Copy
Nyhedsbrevet Liv i Lokalhistorien | 30. april 2018

Invitation til inspirationsarrangement for lokalhistoriske ildsjæle


Kultur-, Fritids- & Landdistriktsudvalget, Lokalhistorisk Samråd og forvaltningen inviterer til en forårsaften i historiens, formidlingens og samarbejdets tegn

Mandag 28. maj 2018 kl. 19.00-21.30 i Brovst Sport- og Kulturcenter, Damengvej 2, 9460 Brovst

Aftenens program
  • Velkommen
  • Oplæg af Kirsten Monrad fra Han Herred Havbåde om havbådene og formidlingen af havbådeprojektet www.havbaade.dk
    Han Herred Havbåde er et unikt maritimt etnologisk videnscenter, som formidler og levendegør kystfiskeriets historie
  • Kaffe
  • Oplæg af Marianne Sandberg, TV2 Nord, om Historiedetektiverne www.kulturkanten.dk/historiedetektiverne
    Historiedetektiverne er et unikt formidlings- og undervisningsprojekt, der kombinerer professionelt, lokalt museumsarbejde med moderne medieundervisning. Projektets helt overordnede formål er at flytte museumsformidlingen fra museet og ud til eleverne
  • Snak ved bordene om forslag til fælles indsatser og aktiviteter ved Lokalhistorisk Samråd
  • Tak for i aften
Vi håber, I vil støtte op om arrangementet og deltage med mange repræsentanter fra jeres foreninger. Denne aften er en rigtig god mulighed for at møde hinanden og tale sammen samt blive inspireret.

Tilmelding på denne side senest 24. maj

På vegne af Kultur-, Fritids- & Landdistriktsudvalget, Lokalhistorisk Samråd og forvaltningen. Venligst Ulla Tjell

Kunsten i Han Herred

 
I dagene 14.-17. juni arrangerer projekt »Kunsten i Han Herred« under Lokalhistorisk Samvirke for Han Herred en ny kunstudstilling

Det sker i Fjerritslev Kirkecenter, hvor der vil være åbent hver dag fra torsdag til søndag kl. 10-17.

Denne gang har styregruppen valgt at sætte fokus på to kunstnere – Anders Norre (1899-1960) og Poul Eje (1926-2011) – som begge har rødder i Fjerritslev og har en betydelig produktion af malerier og tegninger bag sig.

Der er fernisering på udstillingen torsdag 14. juni kl. 15.00.

Velkommen til Træf Han Herred lørdag 16. juni 2018 i Brovst og Skovsgaard


Træf Han Herred-udvalget under Lokalhistorisk Samvirke for Han Herred byder for 18. gang velkommen til en hyggelig dag for alle, der holder af Han Herred

Denne gang finder træffet sted i det østlige Han Herred, hvor vi først skal synge morgensang i Brovst Kirke, der er en af Han Herreds 22 smukke middelalderkirker. Sognepræst Jesper Boel Nielsen fortæller og viser rundt.

Næste stop er Brovst Blikvarefabrik, hvor Fabrikant Bjarne Nørskou Pedersen vil berette om fortid og nutid med »blik for fremtiden«.

Efter virksomhedsbesøget (inkl. formiddagskaffe) står frokosten klar på Skovsgaard Hotel, og i løbet af eftermiddagen vil borgmester Mogens Chr. Gade sætte fokus på visioner for Jammerbugt Kommunes vestlige del, dvs. Brovst og Fjerritslev i Han Herred.

Se detaljeret program for Træf Han Herred 2018
 
Tilmeld dig Træf Han Herred 2018 her
Følg lokalhistorien i Han Herred på Facebook
Liv i Lokalhistorien
Besættelsestidens Han Herred
Han Herred Bogen
Træf Han Herred
Sange ved havet

Du modtager denne mail som abonnent på Nyhedsbrevet Liv i Lokalhistorien

Nyhedsbrevet Liv i Lokalhistorien
Mågevej 5
9690 Fjerritslev
redaktion@sognegrupper.dk

Afmeld nyhedsbrevet
Opdater e-mailadresse 

Email Marketing Powered by Mailchimp