Nyhedsbrev nr. 1  2018

I årets første nyhedsbrev kan du læse om følgende:

1. Godt nytår
2. FKFs kursuskatalog 2018-19 er ude nu!
3. Finansloven er vedtaget incl. ny model for inklusionstiskud
4. Nye stramninger på tilsynet på vej
5. Nye regler for tilsynsførende
6. Tilsynsrunde om specialundervisning afsluttet
7. Dialogmøder og lederkurser i januar 2018
8. Konference om Digital Projektdidaktik
9. Nyt fra kontoret
10. Nyt fra skolerne
11. Kalender

Godt nytår!

FKFs kursuskatalog 2018-19 er ude nu!

Finansloven er vedtaget

Med hiv og sving lykkedes det regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti d. 22. december at få landet finansloven for 2018. Fordi der var så mange dagsordener i spil, gik det næsten ubemærket igennem, at friskolernes koblingsprocent blev øget med yderligere en procent til nu 76%. Den ekstra procent er dog øremærket børn med specielle behov og fordeles som beskrevet nedenfor.

Nyt takstkatalog kan ses her.
Ny tilskudsberegner kan ses her.
 

Ny model for inklusionstilskud

Bevillingen til inklusionstilskud forøges med 80 % fra 39 millioner om året til 70 millioner kroner.

Den nye model indebærer at tilskuddet fordeles med fire forskellige takster, som afhænger af skolens elevtal. Det vil ske efter takster, som fastsættes på de årlige finanslove, således at der knyttes en takst til hvert af de fire intervaller som skolerne fordeles i: 0-149 elever, 150-299 elever, 300-449 elever og skoler med 450 elever og derover. Intervallerne skal forstås som en trappemodel, hvor tilskudstaksten er højest for de mindste skoler. Det er skolens elevtal pr. 5. september i året før finansåret der danner grundlag for tildelingen af inklusionstilskud. Taksternes størrelse er i princippet til forhandling hvert år, fordi de ikke er lovfæstede, men fastsættes på finansloven.
 
Indtil den nye lov træder i kraft, vil skolerne få inklusionstilskud efter den hidtidige model, hvor alle skoler modtog 70.000 kr. i årligt inklusionstilskud. Efter d. 15. marts vil tilskud for perioden 1. januar til 15. marts blive beregnet om, således at den nye model og de vedtagne takster i finansloven får virkning for hele 2018.
 
Det hidtidige krav om, at skolerne i årsberetningen skal redegøre for anvendelsen af inklusionstilskuddet falder bort. Begrundelsen for dette krav var blandt andet, at undervisningsministeriet ønskede at få information, som kunne indgå i overvejelserne om en permanent model for inklusion af elever, der ikke længere er omfattet af inklusionsbegrebet. Den permanente model afløser dels overgangsordningen i skoleårene 2013-14 og 2014-15 med aftrapning af specialundervisningstilskud, dels det faste inklusionstilskud på 70.000 kr. pr. skole vedtaget i december 2012, dels et midlertidigt tilskud på 300 kr. pr. årselev fra august 2014 til december 2016.

Nye stramninger på tilsynet på vej

Der er tale om endnu en omgang stramninger udløst af en kombination af modvilje mod muslimske skoler og enkeltstående tilfælde af misbrug af lovgivningen, som allerede har ført til lukning af skoler ved anvendelse af de nugældende regler.

Aftalen er omsat i et udkast til lovforslag, der har været i høring i december måned. Høringen afsluttedes den 5. januar, og lovforslaget forventes fremsat i Folketinget i februar måned med henblik på at træde i kraft den 1. maj 2018. 

