Copy
Store Bededags torsdagshilsen 
Rødding Friskole uge 17, 26. april 2018
TILLYKKE TILLYKKE TILLYKKE!!
Lars blev far til en lille pige natten mellem fredag og lørdag i sidste weekend.
Stort tillykke til hele familien!!
EFTERLYSNING:
Har du stiklinger, stauder eller andre planter du vil donere til til Ladefestival'ens plantemarked, så vil vi meget gerne modtage dem allerede fra nu, så vi kan få det hele arrangeret fint i potter, så det står frisk og har slået gode rødder.

Hilsen 
Plante-bod-udvalget.
GLEMT TØJ
Det glemte tøj køres som varslet til genbrug på mandag. Det er samlet i sække nu - der er en hel sæk fyldt med vinter-jakker og overtøj, der har ligget i bunken længe.
Der er også en hel sæk med bluser i alle afskygninger, samt en hel pose med støvler og sko.
Det er ikke til at forstå, at I har så meget tøj at undvære. Men så bliver Kirkens Korshær betænkt.
Hilsen
Genbrugs- og oprydningsudvalget
Pernille
Den kommende tid:

27. april: Fri på Store Bededag.
2. maj: Samtaler 6. kl.
2. maj: Afgangsprøve i dansk
3. maj: Afgangsprøve i matematik
4. maj: Afgangsprøve i læsning og retstavning
4. maj: Forældreband øver
8. maj Pædagogisk dag: Alle skolebørn får fri  kl. 12.00 (SFO er åben)
10.-11. maj: Kristi Himmelfartsferie
14. maj: 5. klasse i Billedskolens telt 13-14
17. maj: Blå torsdag i 7. klasse
18. maj: Forældrebandet øver i laden
21. maj: 2. pinsedag fri
26. maj: Ladefestival (en lørdag hvor hele friskolen og børnehaven hygger sig sammen!!)
31. maj: Frøsløb
               (alle familier fra Friskolen og børnehaven kan deltage på friskolens hold.)
4.-5. juni: Grundlovsdags-ferie
5. juni: Grundlovsdag på Højskoleengen (Sigurd kommer...)
Børnehaven
Hele børnehaven på gå-tur til en af legepladserne i Rødding.
Højt humør og glade børn - Det er skønt!
Næste uge i børnehaven 

Tema: Ladefestival

Mandag:
sproggruppen mødes

Tirsdag:
Åbent hus for dagplejen.

Onsdag:
Alle de orange skal på tur med Tina og Lianne.
De skal besøge området ved spejderhytten i Rødding.
Medbring tur-taske til ryggen samt madpakke og drikkedunk.

Torsdag:
Motorikgruppen mødes.
Bål på legepladsen om eftermiddagen.

Fredag:
Boller og fredagshygge
Imens alle drengene var til fødselsdag hos Felix,
var der total tøsehygge for pigerne hjemme i børnehaven.
Storegruppen
Vi har haft en dejlig uge i storegruppen.
Onsdag kunne vi fejre både Asta og Mads fødselsdag.

Uge 18 i storegruppen: 

Mandag:
Leg med opgaver

Tirsdag:
Sjov og leg med bogstaver

Onsdag:
Alle møder senest kl. 8.00 og følges med Emma til morgensang.
Herefter bliver børnene delt, hvor nogle skal på besøg hos Pernille
og andre skal være sammen med Emma.
I denne uge fulgtes vi med 0. kl. til fortælletime på biblioteket, men på onsdag skal
Andreas, Magnus W-L, Line, Magnus I, Mads, Asta, Lucas H på besøg i 0. klasse.
Kl. 10.00 er alle samlet igen i storegruppen med Emma.

Torsdag:
Hvem er jeg?
Vi arbejder med fødselsdage, hvor man bor mm.

Fredag:
Tal og musik/sanglege

0. klasse
Kære 0. klasse.
Vi har haft en god uge og nu er det helt sikkert:
- 0. klasse må være skolens bedste klasse!!
- Hver morgen efter morgensang sidder de musestille og hjælper hinanden med at huske at finde sin plads og være stille, så man er klar når læreren kommer! Det er så super flot - og jeg har aldrig før haft en klasse, der kunne hjælpe hinanden til, at det virker hver eneste morgen. Tænk hvad vi kan nå med al den tid!! Det er en drøm som lærer...

