|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
05.01.18: Onlinespil bruges som nyt våben i kampen mod abortbegrænsninger i USA
Det amerikanske onlinespil 'Trapped' har et klart politisk budskab. Navnet er afledt af betegnelsen TRAP, der bruges om lovgivning, der er målrettet abortklinikker (Targeted Regulation of Abortion Providers). Spillets budskab er, at det er blevet svært og dyrt at få abort i USA. Spilleren går i den gravide kvindes sko og møder modvillige gynækologer og uærlige kvinder på KriseGraviditesCentre, der kun ønsker at lægge hindringer i vejen for den, der vil have abort. Spillets helte er kvinder, der donerer penge til aborten.
National Right to Life skriver i sin kritik af spillet: "Hvad som helst der udgør det mindste bump på vejen mod abortklinikken, f.eks. at kvinden skal se sin baby på ultralyd eller vente et par dage, før hun endelig bestemmer sig, fremstilles som eksempler på TRAP. Enhver lov, der forlanger, at abortklinikker lever op til bare minimale sundhedsstandarder præsenteres som TRAP."
Spilleren kan også deltage i et angreb på et 'Krisegraviditets Center', og disse beskyldes i øvrigt for at lyve for de gravide. "Spillet påstår, at det er til for at støtte kvindens valg, men spilleren får aldrig muligheden for at vælge livet for kvindens barn," skriver Life News
Find trailer her: YouTube.
04.01.18: Pandora skal selv bestemme, om hun lukker et barn med Downs syndrom ud af æsken
Christopher Arzrouni stiller nogle meget logiske spørgsmål i Information:
 "Selektion har altid spillet en naturlig rolle i tilblivelsen af et barn – og især efter aborten blev gjort fri. Så hvorfor skulle det egentlig være grimmmere og mere uetisk at fravælge et foster med Downs syndrom end at fravælge et foster, der kommer ubelejligt? ... Fra det øjeblik myndighederne tillod abort, åbnede man Pandoras æske og tillod forældrene at udøve negativ selektion. Lige siden har diskussionen handlet om grader af selektion – og ikke om egentlige principper."
Dette indlægs kølige og logiske forsvar for fri adgang til selektion viser, hvor vigtigt det er for Retten til Liv at bruge kræfterne på det helt basale forsvar for det enkelte menneskes ret til livet: Intet menneske skal sorteres fra. Vi må finde andre løsninger - sammen!
06.01.18: Presset til abort?
En ung kvinde, der presses af sin kæreste til en abort, hun ikke har lyst til, skriver til sexlinien. Læs her det svar, hun får. Det er interessant, at brevkassen oplyser om den nedsættelse af personlig frihed, som et barn medfører, men ikke nævner muligheden for psykiske eftervirkninger efter abort, der netop er størst, hvis kvinden er i tvivl om sin beslutning.
Dette er et eksempel på, at den uvildige rådgivning ikke findes, da valg af information altid vil være vægtet.
Besøg også Abortliniens brevkasse se den rådgivning der gives der.
02.01.18: En abortsamtale med moskvapræsten Fader Dmitry Smirnov
Officielle tal viser, at 930.000 russiske kvinder afbryder svangerskabet hvert år. Dette er en halvering af antallet siden 1995 og kun en syvendedel af, hvad det var i Sovjetunionen i 1965, da der var 3 gange så mange aborter som fødsler. Men den russiske abortrate er fortsat betydeligt højere end raten i Vesteuropa og USA.
Myndighederne støtter kvinder, der beholder deres barn, med betydelige økonomiske bidrag, og også den ortodokse kirke er aktiv imod abort. Læs hvordan den afholdte moskvapræst Fader Dimitry Smirnov møder den gravide i nød.
(Foto fra en væg i Moskva: "Barndommen er sjælens mest perfekte tilstand. Du elsker alle og du bærer ikke nag." Frans Mikkelsen.)
30.12.17: Forfatter i ny abort-bog: »Jeg ser intet problem i at bruge abort som prævention«
Australieren Erica Millar har netop udgivet bogen ’Happy abortions’, der er et forsvar for tanken om den lykkelige abort og et opgør med den 'abortmodstand', som aborttilhængere giver udtryk for, når de siger, at en abort er en ulykkelig beslutning.
Erica Millar skriver: "Mange, der går ind for fri abort, bruger som argument, at en allerede forfærdelig oplevelse ikke bør gøres endnu værre ved at kriminalisere kvinden. De siger, at kvinder udelukkende får aborter, når de virkelig er nødt til det, og at aborten altid vil forvolde kvinden lidelse. Deres argument for fri abort er, at kvinder ikke får mere lyst til at få aborter af, at det er lovligt. Det synes jeg, er et helt forskruet argument. Argumentet bør være, at kvinden har ret til selv at bestemme over sin egen krop og sin egen fremtid".
Man skal jo nok læse bogen for at finde ud af, om Erica Millar virkelig er konsekvent i sin holdning og mener, at kvinden er suveræn i forhold til sin krop - i hele graviditeten og uden forbehold. Den undertrykkelse af den ufødtes ret som medmenneske, som dette bringer med sig, er rystende.
Bogen kan ses som en reaktion imod den åbenhed, der de senere år er opstået omkring kvinder, der har fået det svært efter deres abort. Men den udstiller samtidig mange aborttilhængeres grundproblem: Abort tænkes som den rigtige løsning, men føles forkert.
Læs også reaktionen:
04.01.18: Sygeplejerske: Aborter er skadelige og bør undgås.
Det fylder mig med afmagt at skulle forsøge at argumentere imod en lykønskning med abort. Men da jeg trues af en folkestemning, der mener, at aflivning af mennesker og mennesker-in-spe er godt, forsøger jeg alligevel.
Vi er nogle, der er taknemmelige for, at vi ikke endte som aborter. Som er glade for, at vi slap igennem og fik den gave og opgave, som livet er. Som derfor bl.a. trofast fejrer hinandens fødselsdage år efter år. (Begge artikler kræver Politiken abonnement).
|
|
|
|
|
|
|
|
Pluk fra pressen
|
_______________________
_____________________________
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