Hovedpunkter i lovforslaget er:

1. En ny midlertidig godkendelsesordning i forbindelse med oprettelse af en fri grundskole.  Ordningen indebærer, at Undervisningsministeriet skal godkende den anmeldte skole, inden den kan påbegynde undervisning. Af lovbemærkninger kan man forstå, at ministeriet blandt andet ønsker at sikre sig, at personer eller organisationer, der tidligere har spillet en problematisk rolle i en tilsynssag på en fri grundskole om frihed- og folkestyrekravet eller uafhængighedskravet, ikke er involveret i oprettelsen af en ny skole. Der er altså tale om, at man på baggrund af personers holdninger eller tidligere handlinger, kan nægte en ny skole at starte op. 
2. Lukning af en skole uden, at der har været ført et skærpet tilsyn. Som det er nu, kan ministeren først træffe afgørelse om at lukke en skole på baggrund af et skærpet tilsyn. Med lovforslaget vil ministeren få mulighed for at lukke en skole, "hvis ministeren finder, at skolen åbenlyst ikke opfylder kravene i § 1, stk. 2, 2. pkt." - det vil sige frihed- og folkestyrekravet, herunder kravet om demokratisk dannelse og ligestilling mellem kønnene. I bemærkningerne tilføjes, at der skal være tale om "helt åbenlyse og tungtvejende grunde". Det er alene kravet om et forudgående skærpet tilsyn, der fjernes. Alle almindelige forvaltningsretlige regler med sagsoplysning, partshøring m.v. finder fortsat anvendelse. Vi finder det betænkeligt, at den til enhver tid siddende minister kan lukke en skole uden at tilsynet har gjort sit arbejde færdigt! (Man kan selv lege lidt med personer i folketinget, der på en ministerpost ville udnytte denne lov til det yderste for at ramme bestemte friskoler!!)
3. Oprettelse af en whistleblower-ordning, hvor alle kan henvende sig anonymt om mulige lovovertrædelser og andre bekymrende forhold på en fri grundskole. Til brug for ordningen opretter Undervisningsministeriet et særligt telefonnummer og en e-mailadresse. 
4. Observation af bestyrelsesmøder, forældremøder og generalforsamlinger. Med forslaget får ministeriet adgang til som led i et tilsyn med overholdelse af uafhængighedskravet, at deltage som observatør ved for eksempel bestyrelsesmøder. Dette er allerede muligt med de nuværende bestemmelser, men lovbefæstes hermed.
5. "Forbud" mod anonyme donationer over 20.000 kr. Hvis en skole fremover modtager en anonym donation på over 20.000 kr., skal skolen enten returnere pengene, eller hvis dette ikke er muligt, indsætte pengene på en konto i Undervisningsministeriet. Donator kan få tilbagegivet pengene fra Undervisningsministeriet inden for en periode på 6 måneder - herefter tilfalder donationen statskassen. Bestemmelsen er tidsbegrænset til 31. juli 2029.

Nye regler for tilsynsførende

1. Valgperioden for tilsynsførende. Den er nu nedsat fra 4 år til højst 2 år.
2. Genvalg af den tilsynsførende er nu pålagt begrænsninger, således at den tilsynsførende højst kan fungere i 6 år indenfor for en periode på 11 år ved samme skole.
3. Betinget gencertificering. Hidtil har STUK (Styrelsen for Kvalitet og Undervisning) i særlige tilfælde udstedt en betinget certificering, når en valgt tilsynsførende ikke har gennemført uddannelsen på valgtidspunktet på betingelse af, at vedkommende gennemfører det førstkommende kursus. Nu indføres en tilsvarende betinget godkendelsesordning i forhold til gencertificering, som kan være aktuel, hvor en tilsynsførendes gencertificering ikke er på plads ved et valg.

4. Den digitale tilsynserklæring indføres nu. Tilsynserklæringen skal afgives i elektronisk form via en portal på Undervisningsministeriets hjemmeside. Erklæringen skal afgives i perioden 1. maj til 10. juni.

5. Donationer. Hvis skolen modtager donation fra en navngiven donator, skal skolen oplyse donator om, at skolen er forpligtet på at offentliggøre oplysninger om givers navn og adresse på skolens hjemmeside, og at oplysningerne er givet videre til STUK. Dog kan donator frabede sig, at oplysninger om navn og adresse offentliggøres.

6. Tilsynserklæringens indhold. I bekendtgørelsen er der tilføjet 2 forhold til de krav, som tilsynserklæringen skal leve op til:

• Tilsynet skal vurdere om lovens krav om dansk som undervisningssproget er opfyldt
• Alle donationer skal oplyses – jf. friskolelovens § 9 d. stk. 5. 

7. Honoraret til den tilsynsførende sættes op 

• Skoler med op til 55 elever: 7.000 kr. (tidligere 6.000 kr.) 
• Skoler med 55 – 109 elever: 12.000 kr. (tidligere 10.000 kr.) 
• Skoler med 110 – 219 elever: 18.000 kr. (tidligere 20.000 kr.) 
• Skoler med flere end 219 elever: 24.000 kr. (tidligere 20.000 kr.) 

Beløbene er pr. skoleår pr. skole. Er der flere tilsynsførende ved skolen deles beløbet mellem de valgte.

Tilsynsrunde om specialundervisning afsluttet

En skole mistede tilskuddet til specialundervisning

Undervisningsministeriets Styrelse for Undervisning og Kvalitet (STUK) har i december måned rapporteret fra en tilsynsrunde, som har haft fokus på tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. 9 skoler har været udtaget til dette tilsyn, som blev indledt i juni måned (heriblandt Peterskolen i Rønne, som fik ros for deres håndtering af tilskuddet).
 
STUK har især hæftet sig ved, at skolernes planer for indsatsen, som jo skal foreligge inden der pr. 5. september søges om tilskud, kan forbedres. Der er behov for vejledning på området, og ministeriet vil på den baggrund udarbejde en skabelon, som skolerne kan anvende.
 
Desuden har man i STUK hæftet sig ved, at såvel skoler som revisorer skal skærpe opmærksomheden på fristerne – navnlig, at den 5. september er den tilskudsudløsende dato, hvor ansøgningskravene skal være på plads. Denne opmærksomhed omfatter naturligvis også udtalelsen fra PPR.
 
Tilsynsrunden omfattede såvel gennemgang af materiale, som de 9 skoler havde indsendt, og tilsynsbesøg på skolerne. 3 skoler opfyldte uden bemærkninger betingelserne for at modtage tilskud. På 5 skoler gav tilsynet anledning til bemærkninger, og for 1 skole resulterede tilsynet i, at hele tilskuddet til specialundervisning blev trukket tilbage.

Dialogmøder i januar 2018

Møderne afholdes følgende steder:

Mandag d. 15. januar kl. 17-20.30 på Filipskolen på Amager
Tirsdag d. 16. januar kl. 17-20.30 på Lykkegårdskolen i Kolding
Onsdag d. 17. januar kl. 17-20.30 på Videbæk Kristne Friskole

I lyset af den politiske udvikling og de stramninger, der nu igen rammer de frie skoler, så har vi besluttet at temaet denne gang er: "Hvor demokratiske er de kristne friskoler?

Der bliver et oplæg, der belyser de kristne friskoler i et historisk og teologisk lys. Et oplæg, der klargør den aktuelle politiske dagsorden, og et oplæg der ser på den juridiske vinkel  bl.a. i forhold til skolernes vedtægter. Der vil også være tid til, at man på den enkelte skole overvejer, om der er forhold, der skal behandles grundigere efter dialogmøderne.
Vi håber at se rigtig mange bestyrelsesmedlemmer og ledere til disse vigtige drøftelser.
OBS: Tilmeldingsfristen er overskredet, men vi modtager fortsat gerne tilmeldinger

Lederkurser d. 25.-26. januar

Konference om Digital Projektdidaktik

Johannesskolen i Hillerød har været med i et to-årigt forskningsprojekt, hvor man har undersøgt, hvordan man kan bruge digitale hjælpemidler i projektarbejde blandt andet til at understøtte værdigrundlaget på frie skoler.
Det er midler fra Videncenter for frie skoler, der nu er blevet kanaliseret over i dette projekt i samarbejde med Videncenter for læring under UC Lillebælt.
To års undervisning er blevet observeret og beskrevet og der indbydes nu til en konference, hvor resultaterne offentliggøres og det drøftes, hvordan fremtidens projektarbejde på frie skoler kan understøttes digitalt.

Konferencen er d. 15. marts 2018 på Den frie Lærerskole i Ollerup. Program udsendes senere, men overvej allerede nu, hvem der skal med og høre om den nyeste forskning.