Husk at få læst 2-3 gange om ugen hjemme. Det betyder uendelig meget for indlæringen, at der ikke går for langt imellem, da børnene så næsten skal begynde forfra hver gang. Det er hårdt for motivationen.
Rigtig god Bededagsferie.
Mange hilsner
Pernille
1. klasse

Kære forældre i 1. Klasse

 

Vi har haft en rigtig god uge, hvor de første børn skulle prøve at være “ugens professor”. Det var tydeligt, at de har glædet sig meget og forberedt sig hjemme :-)

Begge “professorer” havde sendt billeder og/eller video. Julie fortalte begejstret om pigegarden, hvor hun er begyndt at spille tromme. Emily fortalte lige så glad om, hvordan hun elsker at træne sin hund til hunde-agility. Det er dejligt, at der er så stor tryghed i klassen, at børnene har lyst og mod på at fortælle så meget.

Vi glæder os allerede nu til næste uges 2 professorer, som er Karoline og Dagmar.


Vi er nået til s. 79 i læsebogen.

Jeg tilbyder flere gange om ugen børnene nye frilæsningsbøger til de 10 min. læsning. Men send mig endelig en besked, hvis I oplever, at de mangler nyt/mere læsestof.

Rigtig god forlænget weekend.

De bedste hilsner

Elena

2. klasse
Kære Forældre i 2. klasse!
Lars har fået en lille datter, og er derfor på barsel det næste stykke tid.
Jeg er klasselærer i mens, så hvis der er noget I har brug for at snakke om i forhold til jeres dejlige børn, så skriv en mail til mig på: trine@roeddingfriskole.dk
Vi glæder os til han kommer tilbage og viser billeder af vidunderet.

Katrine, (også kaldet store Katrine) fordi der jo er en Katrine i 2.klasse, er vikar i matematik for Lars.

I dansk arbejder vi fortsat med at læse fagbøger. Vi bliver "kloge" på rigtig mange forskellige områder lige fra slanger til slik og over i 1. verdenskrig. Det er dejligt at se elevernes engagement i arbejdet.

Rigtig god Bededagsferie til jer alle.

Hilsen Trine
3. klasse

Kære 3. klasse

I denne uge har vi læst videre i Pegasus-læsebogen, og har øvet os i at være journalister og stille åbne spørgsmål.

I vores fantasyverden lurer truslen fra den onde troldmand stadig, men vi har fundet ingredienserne til en kraftig trylledrik og skal klare den 3. og sidste prøve i næste uge. Mon ikke det så kan lykkes for os at befri vores verden? :-)

Datoerne for vores samtaler bliver onsdag d. 16. og 23. maj. Jeg uddeler tider og eleverne får en seddel med hjem i næste uge.

God Bededagsferie, Mia

SFO
Der har været fuld gang i aktiviteterne i hytterne hele ugen.
Det er dejligt at se alt det der kan blive lavet ud af træ, søm og skruer:-)
Næste uge i SFO:

Mandag:
Cowboy toast på bål.
Vi skal fejre at Birthe er tilbage igen i SFO.
Hun har stadig skinne på sin fod efter hendes stryrt på trappen.
Men hun føler sig klar til at komme på arbejde igen.
Alle glæder sig meget til at se hende:-)

Resten af ugen vil der være aktiviteter i hytterne på legepladsen.
4. klasse
Kære elever og forældre i 4. klasse


I denne uge har vi afsluttet Tegning-emnet og er startet op på Statistik og Sandsynlighed. I kan hjælpe Jeres børn hjemme ved at finde og tale om forskellige diagrammer og tabeller fra aviser, blade og tv.

I dette emne skal eleverne lære om
  • Tabeller og diagrammer. Aflæse, tegne og fortolke forskellige tabeller og diagrammer.

  • Gennemsnit.  Finde gennemsnit ved ligelig fordeling af genstande og værdier fx penge.

  • Kombinatorik. Illustrere og beregne antallet af kombinationer med udgangspunkt i tælletræer.

  • Chance. Vurdere og finde sandsynligheden i forskellige spilsituationer.

  • Regnehistorier. Løse tekstopgaver med ovenstående faglige områder.

 

Nedenstående aktiviteter/spil kan med fordel laves igen hjemme, når børnene har arbejdet med dem i skolen.

