Copy
Juleandagt: Ventetiden er værdifuld

Juleandagt: Ventetiden er værdifuld

”I Jerusalem var der en mand ved navn Simeon; han var retfærdig og from og ventede Israels trøst. Helligånden var over ham, og den havde åbenbaret for ham, at han ikke skulle se døden, før han havde set Herrens salvede.” Lukasevangeliet 2,25-26

Forleden gik jeg forbi et butiksvindue med min søn. Det vil sige, at jeg gik to meter foran ham. Min søn stoppede og kaldte, men jeg skyndte på ham og sagde:
”Kom nu, du er for langsom.”
Han svarede frimodigt tilbage: ”Jeg er ikke langsom, jeg er ved at vise dig noget.”

Han viste mig et modelfly i butiksvinduet. Det var et gammeldags modelfly med tusinde dele, der skal samles med lim. Sådan et fly ser fint ud på billedet, men ligner noget, der er løgn, når man er færdig. De fleste gange bliver man vist aldrig færdig, da man giver op halvvejs.
Jeg tænkte ved mig selv: “Hvem i dag har tid til at lave den slags?”

Den lille episode fik mig til at tænke over langsomhed og ventetid. Der er så mange indtryk hele tiden. Ipads, telefon og informationer der byder sig til og kalder i en lind strøm. Hvornår får vores hjerne mulighed for at sortere og forholde sig til alle disse indtryk? Måske mens man sidder med lim på alle fingre og små plastikdimser, der ligger over hele bordet.

Effektivitet er et plusord i vores samfund. Hurtigt er bedre end langsomt. Men kan vores hjerner holde til det? Går vi ikke glip af meget, når vi har så travlt?

I dag kan du komme til USA med fly på seks timer.
To film, en middag og et toiletbesøg, så er du fremme. Prøv at tænke på for 100 år siden. Dengang tog det knapt tre uger at sejle til USA. Tænk, på al den tid man havde til at reflektere over livet, læse bøger og snakke med mennesker.

Det kunne godt være, at det tog lang tid, men man var et helt andet menneske, når man først kom frem.

Simeon ventede mange år på at møde den salvede. Jeg ved ikke, hvad han brugte ventetiden på, men hvis han brugte den på at reflektere over livet og være sammen med Gud, så har den helt sikkert formet ham på en god måde.

I adventstiden venter vi på vores Herre og frelser, Jesus Kristus, ligesom Simeon gjorde det. Lad os nyde ventetiden og prioritere langsomheden, så vi ikke går glip af noget.

Glædelig advent og god jul!

Valgmenighedspræst Christian Callesen


Seneste

Berith Falch Madsen er ny suppleant i menighedsrådet

Berith Falch Madsen er ny suppleant i menighedsrådet

Hun brænder for, at kirken må være åben for åndeligt søgende og Guds mangfoldighed.

Maria Søgaard er ny frivillig stab

Maria Søgaard er ny frivillig stab

Fra december vil Maria Søgaard stå for at arrangere gudstjenester og events.

Nyhed: Abonner på BVM-podcasts i din app

Nyhed: Abonner på BVM-podcasts i din app

Nu kan du finde og abonnere på podcasts fra Byens Valgmenighed i din Podcast-app og i iTunes.

Nye MobilePay-numre at betale til

Nye MobilePay-numre at betale til

Fremover vil du se et andet MobilePay-nummer, når du vil give i kollekt under gudstjenesterne.

Læs referatet fra årsmødet 2017

Læs referatet fra årsmødet 2017

Var du ikke med til årsmødet den 18. november, kan du læse her, hvad der blev talt om.

Reviderede vedtægter

Reviderede vedtægter

I forbindelse med årsmødet den 18. november blev Byens Valgmenigheds vedtægter reviderede.


Kommende begivenheder


Byens Valgmenighed

kontakt@byensvalgmenighed.dk