skulle bidrage til et mere forenklet og fremtidssikret erhvervsfremmesystem i Danmark. Som en konsekvens heraf nedlægges InnovationsAgent-ordningen fra 2019 med henblik på at reducere antallet af opsøgende aktører. 

InnovationsAgenterne udførte 480 innovationstjek i 2017, hvoraf 290 af de pågældende virksomheder gik videre med de anbefalinger, de fik, og indledte samarbejde med en privat rådgiver, en vidensinstitution eller et GTS-institut. DBI har de senere år udført ca. 40 innovationstjek om året for små og mellemstore virksomheder.

Læs mere om InnovationsAgent-ordningen og kontakt forsknings- og udviklingschef Carsten Damgaard (tlf. 51 64 79 35), hvis du har spørgsmål.

hr.jpg



Få styr på daglig brandforebyggelse

Er du driftsansvarlig, ejendomstekniker eller pedel? Så er DBI's nye kursus Daglig brandforebyggelse for driftsansvarlige måske noget for dig. 

På kurset opnår du viden om generel vedligehold af bygningers brandsikring, herunder både den passive brandsikring og krav til service og vedligehold af brandtekniske installationer. Derved tilegnes indsigt i, hvad lovgivningen kræver i forbindelse med vedligehold af bygningen i relation til brand, og også hvordan det rent lavpraktisk kan udføres i det daglige. 

Kurset varer 1 dag og udbydes næste gang den 29. januar i Hvidovre. Læs mere og tilmeld dig.

Har du spørgsmål, så kontakt kursuskoordinator Lonni Nejlund på tlf. 23 37 62 69. 

hr.jpg



Digitalt Beredskab vinder genklang i Sydkorea

DBI har netop præsenteret Digitalt Beredskab på K-Safety Expo i Sydkorea, hvor der er stor interesse for DBI’s digitale værktøj.   

Og vi kommer også gerne og præsenterer Digitalt Beredskab for din virksomhed. Dermed kan I få opdateret virksomhedens beredskabsplaner og få trænet jeres krisestyring. 

Hvis du vil vide mere, så kontakt leder af sikringsafdelingen, Jesper Florin på tlf. 51 35 37 07.

hr.jpg


Bliv skarp på TV-overvågning 

Med kurset TV-overvågning – grundlæggende lærer du at montere, igangsætte, fejlfinde og reparere anlæg for tv-overvågning (ITV), som indeholder kameraer, monitorer, videoskiftere og billedlagringsenheder. Desuden får du indgående kendskab til videosignalers opbygning, kameraers optik, relevante lyskilder i forbindelse med TV-overvågning og kunderådgivning. Og endelig bliver du bekendt med lovgivning omkring TV-overvågning.

Kurset udbydes som et 4-dages AMU-kursus og koster blot 118, - kr. om dagen. Næste ledige kurser afholdes den 7. januar i Hvidovre og den 28. januar i Frederikshavn. Tilmeld dig nu eller tjek øvrige kursusdatoer.

Bemærk i øvrigt, at virksomheder får godtgjort 100% af dagpengesatsen, når medarbejdere tager AMU-kurser. Læs mere om VEU-godkendelse.

Har du spørgsmål, så kontakt kursuskoordinator Kristina Christiansen på tlf. 20 54 63 49. 

hr.jpg


Brandsikker jul

Den 1. december var det fællesnordisk røgalarmdag. Og ikke uden grund. For med 35% flere brande er julemåneden en travl måned for brandvæsenet og dermed en oplagt anledning til at få opsat eller testet røgalarmer i dit hjem. 

Næsten hver tredje brand skyldes uforsigtighed i forbindelse med madlavning. Og levende lys er også en hyppig synder. Med en røgalarm øger du dine chancer for at blive advaret i tide.

Læs mere og kontakt direktør for Kunder & Relationer, Ib Bertelsen (tlf. 20 10 90 44), hvis du har spørgsmål.

hr.jpg



 91ca4bf6-c7aa-403f-8488-ab62874d4101.jpg