Copy
Nr 150 - Marts 2018

Overvågning af sundhedssektorerhvervede infektioner og antibiotikaaudit på plejehjem - HALT 3-projektet

I perioderne maj til juni og august til november 2017 udførte Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI), Statens Serum Institut, i samarbejde med lokalt hygiejneansvarligt personale en prævalensaudit om forekomst af infektioner og forbrug af antibiotika på 95 plejehjem i Danmark.

Denne prævalensaudit er en del af et europæisk projekt HALT 3 (Healthcare Associated Infections in European Long Time Care Facilities 3), som forestås af ECDC (The European Centre for Disease Prevention and Control).

Formålet med projektet er at sætte fokus på hygiejne, infektioner, multiresistente bakterier og forbrug af antibiotika på plejehjem, at øge vores viden om disse forhold på plejehjem og at belyse forholdene på plejehjem, såvel nationalt som internationalt, for at kunne målrette en fremtidig indsats på området.

HALT 3-projektet blev annonceret i CEI-Nyt (Nr. 141 - Marts 2017), hvor CEI søgte frivillige plejehjem og kontaktpersoner, som ønskede at deltage.

Kontaktpersoner var lokalt ansatte sygeplejersker på plejehjemmene eller hygiejneansvarlig sygeplejerske i en kommune eller region. Kontaktpersonerne udførte audit i samarbejde med det lokale personale. For alle plejehjemsbeboere blev registreret, hvorvidt en række kliniske karakteristika var tilstede eller ej, samt om beboeren havde tegn eller symptomer på infektion eller fik antibiotika.

Desuden blev for hvert af de deltagende plejehjem registreret forhold vedr. strukturelle og funktionelle karakteristika, samt grundlæggende informationer og oplysninger om hygiejne- og antibiotikapolitik.

I Danmark deltog 95 plejehjem fra 15 kommuner fordelt på de 5 regioner. I alt boede der 3.444 beboere på de deltagende plejehjem/afdelinger og heraf blev 3.346 beboere inkluderet i audit. Af de 3.346 beboere var 36,3 % mænd og 63,7 % kvinder. Gennemsnitsalderen var 84,3 år - 51,8 % af beboerne var 85 år eller ældre.

Kliniske karakteristika

Der blev registreret følgende kliniske karakteristika for de 3.346 beboere:

  • 9,0 % af beboerne havde urinvejskateter.
  • 0,1 % af beboerne havde IV-kateter.
  • 66,3 % af beboerne var inkontinente (urin og/eller fækal).
  • 49,2 % af beboerne blev bedømt til at være desorienterede/konfuse.
  • 36,7 % af beboerne var ikke gående, fordelt på 34,2 % som var kørestolsbrugere og 2,5 % som var sengeliggende.

I alt havde 227 beboere infektion, defineret som havende tegn/symptomer på og/eller fik terapeutisk antibiotikabehandling for en eller flere infektioner (en samlet prævalens på 6,8 %). Da 5 af disse beboere havde 2 forskellige infektioner, blev der i alt fundet 232 infektioner hos de 227 beboere.

Urinvejsinfektioner var den hyppigst forekommende type infektion med en prævalens på 2,8 %. Næsthyppigst var hud/sårinfektioner (inkl. hudinfektion pga. svamp og postoperativ sårinfektion) med en prævalens på 2,3 %. Herefter fulgte luftvejsinfektioner med en prævalens på 1,0 % og gastrointestinale infektioner (inkl. Clostridium difficile-infektioner) med en prævalens på 0,24 %. Øjeninfektioner forekom med en prævalens på 0,24 % og svampeinfektioner i mundhulen udgjorde 0,12 %.

I alt 350 beboere (10,5 %) fik antibiotika, hvoraf 129 beboere (3,9 %) fik mindst et præparat.

I alt var 226 beboere (6,8 %) i profylaktisk antibiotikabehandling.

Profylaktisk antibiotika blev primært givet til forebyggelse af urinvejsinfektioner med en prævalens på 6,4 %.

Strukturelle karakteristika

Alle de deltagende plejehjem var kommunalt ejede plejehjem. Alle havde plejepersonale hele døgnet; kun ét plejehjem havde en sygeplejerske til stede hele døgnet (1,1 %). 13 plejehjem (13,7 %) havde ikke ansat sygeplejersker, men udelukkende andet plejepersonale. Alle plejehjemmenes beboere havde egen almen praktiserende læge, men på 13 plejehjem var der tilknyttet en koordinerende læge, som bl.a. stod for lægefaglig behandling af beboere, uddannelse af læger tilknyttet plejehjemmet og koordinering af vaccinationspolitik på plejehjemmet.

54 plejehjem (56,8 %) havde en sygeplejerske med ansvar for infektionsforebyggelse og -overvågning, og 93 plejehjem (97,9 %) havde kontakt til en hygiejnesygeplejerske/-organisation i kommunen og/eller på et hospital. På 35 plejehjem (36,8 %) var der uddannelse af sygepleje- og andet sundhedsfagligt personale i infektionsforebyggelse.

På 8 plejehjem (8,4 %) var der et overvågningsprogram for institutionserhvervede infektioner på plejehjemmet. På 38 plejehjem (40,0 %) blev de beboere registreret, som var koloniserede/inficerede med multiresistente mikroorganismer. 41 plejehjem (43,2 %) havde udpeget en person med ansvar for generelle og supplerende hygiejniske forholdsregler i forbindelse med beboere, der var koloniserede med multiresistente mikroorganismer. 33 plejehjem (34,7 %) havde udpeget en person med ansvar for at undersøge og vidererapportere udbrud, og på 13 plejehjem (33,7 %) blev der givet feedback på overvågningsresultaterne til plejepersonalet. På 90 plejehjem (94,7 %) var der tilbud om influenzavaccination til alle beboere.