 

Aktiviteter og spil fra bogen:

 

Side 64

opgave 12

Undersøgelse af armstrækninger. Brug familiemedlemmer og naboer. Lav evt. andre øvelser som mavebøjninger, englehop og sjipning.

Side 65  

opgave 15

Lav undersøgelser. Spørg familie og naboer.

Side 68

opgave 23

Eksperimenter med centikuber. Brug tusser, glaskugler, Legoklodser i stedet for centikuber.

 

Andre aktiviteter:

 

Tabel- og diagramjagt. Gå på jagt på nettet, i aviser, ugeblade og reklamer efter tabeller og diagrammer og lav spørgsmål og svar til.

 

Find gennemsnittet. Find 2-4 tal eller lav 2-4 bunker af genstande eller penge, som barnet skal finde gennemsnittet af. Det er vigtigt, at svaret bliver et helt tal.

 

Tegn tælletræer. Find situationer fra hverdagen, hvor der skal vælges forskellige kombinationsmuligheder fx ”2 kasketter, 3 trøjer og 2 shorts”, ”3 forretter, 3 hovedretter og 2 desserter”. Tegn tælletræer (se side 66 i elevbogen) og find antallet af kombinationsmuligheder.

 

Eksperiment. Find små eksperimenter, som kan undersøges fx kast med en tændstikæske, sko, kapsel. Skriv udfaldsrummet (se grå boks på side 68 i elevbogen), kast fx 50 gange og noter udfaldene. Tegn evt. et diagram, der viser udfaldene.


Rigtig god Bededagsferie til Jer alle

Mange hilsner fra Minea
5. klasse
Kære 5. klasse.
Anne har nu haft en prøveperiode på 14 dage og fortsætter som "rigtigt" friskolebarn.
Vi byder hende og familien VELKOMMEN i friskolens fællesskab og håber at alle tager godt imod.
6. klasse
Kære Forældre i 6.klasse!
Tak for nogle gode samtaler i denne uge også. Vi glæder os til de sidste på onsdag d.2/5.

Jytte fra Skoletandlægen var på besøg onsdag. Hun fortalte om syreskader på tænder. Der var mange overraskende informationer, og vi blev vist alle meget klogere på emnet. Der var i hvert fald nogle ting som overraskede læreren...

Rigtig god Bededagsferie til jer alle.

Hilsen Trine
Kære elever og forældre i 6. klasse

I denne uge har vi afsluttet logik emnet og eleverne skal derfor være færdige med de opgaver de mangler på de brune sider til mandag. Kopiark 52 og ligning modulerne på matematikfessor skal også være færdige til mandag.

Rigtig god Bededagsferie.

Mange hilsner fra Minea
7. klasse
8. klasse
Tak for fine oplæg og film til morgensang i denne uge om turen til London.
Det var en stor fornøjelse at alle grupper mødte fuldtallige op og havde tingene klar og i orden. dejligt at alle elever tør stå frem og fortælle for resten af flokken!
Hilsen
Tilskuerne 

INVITATION TIL HYGGELIGT SAMVÆR

Søndag den 6. maj kl. 14.00 – 17.00
Se invitationen på mail.
Hilsen Forældre-rådet
Pehr, Mette og Lone

Der er stadig LUS at fange efter Londonturen.
Så ALLE - både drenge og piger -  bedes tjekke og kæmme!
9. klasse
Der er stadig LUS at fange efter Londonturen.
Så ALLE - både drenge og piger -  bedes tjekke og kæmme!

Kære alle.

Så er det, nærmest, dagen før dagen!

Her følger eksamenstiderne for næste uge:

 

Onsdag d 2 maj: 8 - 14

Dansk skriftlig fremstilling.

Torsdag d 3 maj 8-11

Matematik.

Fredag d 4 maj 8-11

Dansk retstavning.

 

Husk at medbringe opladet computer, oplader, mad og drikke, høretelefoner.

Prøv at få en god nats søvn, og tænk over hvilken slags snack I har med til eksamen. Det er tosset at blive sukkerhøj, og det er træls at larme eller svine for meget.

Held og lykke!
Nina

Copyright © 2018 Rødding Friskole & Børnehave, All rights reserved.


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list.

Email Marketing Powered by Mailchimp