Copy
Nyhedsbrev fra Morten Funder Fotokunst
Se dette nyhedsbrev i din browser
Forward
+1
Share
I dette nyhedsbrev kan du læse om:
- marts/april (hele Påskeugen+) · Havnegalleriet i Dragør

I de kommende nyhedsbreve vil jeg skrive mere om min deltagelse på:
- 13. - 15. april · Kunstmessen 
Eventyrlig Kunst i Bogense
- 10. - 22. maj · 
Marienlyst Slot i Helsingør
- 14. - 20. maj · Helligåndshuset i København med kunstnergruppen BLIK
- 25. - 27. maj · MUSICON Kunstfestival i Roskilde
- juni · Helligåndshuset i Kbh. med kunstnergruppen VARIABLERNE

På havnen i Dragør

Havnegalleriet

Separatudstilling af min fotokunst i det hyggelige lille galleri beliggende i Dragørs gamle bydel midt på havnefronten. 

Min hustru og jeg syntes så godt om at udstille i Havnegalleriet i Dragør i oktober 2017, og da vi igen fik mulighed for at benytte det hyggelige lille galleri, denne gang i Påsken, slog vi straks til.

Udstillingen viser en kombination af fotokunst til væggene, og min hustru Joan Berg's nyeste designs af sine håndlavede tørklæder i lækker merinould håndfiltet på silke. Da min hustru og jeg gensidigt inspirerer hinanden i udvikling af vores kunst, vil man ofte kunne se at farver, linier og stil harmonerer sammen.

Som et supplement til min fotokunst, glæder jeg mig endvidere til for første gang at vise, at jeg også frembringer keramisk brugskunst i stentøj med skulpturelle undertoner. Læs om dette på min nye keramikside her.

Udstillingen begynder med

fernisering

Langfredag den 30. marts kl. 11 - 18
 
hvor både min hustru og jeg vil glæde os til at hilse på dig/jer.

Udstillingen er herefter åben hver dag 31. marts - 4. april (også i Påsken) kl. 11 - 18.
Sidste dag er torsdag den 5. april, hvor vi holder åbent kl. 11 - 14.

Du finder Havnegalleriet på adressen Strandlinien 17, 2791 Dragør. Det ligger lige ved siden af ishuset, som har lovet at holde åbent, selvom foråret i skrivende stund ikke synes lige om hjørnet.

Læs mere om hele arrangementet her ...

Se sidste nyt fra mine aktuelle udstillinger - klik her
Facebook
Facebook
Instagram
Instagram
Hjemmeside
Hjemmeside
YouTube
YouTube

Næste udstillinger / messer

Nedenfor kan du læse om de næste af mine udstillinger, der er under planlægning. Når jeg får fastlagt programmet for hver af dem, vil du modtage en invitation med yderligere informationer op til den enkelte fernisering / udstilling / messe.

Jeg vil altid bestræbe mig på at give dig uddybende oplysninger om hvert udstillingssted, så du på denne måde får interessant baggrundsviden.

Eventyrlig Kunst

13. - 15. april
På den årlige kunstmesse i Bogense udstiller og sælger 48 nationale og internationale kunstnere egne værker – maleri, skulptur, grafik, akvarel, grafisk tryk, relief, glas, keramik, fotokunst, tekstil, tegning, bronzestøbning, serigrafi. Min hustru Joan Berg og jeg er to af de udstillende kunstnere.

Helligåndshuset

14. - 20. maj
Kunstnergruppen BLIK udstiller denne gang om foråret i Helligåndshuset med fernisering mandag 14. maj kl. 17 – 19. Jeg deltager på denne fællesudstilling.

Helligåndshuset

11. - 17. juni
Jeg er blevet gæsteudstiller hos kunstnergruppen VARIABLERNE, som afholder deres sommerudstilling i Helligåndshuset uge 24.

Marienlyst Slot

10. - 22. maj
Jeg deltager på en fællesudstilling på Marienlyst Slot arrangeret af Kunstforeningen for Helsingør og Omegn i anledning af foreningens 70 års jubilæum.

Der er fernisering den 10. maj, hvor en lokal kulturpersonlighed vil holde festtalen og indvie udstillingen

MUSICON

25. - 27. maj

Endnu en gang omdannes en af bydelen Musicon's store rå betonhaller til et fascinerende og farverigt udstillingsareal, der over tre dage danner ramme om Kunstfestivalen. Jeg deltager her i lighed med sidste år.

Som modtager af nyhedsbrevet, giver jeg

10 % rabat

Jeg håber at se dig på en af mine messer eller til en af mine udstillinger. Hvis du printer forsiden af mit nyhedsbrev ud og tager det med på en af de annoncerede udstillinger, eller du viser mig nyhedsbrevet på din tablet/smartphone, vil jeg give dig 10 % rabat, hvis du køber et af mine værker.

 

Med venlig hilsen
Morten Funder

 
Copyright © 2018 Morten Funder - Fotokunst, All rights reserved.


 
Ønsker du ikke længere at modtage mit nyhedsbrev, kan du afmelde dig her
Hvis du ønsker at ændre dine indstillinger, kan du opdatere din profil her

Har du fundet mit nyhedsbrev uden at være på mail-listen, har du mulighed for at tilmelde dig her:

Email Marketing Powered by Mailchimp