Da ordinering af antibiotika primært varetages af beboernes egen læge, var der på næsten ingen plejehjem tiltag i form af en antibiotikapolitik. Kun 2 plejehjem (2,1 %) havde skriftlige retningslinjer for rationel antibiotikabrug (god klinisk praksis) på plejehjemmet. Ingen plejehjem havde et system, som skulle minde det sundhedsfaglige personale om vigtigheden af mikrobiologisk prøvetagning med henblik på vejledning om bedste antibiotikavalg. 8 plejehjem (8,4 %) havde aftale med en apoteker/farmaceut vedr. rådgivning om antibiotikabehandling/valg på plejehjemmet, og 1 plejehjem (1,1 %) gav feedback til de alment praktiserende læger om antibiotikaforbrug på plejehjemmet.

Konklusion

Den udførte audit viser, at på en given dag har 6,8 % af plejehjemsbeboere en infektion, hvor urinvejsinfektioner, hud-/sårinfektioner og luftvejsinfektioner er de hyppigste med forekomster på henholdsvis 2,8 %, 2,3 % og 1,0 %.
I alt 10,5 % af alle plejehjemsbeboere får antibiotika og heraf får 6,8 % profylaktisk antibiotika.
Disse forekomster, samt en række andre faktorer, som bliver beskrevet i en kommende rapport, viser, at forekomsten af infektioner og antibiotikaforbrug har et betydeligt omfang blandt plejehjemsbeboere. Det stigende antal deltagende kommuner og plejehjem i prævalensaudit - i forhold til tidligere – betragtes som et tegn på en øget opmærksomhed på forekomsten af infektioner og antibiotikaforbrug på danske plejehjem.

Den danske rapport vil blive publiceret på CEI’s hjemmeside snarest.

Det samlede europæiske resultat af HALT 3-projektet foreligger endnu ikke, men forventes publiceret i forbindelse med den årlige europæiske antibiotikadag den 15. november 2018 på ECDC’s hjemmeside.

Infektionshygiejne – status for organisering i kommunerne

CEI sendte i februar 2018 et spørgeskema ud til landets 98 kommuner. Formålet var primært at belyse omfanget af og hvilke former for organisering, kommunerne har etableret inden for det infektionshygiejniske område. Undersøgelsen spurgte også ind til samarbejdsflader lokalt, regionalt og nationalt, hvilke områder og arbejdsopgaver, der er omfattet af kommunens hygiejneindsats samt uddannelsesbehov hos medarbejderne. Sideløbende blev de regionale infektionshygiejniske enheder i en tilsvarende spørgeundersøgelse spurgt om deres samarbejdsflader med kommunerne.

CEI modtog knap 100 besvarelser fra 51 kommuner, fra såvel personale i plejesektoren, hygiejnekoordinatorer og -konsulenter, hygiejnesygeplejersker og ledelse på forskellige niveauer samt enkelte svar fra den kommunale sundhedstjeneste.

Ultimo februar havde 10 kommuner en hygiejnesygeplejerske i en heltidsstilling, som dog kunne indeholde andre opgaver, fx kvalitetsarbejde eller andre patientsikkerhedsopgaver. En del kommuner havde ansat hygiejnekonsulenter eller -koordinatorer med opgaver på eget arbejdssted eller på tværs af flere arbejdssteder eller forvaltninger. Svarene afspejlede stor tilfredshed med erfaringsudveksling i kommunale og regionale netværk. Størstedelen af besvarelserne demonstrerede et særligt infektionshygiejnisk fokus rettet mod plejesektoren. Undersøgelsen viste også, at mindst 64 kommuner havde et regelmæssigt samarbejde med de regionale infektionshygiejniske enheder og MRSA-enhederne (ud over rådgivning relateret til konkrete borgere med udgangspunkt i mikrobiologiske fund). Samarbejdet omfattede bl.a. oprettelse af netværk, temadage, undervisning og rådgivning omkring multiresistente mikroorganismer.

En del besvarelser fremkom med ønsket om ansættelse af en hygiejnesygeplejerske i deres kommune, ligesom der også var flere, der efterlyste et udvidet samarbejde på tværs af kommunens forvaltninger. Svarene pegede også på et stort behov for mere uddannelse inden for infektionshygiejne.

CEI takker for de mange besvarelser. De overordnede resultater blev præsenteret på temadagen ”Infektionshygiejne i primærsektoren- hvad kan vi lære af hinanden?” afholdt på SSI 27. februar, se CEI’s hjemmeside. En mere detaljeret rapport vil blive publiceret i løbet af foråret. Resultaterne derfra vil blive anvendt af CEI og forhåbentlig også ude i landet i det fortsatte arbejde med infektionsforebyggelse, organisatorisk og på det praktiske plan. Resultaterne fra HALT 3-projektet nævnt ovenfor demonstrerer tydeligt behovet for den infektionshygiejniske indsats – både i lyset af, at kommunerne får flere opgaver med skrøbelige borgere, bl.a. i forbindelse med oprettelse af akutpladser, men også generelt i forbindelse med en både patient- og en borgerrettet indsats, der kan forebygge infektioner og dermed medvirke til at reducere antibiotikaforbruget og risikoen for yderligere resistensudvikling.

Statens Serum Institut
Central Enhed for Infektionshygiejne
Artillerivej 5
2300 København S
Telefon 3268 3751
e-mail: ceimail@ssi.dk
 
Hvis du ønsker at framelde dig dette nyhedsbrev, så klik her.