Copy

Nyt fra KORSKIRKEN

7. december 2018
December i Korskirken
Eventyrkoret i Korskirken
Julemarkedet
Skraldedagen i Herlev
Julekorcert med Blue Covers
Julefest i Korskirken
Julekoncert med Andreas Flensted Jensen og Reg Downey
Udfyld samtykkeerklæringerne
Kalender
Eventyrkoret i Korskirken
Der var fuldt hus til Eventyrkorets julekoncert i går aftes, og Eventyrkoret var klædt på til lejligheden med huer og halstørklæder, da de sang "Jingle Bells".

søndag d. 9. december kl. 10.30 synger Eventyrkoret julen ind sammen med menigheden. Det bliver en glad formiddag med masser af sang og musik. 
Julemarkedet
Så har vi endnu en gang haft Jule- og loppemarked i vores dejlige kirke, og igen i år måtte vi konstatere, at vore rammer er fantastiske til formålet. 

Vi takker for den store opbakning, som menigheden giver os, både til jer, som hjalp med opsætning og salg, og til jer, som er kommet for at købe mange forskellige ting. Det gør, at vi fortsat kan støtte Epiphanie, som nu er startet på sit andet år på universitetet i Kigali. Da vi har fået et stort overskud, undersøger vi, hvad vi ellers kan støtte.

Vi starter efter nytår med den årlige generalforsamling, og hvis du har fattet interesse for vores arbejde, skal du være velkommen til at komme og høre om det. Og husk, at det er for alle, uanset køn og alder.
Skraldedagen i Herlev
Tropspejderne indsamlede skrald søndag d. 18. november i Eventyrkvarteret og BIG, det store indkøbscenter, der ligger på den anden side af vejen. De var ca. 30 personer, der på to timer indsamlede ca. 200 kg!

Spejderne har arbejdet i ca. en måned med, at iværksætteri giver værdi. Og det gjorde det! Spejderne synes, at det er vigtigt at holde naturen ren, og de opfordrer os alle til at samle skrald op, hvis vi ser noget - og de håber, at andre ude i verden også vil samle skrald op. 
 
Julekorcert med Blue Covers
Vokalgruppen Blue Covers giver gratis julekorcert i Korskirken torsdag d. 13. december kl. 19.00. Repertoiret er pakket med svingende julesange, spændende arrangementer og sprøde toner. Kom og mærk julehyggen brede sig i godt selskab.

Find smagsprøver på musikken på Facebook her.
Julefest i Korskirken
Søndag den 16. december kl. 14 indbydes alle - hele familien - børn, unge og ældre til julefest i Korskirken. 

Kom og gå julen i møde, og tag en tur om juletræet, hyg dig og syng julesalmer.

Vokalgruppen kommer også og synger nogle af deres dejlige sange.

Prisen pr. deltager over 14 år er 25 kr.

Vi glæder os til en hyggelig og stemningsfuld eftermiddag med dig op til jul.
Julekoncert med Andreas Flensted Jensen og Reg Downey
Den dansk-canadiske duo Reg & Andreas lægger op til en både sjov, festlig og gribende musikoplevelse. De giver bl.a. deres personlige fortolkninger af flotte engelske julesange. Koncerten er til dels baseret på duoens nyeste jule-CD, som indeholder deres egen sang ”A Son Is Given” samt andre kendte og mindre kendte juleballader - bl.a. ”Mary Did You Know” og ”Walking in the Air”. Reg & Andreas lader også den muntre stemning brede sig, når de synger "Let It Snow", ”Deck the Halls” og "Jingle Bells". 

Den canadiske sanger Reg Downey og den danske pianist og sanger Andreas Flensted-Jensen har nu i 3 år udgjort en duo. Hele julemåneden har de rejst rundt både i Danmark, England, Norge og Canada, og nu er turen kommet til en koncert i den by, hvor Reg selv bor!

Koncerten er mandag d. 17. december kl. 19.30. Entré: Voksne 100 kr. Børn 50 kr.
Udfyld samtykkeerklæringerne
I sidste nyhedsbrev gjorde vi opmærksom på de to samtykkeerklæringer, som vi beder menighedens medlemmer og alle, der har deres gang i Korskirken, om at udfylde og aflevere. Erklæringerne er sendt på mail til menighedens medlemmer og de ligger også i forhallen i kirken. I kirkens forhal er der en kasse, som man skal lægge de udfyldte erklæringer i.

Indtil i søndags er der afleveret underskrevne erklæringer i et antal, der svarer til
35 % - så der er et stykke vej endnu!

Kalender

Søndag d. 9. december kl. 10.30: Vi synger julen ind
Mandag d. 10. december kl. 12.00: Frokostklubbens julemøde
Torsdag d. 13. december kl. 19.00: Julekorcert med Blue Covers
Søndag d. 16. december kl. 14.00: Julefest
Mandag d. 17. december kl. 19.30: Julekoncert med Andreas Flensted Jensen og Reg Downey
Søndag d. 23. december kl. 10.30: Gudstjeneste. Ole Lundegaard
Juleaften kl. 15.00: Julegudstjeneste for hele familien
Søndag d. 30. december kl. 10.30: Gudstjeneste. Ole Lundegaard
Søndag 6. januar 2019 kl. 10.30: Nadvergudstjeneste. Ole Lundegaard
Søndag 13. januar kl. 10.30: Gudstjeneste. Børnekapow. Ole Lundegaard

 

Kontaktoplysninger
Ole Lundegaard, tlf. 4216 7426, ole@korskirken.dk 
Menighedsrådet,
korskirken@korskirken.dk

Har du noget, der skal med i nyhedsbrevet? Send det til nyhedsbrev@korskirken.dk.
Næste nyhedsbrev udsendes fredag d. 21. december 2018.

Copyright © 2018, Korskirken - All rights reserved.

KORSKIRKEN, Herlev Hovedgade 42, 2730 Herlev
KORSKIRKENS MobilePay: 58560


Vil du ændre på noget?
Her kan du opdatere dine oplysninger eller afmelde nyhedsbrevet






This email was sent to <<E-mailadresse>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Korskirkens Baptistmenighed · Herlev Hovedgade 42 · Herlev 2730 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp