Copy
Få inspiration til oplevelser og fordybelse for børn
Nyhedsbrevet fra børnebiblioteket udkommer hver måned.

Buket af oplevelser i maj

Bemærk, at 1. maj lukker vi kl. 12.
Der er adgang til Selvbetjent Bibliotek i Borup og Herfølge frem til kl. 23.

Giv dit barn en god sprogstart 
10 sjove sproglege, der udvikler barnets sprog. Workshops for børn mellem 3 og 5 år og deres voksne
Onsdag 2. maj kl. 16.00 - 17.30

Ordkunst for børn: Et bord er et bord (Ølby Festival)
Vi skal bygge og digte med ord og brædder
Torsdag 3. maj kl. 11.00 - 14.00 i Ølby Kirkes menighedshus

Skrotrobotværksted (Ølby Festival)
Slip fantasien løs og lav den sejeste robot
Torsdag 3. maj kl. 11.00 - 16.00 ved UUV Køge Bugt Ølbycenter 53

Babybibliotek om zoneterapi og akupressur
Zoneterapi og akupressur kan afhjælpe forskellige gener hos spædbørn. Og så kan forældre bruge teknikkerne til forebyggelse.
Tirsdag 15. maj kl. 10.30 - 12.00 på Borup Bibliotek

Byvandring med barnevogn
Pak barnevognen og tag med Babybiblioteket og Køge Kyst ud på en hyggelig vandring der ender ved molen på Søndre Havn.
Onsdag 23. maj kl. 10.00 - 11.30 med start på Havnepladsen 

Insekt-træf
Giv insekterne en chance der hvor du bor
Lørdag 26. maj kl. 10.00 - 13.00 på Borup Bibliotek

CS:GO turnering for store børn og voksne
Vi gentager successen med Borup e-Sport
Lørdag 26. maj kl. 14.00 - 23.00


Babybibliotek om babymassage
Strøg, greb og øvelser som beroliger dit barn og giver det en følelse af glæde.
Torsdag 31. maj kl. 10.30 - 12.00 på Rishøj Minibibliotek

Endnu flere gode oplevelser
Oplev Ølby Festivalen, som har mange sjove aktiviteter for børn.
Deltag i release på Ordspilopper et idékatalog med sprogstimulerende aktiviteter og lege for småbørn, der kan bruges i hverdagen.
Se den smukke og interessante video om tid, der sender 5.A fra Asgård skole til finaleshowet i Århus, Forskningens Døgn - OM AL TID.
Skriv 500 ord om grænser, skrivekonkurrence for de 9-14 årige.

Børn i naturen.

Naturen er en dejlig legeplads og du kan bruge litteraturen til at forberede dig på hvad du kan opleve derude, eller dokumentere hvad du så, når du vender hjem igen.

Bliv inspireret

Læsevilje

Hvis læsning en udfordring for dit barn, er der mange bøger der er skrevet med blik for at det ikke skal være svært, samtidig med at de har en sjov eller spændende handling.

Få flere læsetips

Vi anbefaler

H. C. Andersens eventyr i perler
Når I har læst nogle af de gode eventyr af H. C. Andersen, får I også mulighed for at lægge nogle af hans eventyr i perler. Det kan f.eks. være Fyrtøjet, Klodshans eller ”Den lille pige med svovlstikkerne”. En hyggelig måde at forlænge en hyggelig og eventyrlig stund sammen i familen. 

Vi anbefaler

Fængselsmysteriet
Så er der igen brug for LasseMajas Detektivbureau.
Fangerne fra byens fængsel skal opføre et teaterstykke for byens borgere. Stykket er en stor succes, men hvor blev fangerne af? Godt at den lille by har de to detektiver Lasse og Maja, som igen må rede trådene ud. En sød og sjov og ikke særlig svær bog at læse

Vi anbefaler 

Pigen der kunne tale med hunde
Sofie ønsker sig kun én ting i fødselsdagsgave: hundehvalpe. Men hunde i Grønland er ikke bare kæledyr, de kan være farlige.
Sofie kan tale med hunde, men det er bare ikke alle hunde der forstår hende. En dag bliver hun bidt og må på sygehuset. Kim Leine skriver fantastiske bøger for voksne, men hans børnebøger er bestemt også spændende, barske og hjertevarme. 
 

Har du spørgsmål, ris eller ros til nyhedsbrevet og til bibliotekets service er du velkommen til at kontakte

Bibliotekar Randi D. Petersen
KøgeBibliotekerne
Kirkestræde 18
4600 Køge

Tlf. nr:  56 67 28 00


Dine oplysninger behandles fortroligt og videregives ikke.

Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet, hvorefter alle registrerede oplysninger slettes. 
Husk at oplyse, hvis du skifter e-mail adresse.