|
|
I sidste uge var vi værter for et guldbryllup. Tænk, de blev gift i 1968.
Deres venner satte denne æresport op på professionel vis. De var vandt til det.
Nu vi taler om gammel kærlighed, minder vi om den pågående cliffhanger:
I dette nyhedsbrev kan du læse om Ane og Jens' kærlighedsliv og andet privat. Det kan komme når som helst, så du må hellere læse det hele.
|
|
|
Til guldbrylluppet forleden, præsenterede guldgommen Muld som 'utraditionel, men til gengæld hyggelig'. (Jens viskede til Ane, Hellere det, end traditionel og uhyggelig).
I går var vi således værter for en utraditionel og hyggelig bryllups- og dåbsfest med et imponerende lydniveau.
Kærligheden blomstrer på Muld (endnu en teaser), og her kan man se salen med Mulds service og brudeparrets styling.
|
|
|
Du har alt at vinde og intet at tabe, når du dyrker dine egne birkes. Bare så opiumsvalmuer i din foretrukne farve, og du får blomster, flotte frøstande, birkes og frø til næste år.
Billede og tekst fra Mulds Instagram feed, @mulddamgaarden.
|
|
|
Apropos frø, så holder foreningen Frøsamlerne deres forårsmøde hele næste weekend på Liselund ved Slagelse. Vi anbefaler varmt at være medlem og deltage, ikke mindst under det legendariske frøbytte (frøorgiet) lørdag aften.
Lørdag formiddag holder Ane flere oplæg/foredrag om Muld.
|
|
|
Vi er så småt begyndt at så indendørs. Her ses Mulds allerførste nye planter sæson 2018. Det er chilier og pebre af forskellige sorter. Hvis alt går som det plejer, når de at blive til kraftige buske, der forsyner os med masser af frugter fra sensommer til sent efterår.
|
|
|
Når vi skal lave mad, forsyner vi os i laden. Timianen man kan skimte her, overvintrer i et bed.
Vi er stort set selvforsynende året rundt, dog køber vi smør, chokolade, havregryn, appelsiner, oksekød m.m. til privaten.
Vores gæster får en mere dogmatisk oplevelse.
|
|
|
Et ungdomsbillede af Ane og Jens fra 1998.
Muld taler ud
Vi fortæller tit hvordan Muld startede som et protestprojekt, inspireret af et ophold i råvareforkælede Paris.
Dengang var Ane og Jens allerede et etableret par med både børn og vielsesattest. Men hvor kom det egentlig fra?
Hvis du ikke er til autentisk romantik og intime detaljer, men kun er interesseret i mad og landbrug, bør du springe dette kapitel over, for her kommer den nøgne historie bag Muld.
I 1994 startede Ane og Jens begge på Musikvidenskabeligt Institut (Københavns Universitet). Jens havde spillet trompet på en seriøs, nørdet og opslugt måde i årevis (Clarke), Ane sang Bach, ny kompositionsmusik (dyt båt pling plong) og liturgisk musik fra middelalderens klostre.
De to kom på samme hold, sammen med andre gode folk, hvoraf en del hang mere ud ved kaffeautomaten og bordtennisbordet end ved historiebøgerne. Ane var venner med alle, Jens var vild med Ane.
En dag i møblementet ved kaffeautomaten dristede Jens sig til at binde Anes snørebånd (Dr. Martens), der var gået op. Ane syntes det var hyggeligt, Jens' hjerte bankede vildt.
Jens skulle altid den samme vej som Ane, når de cyklede fra MI. Således også en dag hvor hun havde et ærinde i en butik. Jens holdt cyklerne, og da Ane kom ud med sin ingefær var det ham der åbnede hendes rygsæk og lagde den derned, så hun ikke behøvede at tage rygsækken af. Det sidste var det gentlemandige påskud for at blive yderligere intim.
Sådan udviklede Jens' forhold sig til Ane sig langsomt: Stille og roligt længere og længere over grænsen fra ven til ... noget meget mere? Han levede i håbet.
En dag fik han arrangeret at de skulle hjem til ham og spise aftensmad ('hvorfor lave mad i hver sin lejlighed, når man kan nøjes med at lave det i en'). Ane havde efterhånden fattet hvad det hele gik ud på, og ringede desperat til resten af bordtennisholdet, for at få dem med. Til Jens' store lettelse tog de ikke (fastnet-)telefonerne.
Jens diskede op med blåmuslinger, hvidvin og foreller.
Da de stod i en bristefærdig stilhed og kiggede på forellerne stege på panden, var Ane i panik. Jens var hendes gode ven, og nu skulle han til at gøre noget grænseoverskridende, så hun måtte såre ham når hun afviste ham. Venskabet hang i en meget tynd tråd.
I det samme gjorde Jens noget grænseoverskridende. Han vendte Ane bort fra forellerne og kyssede hende.
Men lige da skete der noget uforklarligt, noget magi, og alt ændrede sig fra det ene øjeblik til det andet. Panikken var pludselig helt væk, og Ane tænkte, Nu har jeg en rigtig kæreste. Det var jul. Hun gav det til sommerferien.
Da MI nu havde leveret varen, droppede de hurtigt ud og blev gift. Det har de så været i over 20 år nu, de sidste fem år også som kolleger.
Ane havde ret i at de teknisk set var et dårligt match, men Jens havde ret i at de skulle være sammen. Kærligheden blomstrer som sagt på Muld, og Ane og Jens er ikke til at skille ad. Nok mest fordi Ane er så empatisk, rummelig og tålmodig, og Jens er så vild med Ane.
|
|
QUIZTID!
Hvem har skrevet dette nyhedsbrev?
Kan du gætte det, vinder du hele ethundrede ægte Muld-mælkebøtter.
Præmien kan indkasseres her på Muld i hele april.
Husk at få roden med.
Akvarel af en Muld-mælkebøtte: Rasmus Lange.
|
|
|
2018
I år har vi ikke i sinde at have mere end en portion gæster om ugen. Ellers kan vi ikke følge med i landbruget, og det går ikke. Den kvikke læser vil hævde at vi allerede bryder vores principper i uge 10, og det er sandt, men principper er jo til for at blive brudt i ny og næ.
Vi har allerede en del i bogen, og der er derfor nu 20 ledige uger tilbage, ud af de resterende 44 uger i 2018.
Så skynd dig at skrive/ringe til Ane, hvis du vil holde det ene eller det andet på Muld i år.
|
|
|
|
|
|
|