Copy

NY ORGANISATION SKAL BRINGE
FLERE KLINISKE FORSØG TIL DANMARK

I dag, d. 5. december, blev Foreningen til fremme af kliniske forsøg i Danmark etableret ved en stiftende generalforsamling. Foreningen fik sit navn Trial Nation, og rummer de to initiativer Én Indgang og NEXT. Trial Nation er resultatet af et bredt politisk samarbejde mellem Erhvervsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, danske life science-virksomheder og Danske Regioner. Den nye organisation skal gøre det nemmere og mere attraktivt for globale virksomheder at foretage kliniske forsøg i Danmark – til gavn for patienter, forskning og samfundsøkonomien.

Således er de forskellige indgange til klinisk forskning nu samlet ét sted. Det betyder, at det bliver langt nemmere og dermed meget mere attraktivt for virksomheder at lægge forsøg i Danmark. Det kommer til at gavne de danske forskningsmiljøer, vores sundhedsvæsen, og ikke mindst danske patienter, der vil få hurtig adgang til ny og innovativ medicin.
Stiftelsen af den nye forening til fremme af kliniske forsøg står som et af de helt centrale initiativer i regeringens vækstplan for life science. For overordnet set bidrager mere klinisk forskning til udvikling af det danske sundhedsvæsen og til nyere og bedre behandling af patienterne. Samtidig skaber det bedre muligheder for, at virksomhederne kan udføre kliniske forsøg og få dokumentation for, at deres produkter er sikre og har en effekt. Og det er helt afgørende for, at nye produkter kan ramme markedet og bliver taget i brug i det danske sundhedsvæsen, siger erhvervsminister Rasmus Jarlov.
Også hos Sundheds- og Ældreministeriet er der massiv opbakning til Trial Nation:
Ved at forbedre mulighederne for, at der kan foretages kliniske forsøg i Danmark, sørger vi nu for, at det danske sundhedsvæsen bliver ved med at udvikle sig. Sammenlægningen af de nuværende to indgange for life science-virksomheder i Danmark til én skaber en stærk national organisation – alt sammen til gavn for patienterne. Sammen med de øvrige initiativer i vækstplan for life science skaber vi stærke forskningsmiljøer, nye arbejdspladser og vækst. Det er jo svært ikke at glæde sig over, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby.
De to organisationer NEXT og Én Indgang har i høj grad overlappende opgaver, processer og målsætninger, så det giver god mening at sammenlægge dem under en fælles ledelse. Med Trial Nation får vi et koordinerende sekretariatet, der er bakket op af stat, regioner og virksomheder, samtidig med, at vi bibeholder det nære kendskab til sundhedsvæsenet i de enkelte regioner. Det er et helt unikt set-up, som man ikke har andre steder i verden, og det kommer til at placere Danmark i toppen, når det gælder kliniske forsøg.
Det er glædeligt, at vi nu får én samlet og stærk organisation. På den måde kan vi forhåbentlig tiltrække endnu flere kliniske forsøg til Danmark. Det betyder også, at patienter her i landet kan være blandt de første, der får gavn af ny, virksom medicin – i øvrigt i et setup, hvor høje standarder for patientsikkerhed har topprioritet. Flere kliniske forsøg kan være en af vejene til at løfte behandlingen i vores sundhedssystem. Og lige præcis derfor investerer regionerne ressourcer og penge i den nye organisation, siger Stephanie Lose, formand for Danske Regioner.
Den nye bestyrelses medlemmer: Thomas Kongstad Petersen (LEO Pharma), Søren Riis (Oticon), Dorte Klokker (Roche), Frederik Nielsen (Novartis), Helle Hartnack (Abbvie), Kasper Lindgaard (Erhvervsministeriet), Annemarie Lauritsen (Sundheds- og Ældreministeriet), Søren Pihlkjær Hjortshøj (Region Nord), Claus Thomsen (Region Midt), Kim Brixen (Region Syd), Jesper Grarup (Region Sjælland) og Per Jørgensen (Region Hovedstaden)
I valget af navn har det været vigtigt for os, at navnet kunne fungere internationalt. Én af vores kerneopgaver er at tiltrække internationale banebrydende forsøg til gavn for vores eget sundhedsvæsen, life science-sektoren og ikke mindst danske patienter.
 
Vi skal derfor kunne markedsføre os i udlandet, og det giver et navn som Trial Nation os rig mulighed for. I medicinalverdenen, hvor vi bevæger os, er ordet “Trial” instinktivt genkendeligt og ved at koble det sammen med “Nation”, håber vi at signalere, at i Danmark er kliniske forsøg ikke en bibeskæftigelse for ildsjæle, men et satsningsområde bakket op af staten og samfundet som helhed.
Twitter
Website
LinkedIn
Copyright © 2018 Trial Nation, All rights reserved.


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list.

Email Marketing Powered by Mailchimp