Copy
Bog på vej fra Carlsen
Kan venskab redde dig tilbage til virkeligheden?
Download foto her:

Fakta om bogen
:
Titel: Elmer Baltazar - rejsen til Arkadia
Forfatter: Tobias Bukkehave
Omfang: 352 sider
Pris: 149,95 kr.
Udkommer: 5. februar 2018

Baggrunden for historien:
Som forfatter - og familiefar der spiller X-box om natten med lyttebøffer på, så hans femårige datter ikke kan råbe ham op, når hun vågner og er tørstig - er Tobias Bukkehave optaget af, hvad iPads, mobiltelefoner, spil og internet gør ved forbindelsen mellem os mennesker. Hvad sker der med øjenkontakten, berøringen og nærheden? Behøver vi disse ting, når vi kan få det smukkere, bedre og mere spændende på nettet? Tobias Bukkehave er vokset op i 80’erne og er tydeligt rundet af alt lige fra Star Wars, Gremlins og Tron til vor tids Stranger Things. Hans historier dyrker det spielbergske sammenstød mellem fredelig provinshverdag og fantastiske verdener.

Læs læseprøve på bogen her:
Tobias Bukkehave:

Elmer Baltazar

Rejsen til Arkadia

En fantasyroman om at forsvinde helt derind i en digital verden, hvor kun et ægte venskab kan redde en tilbage til virkeligheden.

Elmer er en dreng med lidt for store krøller, der elsker fodbold. De fleste af hans venner spiller computer, og han fatter ikke, hvordan man kan græde over at dø i et computerspil. Faktisk synes han, det er lidt komisk, men det holder han for sig selv.

Emmy fra klassen elsker at spille computer. Allerhelst spiller hun Eye Master II, hvor hun er krigeren Lorac, der slagter alle modstandere. Og så dufter Emmy på en måde, som gør Elmer dejligt svimmel.

Skæbnen vil, at Elmer og Emmy skal lave projektarbejde sammen i skolen, og derfor er Elmer pludselig nødt til at skaffe en Ipad. Det er dog svært, når man ikke har nogle penge. Heldigvis får Elmer et hint af en mystisk dame med lysende grønne øjne ved et busstoppested. Et hint om en mystisk butik, der sælger billigt udstyr. Og dér får Elmer en iPad af Xinxin, en sær, gammel kineser med gedeskæg og sivhat.

IPaden viser sig at være en portal til en anden verden, og da Emmy tjekker den, forsvinder hun. Elmer fatter ingenting, men han er nødt til at prøve at redde sin nye veninde, og snart befinder han sig i Arkadia - en verden med drager, sorte riddere og magi. En verden, hvor der er udlovet en dusør på Elmers krøllede hoved. En verden, hvor mørkets dronning regerer med sort magi og Emmy ved sin side.  

Kan Elmer nå at redde Emmy, før hun er fuldstændigt opslugt af dronning Rania? Og vil Emmy overhovedet reddes? 

Henvendelse om interview til Søren Anker Madsen sam@lrforlag.dk, telefon 36 15 67 50
Find billeder på vores PRESSESITE!
Pressemateriale, forsidefotos og forfatterfotos på www.carlsen.dk/presse
Bestilling af eksemplar med henblik på anmeldelse sendes til e-mail: presse@lindhardtogringhof.dk
Facebook
Instagram
YouTube
Twitter
Hjemmeside
Vores adresse:
Lindhardt og Ringhof
Vognmagergade 11, 4. sal
København 1148
Denmark

Føj os til din adressebog

Copyright © 2018 Lindhardt og Ringhof, All rights reserved.