Copy
View this email in your browser

Tre mord på vidt forskellige måder. Roman noir, spændingsroman eller krimi?


Begrebet 'noir' er en betegnelse der oprindelig stammer fra filmverdenen. En 'film noir' er ifølge Gyldendal Den Store en "spillefilm, der kendetegnes ved en mørk, mareridtsagtig atmosfære. Film noir er præget af et pessimistisk livssyn, og alle filmens elementer — fx klipning, kameravinkler, musik — understreger filmens skæve univers." Man kan tilføje, at en noir adskiller sig fra en krimi ved ikke nødvendigvis at have som hovedformål at afsløre en morder, men nærmere at afdække samfundsforhold. 
 

I efteråret udkom på Palomar hvad man kan kalde en klassisk roman noir, nemlig Vildskab af Nicola Lagoia. Her afsløres allerede i flapteksten at der er tale om en ung kvindes død, og romanen går så ud på at afdække forholdene der leder op til den skæbne hun bliver offer for. 




Civilisationssammenstød over en elevator på piazza Vittorio, forårets første udgivelse, er skrevet af Amara Lakhous. Bogen kan nok bedst beskrives som en krimikomedie, og morderen afsløres da også til sidst, selv om romanen først og fremmest handler om det mest multietniske sted i Rom, nemlig piazza Vittorio. 



Om kort tid udkommer endnu en historie om et mord, nemlig Den sommer med hunden. Og morderen findes, men romanen er i lige så høj grad en såkaldt coming of age-roman om en sommer hvor fem drenge for altid bliver voksne, og venskabet brydes for først at blive genetableret mange, mange år senere. Den foregår i 1960'erne i et lille landsbysamfund syd for Venedig. 




Du kan møde Palomar to gange i foråret-sommeren til en snak om bøger og litteratur. 

Lille Bogdag 12.-13. maj i Kunsthal Charlottenborg. Lørdag 12-20 og søndag 12-18. 

BogGods 16.-17. juni, begge dage 12-17, i anledning af Aarhus' nye internationale litteraturfestival, LiteratureXchange! Det foregår i Rå Hal. 








 

 

Product Name
$49.99
Buy Now
Product Name
$49.99
Buy Now
Product Name
$49.99
Buy Now
Copyright © 2018 Forlaget Palomar, All rights reserved.


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list.

Email Marketing Powered by Mailchimp