Nyt fra kontoret

Løntabel - fælles for ansatte på frie grundskoler - pr. 01.01.2018
Løntabellen er en foreløbig løntabel - se beskrivelse på løntabellens forside.
Er opdateret med de nye generelle satser vedr. befordring, dagpenge, time- og dagpenge samt gruppelivaftale nr. 26001-1
 
Dagpengesatser 2018
Ledighedsdage – fuld tid: 860 kr.
Ledighedsdage – under 4 timer pr. dag: 430 kr.

Nye kørselstakster
Pr. 1. januar 2018 stiger kørselstaksterne med en hel øre.
Taksten bliver derfor 3,54 kr. på den høje takst og 1,94 kr. på den lave takst.
Som udgangspunkt anvendes den lave takst, medmindre der er lavet en særlig aftale med leder om den høje takst.

Persondataforordningen:
Der er link til Datatilsynets vejledninger på vores hjemmeside.

BUPLs krav om overenskomstdækning i skoletiden blev afvist i voldgift
Ved en voldgift i starten af december havde BUPL indklaget skoleforeningerne, herunder FKF, med krav om, at det skulle anerkendes, at pædagoger kunne være ansat på BUPL-overenskomst for den del af deres arbejde, der måtte foregå i skoletiden, f.eks. med understøttende opgaver i undervisningen mm.
Dette synspunkt har skoleforeningerne afvist med henvisning til den tidligere voldgift på lærerområdet, der blev afgjort i 2013. Her var der en vidtrækkende kendelse, der fastslog, at læreroverenskomsten på det frie skoleområde også dækker en række supplerende og understøttende funktioner i skoletiden, udover den almindelige undervisning. Denne kendelse har reelt betydet, at alle opgaver med og omkring elever i skoletiden anses for lærerarbejde, medmindre der er tale om konkrete individuelle støttepædagogiske opgaver eller lignende. Dette betød, at en række frie grundskoler måtte lade pædagoger overgå delvis til læreransættelser, såfremt de skulle fastholdes med arbejdsopgaver i skoletiden.
Den netop overståede voldgift anlagt af BUPL fastslog utvetydigt, at BUPL-overenskomsten ikke kan ændre ved dette forhold. Opmanden afviste BUPLs påstande og krav og præciserede – i overensstemmelse med vores synspunkter – at skolernes overholdelse af læreroverenskomsten er en tilskudsbetingelse, som er fastslået i Lov om friskoler og private grundskoler §7. Heri ligger også en prioritering af regelgrundlaget og overenskomster. Læreroverenskomsten skal følges, og dens bestemmelser – herunder fagretlige afgørelser – står over øvrige overenskomster, som foreningerne måtte indgå.
Selvom vi i skoleforeningerne gerne ser, at øvrigt personale (herunder pædagoger) udover lærere kan deltage i skoletiden som skoleassistenter eller tilsvarende, må vi acceptere den tidligere afgørelse fra 2013 og dens vidtrækkende konsekvenser. Skal vi have ændret på dette forhold, skal der findes nye veje, herunder må politiske løsninger overvejes.
I lighed med alle de øvrige overenskomstområder, der nu skal forhandles i de kommende måneder, vil der vil blive indledt forhandlingsmøder med BUPL i starten af 2018.

Nyt fra skolerne

Stefan Maksten har meddelt bestyrelsen for Filipskolen i Ålborg, at han har fået nyt job som lærer på Blære Friskole fra 1. februar 2018. Begrundelsen for jobskifter er stresssymptomer og derfor et ønske om at have mindre forpligtelser i dagligdagen.
Bestyrelsen har konstitueret viceskoleleder Vibeke Gerløv i stillingen, mens man overvejer den fremtidige ledelsesstruktur.

Lemvig Kristne Friskole kæmper fortsat for sin eksistens. I dette skoleår har skolen ikke elever elever nok til at opnå statstilskud, men skolen kører alligevel videre på støtte fra fonde, gaver fra venner og lignende. Skolens ledelse og medarbejdere er dog optimistiske, da der er en del børn skrevet op til de kommende år, så målet er, at man fra skolestarten i august 2018 igen har elever nok til at opnå statstilskud.
 

Kalender - kurser og møder

2018

Et nyt år med nye muligheder